Diskussion:Folketingsvalget 2015

Flytteforslag: Næste folketingsvalg

[redigér]

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Da vi jo ved, at valget skal finde sted i år, kan artiklnavnet lige så godt indeholde det rigtige årstal allerede nu. Kongerækken (diskussion) 18. feb 2015, 14:32 (CET)

Støtter - TorbenTT (diskussion) 18. feb 2015, 15:04 (CET)

Konklusion: Ingen imod - jeg flytter artikel til Folketingsvalget 2015. --Steen Th (diskussion) 12. mar 2015, 17:14 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun dette flytteforslag

Dato ?

Artiklen angiver både d. 14. og d. 15. september som seneste tilladte dato. Ikke fordi det er vigtigt, men det ser lidt underligt ud. Eller har jeg misforstået noget? (Skrev 91.209.166.5 (diskussion • bidrag) 10. april 2015. Husk at signere dine indlæg.)

Indenrigsministeriets hjemmeside siger at det er den 14. september. Hvorfor de ikke mener at d. 15. september er tidsnok er ikke klart. Mvh. TorbenTT (diskussion) 10. apr 2015, 10:41 (CEST)

Valget skal afholdes senest fire år efter det sidste, så den 15. september bør altså være muligt. For noget tid siden spurgte Berlingske nogle politiske kommentatorer, hvornår de troede, valget kom. En af dem gættede på d. 15. september. Kongerækken (diskussion) 12. apr 2015, 01:32 (CEST)

Berlingske (Politiko) bringer nu (siden 31. marts angiveligt) en præcisering hvor de skriver 14. september, se Har du et spørgsmål om valget, så få svaret her (se "RETTELSE" midt i artiklen). /80.71.135.103 10. maj 2015, 01:35 (CEST)

Mere end ni partier, skabelon opdateres

Efter at både Kristendemokraterne og Alternativet er blevet opstillingsberettigede, skal skabelonen Skabelon:Infoboks valg1 der benyttes på denne side, opdateres så den kan håndtere ti eller flere partier/lister. /80.71.135.103 10. maj 2015, 01:43 (CEST)

Ja, er der ikke nogen med forstand på infobokse, der vil se på det? Det er pinligt at Alternativet ikke er med.--Madglad (diskussion) 27. maj 2015, 12:14 (CEST)

Efter at have kontaktet en-wiki var der en bruger der foreslog at vi nappede Template:Infobox legislative election og brugte den istedet, jeg er dog usikker på om den kan bruges til kommende valg eller kun gennemførte valg. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 28. maj 2015, 14:24 (CEST)

Det ser ud til at den kan bruges, hvis folk kan undvære billederne vil jeg prøve at porte den over på da-wiki når jeg kommer hjem fra arbejde. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 28. maj 2015, 14:27 (CEST)

Hvis vi skal bruge en ny skabelon synes jeg at den de bruger på den franske side er bedre, og den har også billeder. TorbenTT (diskussion) 30. maj 2015, 12:09 (CEST)

Støtter Helt enig med Torben. Emil Christiansen (diskussion) 31. maj 2015, 16:32 (CEST)

Rækkefølge

Rækkefølgen af partierne i infoboksen er baseret på størrelsen ved sidste valg. Det er at foregribe begivenhedernes gang. Man bør sortere efter partibogstav for at holde sig neutral. I øvrigt bliver fordelingen helt anderledes i følge meningsmålingerne.--Madglad (diskussion) 25. maj 2015, 18:38 (CEST)

Uenig. Det giver fint mening at tage udgangspunkt i den nuværende fordeling. Jeg kan ikke se at man kan fortolke det som en forudsigelse af valget, eller iøvrigt skulle være uneutralt. TorbenTT (diskussion) 25. maj 2015, 18:47 (CEST)

Rækkefølgen bør kunne være der efter valget - infoboksen skal være med til at give et indblik i hvordan den pågældende begivenhed er gået. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige at LLR og Venstre er det største parti (noget tyder på det ikke sker). Derfor skal der slet ikke stå noget der endnu. Det er ikke en forudsigelse af valget dog, men det hører heller ikke til i denne artikel. Først efter valget, skal den del af infoboksen udfyldes. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. maj 2015, 10:24 (CEST)

Færøerne og Grønland

Jeg mener at oversigter over færøske og grønlandske partier bør vise spidskandidaten fremfor partilederen, det er langt fra sikkert at partilederen stiller op.--Madglad (diskussion) 27. maj 2015, 12:11 (CEST)

Kristendemokraterne

Burde vi ikke kun inkludere partier som realistisk har sandsyglighed for at komme i folketinget? Hvorfor inkludere vi kristendemokraterne i infoboksen, der er absolut ingen chance for at de kommer i folketinget.ParanoidLemmings (diskussion) 4. jun 2015, 17:34 (CEST)

