Spring til indhold

Jamna-kulturen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Formodede udbredelse af Jamna-kulturen ca. 3.200-2.300 f.Kr. (gult)
Jamna-kulturen i det 4. årtusind f.Kr. i Europa.

Jamna-kulturen eller jamnaja-kulturen (russisk: Ямная культура,/ukrainsk: Ямна культура fra russisk/ukrainsk яма, grube, derfor også benævnt som Grubegravskulturen eller Okkergravskulturen) er en kultur fra sen kobberalder og tidlig bronzealder, der var udbredt mellem floderne Buh i Ukraine og Dnestr i Rumænien på den Pontisk-Kaspiske slette mellem 3.500 og 2.200 f.Kr. Kulturen var overvejende nomadisk, men i nærheden af floder og få befæstede landsbyer forekom der agerbrug.[1]

Karaktertræk

[redigér | rediger kildetekst]

Jamna-kulturen er karakteriseret ved en særlig begravelsesskik, hvor de døde blev lagt i grubegrave, der blev dækket af en gravhøj (kaldet kurgan). Liget blev i reglen dækket med okker og lagt med bøjede knæ. I flere grave er der fundet gravgaver, ofte i forbindelse med senere gravlægninger. Gravene kunne også indeholde rester af offerdyr, fx køer, svin, får, geder eller heste. Det gør kulturen til et en af de oftest nævnte kandidater til præ-indoeuropæerne.[2].

De ældste kendte eksempler i Østeuropa på en vogn eller kærre med hjul er fundet i gravhøjen Storosjova mohyla i Dnipro i Ukraine. Udgraveren A.I. Trenosjkin har knyttet den til Jamna-kulturen.[kilde mangler]

Den nyopdagede grav i Luhansk er fundet i forbindelse med høje (ofte kaldet Ukrainske pyramider), der er blevet karakteriseret som templer eller helligdomme, hvor mennesker muligvis blev ofret og begravet.[kilde mangler]

Spredning og identifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Den litauiske arkæolog Marija GimbutasKurgan-hypotese har identificeret Jamna-kulturen med de sene præ-indoeuropæere, og hun gjorde den dermed sammen med den foregående Sredny Stog-kultur til den mest sandsynlige kandidat til de indoeuropæiske sprogs oprindelsessted (Urheimat), dvs. området hvor de folkeslag, der oprindeligt talte proto-indoeuropæisk, boede, inden sproget spredte sig ud over det nuværende indoeuropæiske sprogområde. Denne forbindelse bygger især på sammenligninger mellem arkæologisk materiale og lingvistiske studier.[3] Mod vest grænsede kulturen op til katakombe-kulturen og mod øst til Poltavka-kulturen og Srubna-kulturen.

Jamna-kulturens udgangspunkt er usikkert, men den er antagelig udviklet fra Khvalynsk-kulturen ved Volga og Sredny Stog-kulturen ved Dnepr. Pavel Dolukhanov mener imidlertid, at Jamna-kulturens opståen repræsenterer en social udvikling af forskellige bronzealderkulturer; dvs. at udviklingen er udtryk for social stratifikation og etableringen af nye nomadiske høvdingedømmer. Det øgede kontakten mellem de til da meget forskelligartede grupper og medførte en homogenisering af dem.[4]

Jamna-folket er en stor del af det danske folks og Europas genetiske forfædre.[5][6]

Redskaber m.m.

[redigér | rediger kildetekst]
Fra samlingerne på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg
  1. ^ J. P. Mallory, "Yamna Culture", Encyclopedia of Indo-European Culture, Fitzroy Dearborn, 1997.
  2. ^ Fortson, Benjamin W.: Indo-European Language and Culture: An Introduction, Blackwell Publishing, 2004. s. 43. Citat (oversat): Jamna-kulturen passer unægtelig til kendetegnene for den sene præ-indoeuropæiske kultur.
  3. ^ David W. Anthony, The Horse, The Wheel and Language: How Bronze-Age Riders from the Eurasian Steppes Shaped the Modern World (2007).
  4. ^ Pavel M. Dolukhanov. The Early Slavs. Eastern Europe from the Initial Settlement to the Kievan Rus. Longman, 1996. Page 94
  5. ^ 10. jan. 2024, videnskab.dk: Eske Willerslev klarlægger danmarkshistorien: »Etniske danskere har ikke været her i mere end 5.000 år«, backup Citat: "...Arkæologer og historikere tager fejl, hvis de hævder, at jæger-samlere overgik til at være bønder i det forhistoriske Danmark, konkluderer nyt dansk studie...»Det er overraskende, hvor sammenligneligt det er med resten af Europa,« siger Mattias Jakobsson, der er professor på Institut for Organismal Biology, Human Evolution ved Uppsala Universitet, til Videnskab.dk...Yamnaya-folket kom oprindeligt fra steppeområderne omkring Rusland og Ukraine, men de migrerede vestpå og endte som vores og det meste af Europas genetiske forfædre...Ertebøllefolket, der levede af fisk og østers, og de tidlige bønder, der lavede stendysser, har intet genetisk med os at gøre...»Stendysserne er ikke vores, dem der byggede dem blev udryddet af vores forfædre..."
  6. ^ Morten Allentoft; Martin Sikora; Anders Fischer; Karl-Göran Sjögren; Andrés Ingason; Ruairidh Macleod; Anders Rosengren; Bettina Schulz Paulsson; Marie Louise S Jørkov; Maria Novosolov; Jesper Stenderup; Doug Price; Morten Fischer Mortensen; Anne Birgitte Nielsen; Mikkel Ulfeldt Hede; Lasse Sørensen; Poul Otto Nielsen; Peter Rasmussen; Theis Zetner Trolle Jensen; Alba Refoyo-Martínez; Evan K. Irving-Pease; William Barrie; Alice Pearson; Bárbara Sousa da Mota; Fabrice Demeter; Rasmus A. Henriksen; Tharsika Vimala; Hugh McColl; Andrew Vaughn; Lasse Vinner; Gabriel Renaud; Aaron Stern; Niels Nørkjær Johannsen; Abigail Daisy Ramsøe; Andrew Joseph Schork; Anthony Ruter; Anne Birgitte Gotfredsen; Bjarne Henning Nielsen; Erik Brinch Petersen; Esben Kannegaard; Jesper Hansen; Kristoffer Buck Pedersen; Lisbeth Pedersen; Lutz Klassen; Morten Meldgaard; Morten Johansen; Otto Christian Uldum; Per Lotz; Per Lysdahl; Pernille Bangsgaard; Peter Vang Petersen; Rikke Maring; Rune Iversen; Sidsel Wåhlin; Søren Anker Sørensen; Søren H. Andersen; Thomas Jørgensen; Niels Lynnerup; Daniel J. Lawson; Simon Rasmussen; Thorfinn Korneliussen; Kurt H. Kjær; Richard M. Durbin; Rasmus Nielsen; Olivier Delaneau; Thomas Werge; Kristian Kristiansen; Eske Willerslev (10. januar 2024), "100 ancient genomes show repeated population turnovers in Neolithic Denmark", Nature, 625 (7994): 329-337, doi:10.1038/S41586-023-06862-3Wikidata Q124256214

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]