Carl Schmitt
| Carl Schmitt Samtidsfilosofi | |
|---|---|
 Carl Schmitt (1904) | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Johannes Negelinus  |
| Født | 11. juli 1888 Plettenberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Død | 7. april 1985 (96 år) Plettenberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Gravsted | Plettenberg |
| Nationalitet |  Tysk |
| Politisk parti | NSDAP |
| Søskende | Auguste Schmitt |
| Ægtefæller | Pavla Dorotić, Duška Schmitt |
| Barn | Anima Schmitt de Otero |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universität Berlin, Strasbourgs Universitet (til 1910), Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Beskæftigelse | Geopolitiker, jurist, politiker |
| Fagområde | Statsforfatningsret, politisk teologi[1] |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet, Handelshochschule Berlin, Technische Universität München, Greifswald Universitet, Universität zu Köln |
| Arbejdssted | Berlin |
| Kendte værker | Land og hav, Det politiskes begreb |
| Bevægelse | Konservativ Revolution, Vestlig filosofi |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carl Schmitt (født 11. juli 1888 i Plettenberg, død 7. april 1985 sammesteds) var en tysk katolsk jurist, konservativ retsfilosof og politisk teoretiker. Han var katolik og havde akademisk titel af prof. dr.jur.
Han er en af de mest kendte og omstridte stats- og folkeretsjurister i det tyvende århundrede. Han argumenterede bl.a. for, at diktatur kan være mere demokratisk meningsfuldt end demokrati, og er særlig blevet opfattet som nazismens magtfilosof. Han var også en af de vigtigste kritikere af politisk liberalisme.
Carl Schmitt meldte sig ind i NSDAP i 1933 efter Hitlers magtovertagelse. Efter i årene 1933-1936 ved flere lejligheder at have været aktiv i bogafbrændinger, forsvar for overgreb på jøder m.v. kom Schmitt imidlertid i unåde i december 1936, da han i en kritisk artikel i SS-bladet Das Schwarze Korps blev beskyldt for at være en katolsk opportunist. Schmitt frasagde sig herefter sin stilling som "Reichsfachgruppenleiter", men beholdt dog sin professorstilling. Efter krigen blev Schmitt interneret af den amerikanske besættelsesmagt. Han blev løsladt i 1946, men modsatte sig kategorisk at medvirke i afnazificeringsprogrammet.
Gennem Giorgio Agamben, Chantal Mouffe og andre forfattere er Carl Schmitt blevet en fælles reference i nutidige skrifter på den intellektuelle venstre- såvel som højrefløj. Diskussionerne kredser ikke kun om fortolkningen af Schmitts egen position, men også spørgsmål, der har relevans for samtidig politik: idéen om at statens love strengt taget ikke kan begrænse suverænens handlinger; problemet omkring "undtagelsestilstanden" etc. Han udlagde selv sin lære om suverænitet som en slags politisk teologi, eftersom den moderne statslære fra Hobbes og fremefter i virkeligheden har hentet sine begreber og forestillinger fra den kristne teologi. Han udtalte:
"Alle prægnante begreber i den moderne statslære er sekulariserede teologiske begreber […] Undtagelsestilstandens betydning for juraen er analog med miraklets betydning for teologien".[2]
Carl Schmitt er desuden kendt for at teoretisere distinktionen mellem ven og fjende.
Værker oversat til dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Det politiskes begreb. Oversat af Lars Bo Kaspersen og Christian Borch (Hans Reitzels Forlag, 2002). ISBN 87-412-2571-6
- Politisk teologi og Romersk katolicisme og politisk form. Oversat af Lars Christiansen (Informations Forlag, 2009). ISBN 978-87-7514-231-6
- Land og hav. En verdenshistorisk betragtning. Oversat af Fritz Wolder (Forlaget Helikon, 2014). ISBN 978-87-91817-12-0
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Citeret fra Rasmus Markussen: "Det store dyr i åbenbaringen", Scriptorium theologiae, 4. januar 2014. ISSN 2245-9200
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Diderichsen, A. (2005). Derrida og Carl Schmitt. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (43), 103–110.
- Niklas Olsen: "Den intellektuelle eventyrer", i Morten Dyssel Mortelsen og Niklas Olsen (red.): Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (Gyldendal, 2005); s. 81-96. ISBN 87-02-03805-6
- Mikkel Thorup (red.): Den ondeste mand i live? Læsninger af og mod Carl Schmitt (Museum Tusculanum, 2007). ISBN 978-87-635-0576-5
- Søren Hviid Pedersen: Carl Schmitt (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011). ISBN 978-87-574-2175-0
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Biografi på Stanford Encyclopedia of Philosophy (engelsk)
- A Fascist Philosopher Helps Us Understand Contemporary Politics The Chronicle of Higher Education (engelsk)
- Carl Schmitt and Nuremberg, telospress.com (engelsk)
- Political theology and the nazi state: Carl Schmitt’s concept of the institution, David Bates, Department of Rhetoric, University of California, Berkeley Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine (engelsk)