Djoma
Udseende
Djoma | |
---|---|
Overblik | |
Land | Rusland |
Geografi | |
Udspring | Nordsiden af Obsjtsjij Syrt-højderne |
Udmunding | Belaja |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 535[1] km |
Middelvandføring | 35[1] m³/s |
Afvandingsareal | 12.800[1] km² |
Afvandingsområde | Rusland • Orenburg oblast • Basjkortostan |
Kort over Belejas afvandingsområde, Djoma, "Дёма", findes ca. midt på kortet til venstre. |
Djoma (russisk: Дёма, tr. Djoma) er en flod i Orenburg oblast og Republikken Basjkortostan i Den Russiske Føderation. Den er en venstre biflod til floden Belaja i Kama-flodsystemet i det sydlige Ural. Floden er 535 km lang med et afvandingsareal på 12.800 km² og en vandmængde på 35 m³/s.
Den har sit udspring på nordsiden af Obsjtsjij Syrt-plateauet i grænseområdet til Orenburg oblast. Djoma løber derfra mod nordøst og ind i Basjkortostan, hvor den danner en bred dal. Floden løber her stille i et meget bugtende flodløb med mange mæandere, specielt i den nederste strækning før den munder ud i Belaja.
Byen Davlekanovo ligger ved Djoma, og flodmundingen ligger indenfor grænsen til byen Ufa i bydelen Djoma, som er opkaldt efter floden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Den store sovjetiske encyklopædi: Дёма, hentet 21. august 2017 (russisk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |