Spring til indhold

Finlands len

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Finland var fra 1997 til og med 2009 inddelt i seks len (finsk: läänit, ental: lääni). Den 1. januar 2010 blev lenene nedlagt og deres opgaver overtaget af syv "regionsforvaltninger", der i høj udstrækning fik samme grografiske grænser som lenene, samt et antal erhvervs-, trafik- og miljøcentraler. Dog blev Vestfinlands len opdelt i to regionsforvaltninger (Sydvestfinlands regionsforvaltning samt Vest og Indre Finlands regionsforvaltning).

Ålandsøerne er det Statens ämbetsverk på Åland, der varetager de opgaver, der hører under erhvervs-, trafik- og miljøcentralerne eller regionsforvaltningerne i resten af Finland.


Nummer Len Svensk navn Finsk navn Residensby Kort
1 Sydfinlands len Södra Finlands län Etelä-Suomen lääni Hämeenlinna
2 Vestfinlands len Västra Finlands län Länsi-Suomen lääni Turku
3 Østfinlands len Östra Finlands län Itä-Suomen lääni Mikkeli
4 Oulus len Uleåborgs län Oulun lääni Oulu
5 Laplands len Lapplands län Lapin lääni Rovaniemi
6 Ålands len Ålands län Ahvenanmaan lääni Mariehamn

Hvert len har et statsligt organ i form af en lensbestyrelse, som er statens repræsentant i lenet. Lensbestyrelsen ledes af "landshøvdingen". Lensbestyrelsen har ansvaret for følgende områder:

  • social- og sundhedssikring
  • undervisning og kultur
  • politi
  • redningstjeneste
  • trafik
  • konkurrence- og forbrugerspørgsmål
  • justitsforvaltning

Åland indtager en særstilling som ensproget svensk. På Åland har man længe været modstander af navnet "Ålands len", som er blevet anvendt i visse dele af den finske forvaltning. I stedet foretrækker man betegnelsen landskab. Lensbestyrelsens normale opgaver er på Åland delvist blevet overtaget af landskabsbestyrelsen, som efter den seneste revidering af selvstyreloven i 2004 nu kalder sig "landskabsregeringen".

Hvert len er inddelt i 1-7 landskaber. Se Finlands landskaber.

Laplands len Oulus len Sydfinlands len Vestfinlands len Østfinlands len Ålands len

Tidligere len i Finland

[redigér | rediger kildetekst]
Afskaffede len i Finland
Len Residensby Periode Beskrivelse
Björneborgs len Pori 1641-1647 Omfattede det vestlige Satakunta
Karelens len Viborg 1634-1641 Omfattede Viborgs, Kymmenegårds og Keksholms slotslen
Kuopio len Kuopio 1831-1997 Tidligere Savolaks og Karelens len
Kymmene len Kouvola 1945-1997 Vestlig del af Viborgs len
Kymmenegårds len Heinola 1775-1831 Vestlig del af Kymmenegårds og Nyslots len
Kymmenegårds og Nyslots len Lappeenranta 1721-1743 Vest- og nordlige dele af Viborgs og Nyslots len
Kymmenegårds og Savolaks len Degerby - Lovisa 1743 Dele af Kymmenegårds og Nyslots len
Mellemste Finlands Len Jyväskylä 1960-1997 Dele af Kuopio, Mikkeli, Hämeenlinna og Vaasa len
Nordkarelens len Joensuu 1960-1997 Østlig del af Kuopio len
Nylands len Helsinki 1831-1997 Sydlig del af Nylands og Tavastehus len
Nylands og Tavastehus len Helsinki / Hämeenlinna 1634-1831 Omfattede størstedelen af landskabet Nyland samt det sydlige og mellemste Tavastland og østlige Satakunta
Nyslots len Olofsborg 1641 Blev 1641 forenet med Karelens len til Viborgs og Nyslots len
Mikkeli län Mikkeli 1839-1997 Sydvestlige del af Kuopio len og en del af det tidligere Kymmenegårds len
Savolaks og Karelens len Kuopio 1775-1831 Nordlige og østlige dele af Kymmenegårds og Savolaks len
Tavastehus len Hämeenlinna 1831-1997 Nordlige del af Nylands og Tavastehus len
Vaasa len Vaasa 1775-1997 Sydlige del af Österbottens len
Viborgs len Viborg 1812-1945 Sydlige del af det tidligere Viborgs og Nyslots len samt Kymmenegårds len
Viborgs og Nyslots len Viborg 1641 Omfattede det tidligere Karelens len og Nyslots len
Åbo len Turku (Åbo) 1634-1647 Omfattede landskaberne Egentlige Finland og Åland
Åbo og Björneborgs len Turku (Åbo) 1647-1997 Omfattede landskaberne Egentlige Finland, Åland och det vestlige Satakunta. Ålands len blev udskilt 1918.
Österbottens len Oulu / Vaasa 1634-1775 Landskabet Österbotten og nordlige Tavastland

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.