"partier som realistisk har sandsyglighed for at komme i folketinget" - og hvilke er så de? Hvem skal lave udvælgelsen, og skal vi ændre kriterierne løbende, som meningsmålingerne skifter? Nej, fordi vi er Wikipedia, og fordi vi ved danske valg hylder princippet om, at alle opstillingsberettigede partier bør have lige adgang til vælgerne, så går vi naturligvis ikke ind og vægter partierne (og hvor mange byrådsmedlemmer er det nu lige, at et parti som Alternativet har sammenlignet med Kristendemokraterne?). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 4. jun 2015, 18:25 (CEST)

I valget i Storbritannien inkludere den engelske wiki kun de tre hovedpartier i deres infoboks, og dertil de partier som faktisk har en sandsyglighed for at blive valgt. Jeg foreslog bare det samme.ParanoidLemmings (diskussion) 4. jun 2015, 18:30 (CEST)

Fair nok, men de to valgsystemer i de to lande ER nu temmelig forskellige. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 4. jun 2015, 18:33 (CEST)

Et lille supplement: For 3 uger siden havde liste "Å" i meningsmålingerne ikke nogen realistisk mulighed for at komme i Folketinget. Nu spås de 5-6 mandater. Den fede dame har ikke sunget endnu!--Ramloser (diskussion) 4. jun 2015, 21:18 (CEST)

I USA har kun de to "partier" ret til at blive omtalt i pressen. I Tyskland risikerer nye partier at skulle igennem retsag efter retssag mod delstaterne eller forbundsstaten for at få lov til at stille op, selv om de har samlet nok stillere. Vi skal i Danmark (herunder på dansk Wikipedia) holde os for gode til at synke ned på det niveau.--Madglad (diskussion) 5. jun 2015, 03:01 (CEST)

Løsgængere

Er der nogen der har overblik til at lave lidt om løsgængerne? Det synes at være specielt relevant ved dette valg.--Madglad (diskussion) 22. jun 2015, 09:14 (CEST)

Hvor mange mandater vandt S?

Ved Folketingsvalget 2015 fik S 47 mandater og ved Folketingsvalget 2011 fik S 44. Så umiddelbart ser det ud til at S har vundet 3 mandater.

Men Astrid Krag og Ole Sohn skiftede jo fra SF til S før valget, så derfor havde S jo ikke "kun" 44 mandater før valget. Jeg synes jeg havde læst en artikel et sted om at både S og V havde 47 mandater før valget. --MGA73 (diskussion) 28. jun 2015, 17:37 (CEST)

De 44 var ved sidste valg, det er vel det der giver mening når man skal se om de er gået frem i valget?. Men ja det er korrekt at begge partier havde 47 mandater i folketinget jf. mandatfordelingen på ft.dk pr 17. marts 2015 TorbenTT (diskussion) 28. jun 2015, 18:16 (CEST)

Både ja og nej. Når man siger at de er gået 3 mandater frem, så giver det jo indtryk af fremgang. Hvis man modsat siger, at de havde 47 mandater før valget og 47 efter valget, så er det jo ikke fremgang. Jeg tænker derfor, om der burde være en fodnote på de 44. Så kan læseren jo selv vælge om man vil se det som en fremgang eller ej.

Fandt i øvrigt lige den sidste - det var Jesper Petersen. --MGA73 (diskussion) 28. jun 2015, 18:23 (CEST)

Både ja og nej. Når man siger at de er gået 3 mandater frem, så giver det jo indtryk af fremgang. Hvis man modsat siger, at de havde 47 mandater før valget og 47 efter valget, så er det jo ikke fremgang. Jeg tænker derfor, om der burde være en fodnote på de 44. Så kan læseren jo selv vælge om man vil se det som en fremgang eller ej.

Fandt i øvrigt lige den sidste - det var Jesper Petersen. --MGA73 (diskussion) 28. jun 2015, 18:23 (CEST)

Tilsvarende med SF. De havde jo reelt tabt 4 mandater, så de "kun" havde 12 før valget. --MGA73 (diskussion) 28. jun 2015, 18:27 (CEST)

Jeg mener, at reglen er, at man sammenligner med de opnåede mandater ved foregående valg uden at medregne "afhoppere". Hvis det skal revideres, må SF's afhoppere (de nævnte samt Ida Auken vel også noteres hos SF (som så ikke mister 8, men blot 4 mandater)?--Ramloser (diskussion) 28. jun 2015, 18:28 (CEST)

