Iokaste (måne)
Iokaste | |
---|---|
Opdaget | |
23. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 21 061 000 km |
Halve lilleakse | 20 563 821 km |
Excentricitet | 0,216 |
Siderisk omløbstid | 1a 266d 1t 0m 0,0s |
Synodisk periode | – |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 149,429° i fh. t. ekliptika 127° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | – ° |
Opstigende knudes længde; Ω | – ° |
Omgivelser | |
– | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 5,0 km v. ækv., 5,2 km v. polerne |
Fladtrykthed | -0,040 |
Overfladeareal | – km² |
Rumfang | – km³ |
Masse | 1,900·1014 kg |
Massefylde | 2600 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,001 9 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | – km/t |
Rotationstid | – |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | – |
Nordpolens deklination | – ° |
Magnetfelt | – |
Albedo | 4 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. – °C Min. – °C Maks. – °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | – |
Iokaste er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2001 J 3, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXIV. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Iokaste, som den græske mytologi er mor til Ødipus.
Iokaste hører til Ananke-gruppen; en gruppe af i alt 16 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Ananke. Iokaste er ca. 5,2 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.