Jeg må indrømme, at jeg er tilbøjelig til at mene, at det er valgresultaterne, der tæller, men at det naturligvis skal oplyses i note, at dette eller hint parti havde mistet eller modtaget mandater i form af afhoppere i løbet af valgperioden. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. jun 2015, 18:42 (CEST)

Ja valgresultaterne er det væsentligste. Men jeg synes, at en note et eller andet sted kunne oplyse om partihoppere. --MGA73 (diskussion) 28. jun 2015, 19:25 (CEST)

Navne på partier

Jeg forsøgte at ændre navnet på Venstre til deres egentlige, normalt benyttede navn, "Venstre", frem for "Venstre, Danmarks Liberale Parti" (VDLP), som er en betegnelse, der efter alt hvad jeg kan finde på nettet kun benyttes på stemmesedler. Denne ændring blev tilbagestillet af Oleryhlolsson, med beskeden "Det virker IKKE troværdigt, at partiet skulle have stået på stemmesedlen i KV 2017 som 'Venstre, Danmarks liberale parti', men ikke have brugt denne betegnelse i FV 2015, hvilket også modbevises af dette: https://www.kalundborg.dk/Files/Billeder/BILLEDER-HOVEDSITE/Billeder-Politik/Billeder-Valg/Billeder_valg%202015%20Folketingsvalg/GalleryImages/320x480/stemmeseddel.jpg V's partivedtægter har ingen § om, hvad deres (korrekte) navn er". Og hvad Oleryhlolsson direkte skriver, er jo korrekt nok. Jeg har bare ikke, som det insinueres, påstået, at de ikke stod med navnet VDLP på stemmesedlen i KV2017. Jeg mente blot, at det ikke synes at være deres egentlige navn, og det vil jeg sådan set stadig fastholde. Jeg skrev også, at "de har heddet "Venstre, Danmarks Liberale Parti"", men det tvivler jeg nu faktisk på. De synes kun at bruge den pågældende betegnelse på stemmesedler, men de synes ikke at bruge den nogen andre steder, jeg har kunnet finde (bortset måske fra overskriften i dokumentet med deres vedtægter, men selv dér er det tvetydigt, om det blot er en slags motto eller underoverskrift, de angiver; og navnet er, som Oleryhlolsson korrekt skriver, slet ikke nævnt i deres egentlige vedtægter).

Man kunne så meget vel argumentere for, at det er betegnelserne på stemmesedlerne, der skal anvendes i artikler som denne, i det mindste i tabellerne. Men jeg finder det ikke direkte åbenlyst, at det er sådan, vi skal gøre. Jeg finder de overdrevent lange betegnelser, som har karakter af "lad os lige forklare, hvad vi selv mener partiet står for, som en del af 'navnet'", forstyrrende.

Og selve denne artikel bruger endda også modstridende principper, da Enhedslistens officielle navn med sikkerhed er "Enhedslisten – De rød-grønne" ifølge deres egne vedtægter (i modsætning til Venstre definerer de deres navn eksplicit i vedtægterne), men Enhedslisten nævnes i denne artikels tabeller både som "Enhedslisten" og "Enhedslisten – De rød-grønne". Havde jeg set det før min redigering, ville jeg selvfølgelig også have ændret dét til blot "Enhedslisten".

Selv vil jeg finde det mere naturligt at bruge de almindelige navne i vores artikler, medmindre vores formål er direkte at liste, hvad der helt præcist stod på bestemte stemmesedler. Men det kan bestemt diskuteres, hvad der er bedst at gøre. Sikkert er, at ingen af de to valgmuligheder er åbenlyse; det er hverken åbenlyst at bruge stemmeseddelbetegnelserne (de i Valgnævnet registrerede partinavne), da de ellers aldrig benyttes, eller de almindeligt brugte navne, da de ikke udgør til fulde hvad der står på stemmesedlerne. I almindelig tekst finder jeg det dog åbenlyst at bruge de almindeligt brugte navne, mens det altså kan diskuteres hvad vi skal gøre i tabeller over valgresultater. Så dette kræver egentlig en central diskussion og beslutning om, hvad vi gør i hvilke situationer, så vi får en konsekvens på tværs af Wikipedia.

Min holdning er, at hvis vi lister hvad der eksplicit stod på en stemmeseddel, så giver det mening at skrive de fulde, registrerede navne. Men når vi lister resultater, så giver det for mig mere mening at liste de faktisk anvendte navne for partierne; det er trættende at læse tilføjelserne igen og igen, og de er unødvendige. Der linkes jo også til artikler om de enkelte partier, så hvis folk virkelig skulle være i tvivl om, hvad Venstre eller Enhedslisten står for, så kan de jo klikke på linket. Tilføjelsen siger alligevel ikke så meget faktuelt, da det jo blot er deres egne meninger om, hvad de står for.

Et eksempel på, hvad jeg ville finde mest fornuftigt, er artiklen om Opstillingsberettigede partier. Her benyttes de egentligt brugte navne, strippet for stemmeseddeltilføjelser som " – De rød-grønne" eller ", Danmarks Liberale Parti", hvilket gør artiklen nemmere at læse. --Jhertel (diskussion) 25. aug 2018, 15:40 (CEST)

En del interessante bemærkninger, men lad mig til at begynde med nøjes med at sige, at disse artikler om valg netop drejer sig om konkrete valgsituationer, og det vælgerne præsentres for i disse situationer er betegnelser som: Venstre, Danmarks Liberale Parti og Enhedslisten – De rød-grønne, så jeg synes sådan set, det er helt o.k., når det nu er det, vælgerne har taget stilling til, at disse navne så også bruges i listerne tilknyttet disse "valgartikler" - diskussionen kan så selvfølgelig gå på, i hvor stor eller lille udstrækning, man skal bruge disse lange fulde partinavne i artiklerne om konkrete valg, der kan sikkert godt være plads til en diskussion om, hvornår(hvorfor) bruger vi det ene, og hvornår det andet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 25. aug 2018, 16:10 (CEST)

Fjerne "valgt statsminister" og "partiledere" fra infoboksen

Ved folketingsvalg vælges der ikke statsminister - de vælges (formelt: udpeges af Dronningen), når den siddende statsminister går af, enten frivilligt eller efter et mistillidsvotum. Dette sker ofte i forbindelse med et valg, men ikke altid. Jeg vil derfor foreslå, at "statsminister"-linjen fjernes fra infoboksen. Alternativt skal teksten som minimum ændres, så et fremgår at statsministeren ikke vælges ved folketingsvalget.

Derudover fylder partilederne rigtig meget i skabelonen, på trods af at heller ikke de har nogen formel funktion ved valget. Det gør (for mig) skabelonen uoverskuelig (den kan ikke være på een side), og fjerner fokus fra det valget handler om, nemlig valg af medlemmer til Folketinget. Jeg vil foreslå, at også partilederinfo slettes fra skabelonen. Den findes stadig i tabellen over opstillingsberettigede partier.

Jeg tillader mig at være DRISTIG og lave rettelserne, i to separate rettelser. Så kan den der er uenig rulle dem tilbage, og vi tager diskussionen derfra. NisJørgensen (diskussion) 12. okt 2018, 18:44 (CEST)

@NisJørgensen: Med al respekt for Vær dristig-filosofien bør man være lidt mere varsom ift. skabeloner da de hurtigt får et impact på mange forskellige artikler hvor overvejelserne kan være anderledes. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 12. okt 2018, 18:48 (CEST)

Jeg har blot fjernet dem fra parameterlisten på denne artikel. Den anden diskussion tager vi senere ... NisJørgensen (diskussion) 12. okt 2018, 18:52 (CEST)

Det kan vist siges meget kort. Da der er forskellige partiledere fra valg til valg vil jeg mene, at de fleste, der søger og læser artikler om folketingsvalgene, vil finde det som relevant og som et gode, at partilederne for de opstillingsberettigede partier, er nævnt i skabelonen. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 13. okt 2018, 13:07 (CEST)

Der mangler et led i din argumentationsrække - nemlig at informationen om hvem der er partileder er information, som læseren har brug for når hun læser infoboksen. Vejret skifter også fra valg til valg - men vi har det ikke med i infoboksen af den grund. Mht partiledernes vigtighed: Jeg er nok farvet af en bestemt demokratiopfattelse, som er i tilbagetog, i hvert fald i de landsdækkende og elektroniske medier. Jeg kan godt acceptere, at de kommer tilbage. Jeg har dog to problemer med den måde de var med før: Billederne gjorde infoboksen meget stor, og trak hovedopmærksomheden væk fra partiet, og partilederens navn stod over partiets - hvilket igen giver et problematisk fokus på partilederen.

Tja, men ikke desto mindre er vi allerede nu oppe på at hele fire "statsministerkandidater" har meldt sig på banen forud for næste valg, det kan man mene om, hvad man vil, men det er en kendsgerning, og noget mange vælgere må/vil forholde sig til. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 13. okt 2018, 13:39 (CEST)

Jeg sætter partiledernes navne tilbage i infoboksen, og tager debatten om rækkefølge op på skabelonsiden. NisJørgensen (diskussion) 13. okt 2018, 13:34 (CEST)

Jeg kan se at Bruger:Oliv9751 har genindsat både billeder og statsministre. Jeg tilbagefører ændringerne, og ser frem til en diskussion her, før de eventuelt føres ind igen. Nis Jørgensen (diskussion) 19. maj 2019, 22:36 (CEST)