Spring til indhold

John Ford

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se John Ford (dramatiker). (Se også artikler, som begynder med John Ford (dramatiker))
John Ford
John Ford i sin militæruniform
Personlig information
Fulde navnJohn Martin Feeney
FødtSean Aloysius O'Feeney Rediger på Wikidata
1. februar 1894
Cape Elizabeth, Maine USA
Død31. august 1973 (79 år)[1]
Palm Desert, Californien USA
DødsårsagMavekræft Rediger på Wikidata
GravstedHoly Cross Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
Uddannelses­stedPortland High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSøofficer, filmskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, instruktør, producent Rediger på Wikidata
Aktive år1917-1966
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste film
Oscar for bedste instruktør (7. februar 1936, 11. februar 1940, 10. februar 1941, 6. februar 1942, 9. februar 1953) med flere Rediger på Wikidata
UdmærkelserOscar for bedste instruktør (1935, 1940, 1941, 1952)
China Service Medal
Directors Guild of America Award
European-African-Middle Eastern Campaign Medal
Navy Occupation Service Medal med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

John Ford (født 1. februar 1894, død 31. august 1973) var en amerikansk filminstruktør og berømt for westernfilm som f.eks. Diligencen (originaltitel: Stagecoach) og Forfølgeren (originaltitel The Searchers) samt filmatiseringer af klassiske amerikanske romaner fra det 20. århundrede, f.eks. Vredens druer (originaltitel The Grapes of Wrath). Han modtog fire Oscars i kategorien "Bedste instruktør".

Hans filmstil har haft stor indflydelse på andre instruktører, og f.eks. Ingmar Bergman og Orson Welles har kaldt ham den største instruktør nogensinde. Da Welles blev spurgt, hvordan han havde lært at lave film, sagde han: "Af de gamle mestre, og hermed mener jeg John Ford, John Ford og John Ford." Ford har yderligere påvirket så forskelligartede instruktører som Akira Kurosawa, Martin Scorsese, Steven Spielberg, Sam Peckinpah, Sergio Leone og Jean-Luc Godard.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Fra Feeney til Ford

[redigér | rediger kildetekst]

John Ford blev født som John Martin Feeney (selvom han senere ofte opgav sit fornavn som Sean Aloysius og sit efternavn som O'Feeny eller O'Fearna) i Cape Elizabeth i staten Maine som søn af John Augustine Feeney og Barbara (Abbey) Curran, der begge var født i Spiddal, County Galway, Irland i 1856.

John Augustine og Barbara Feeney kom til Boston og Portland med få dages mellemrum i maj og juni 1872, blev gift i 1875 og blev amerikanske statsborgere tre år senere. De fik 11 børn.

Mange af John Fords film indeholder direkte eller indirekte henvisninger til hans irske og gæliske baggrund. Hans familie kaldte ham Sean.

Han begyndte som skuespiller i 1914 og brugte "Ford" som sit scenenavn. Han giftede sig med Mary McBride Smith i 1920, og de fik to børn.

Instruktør

[redigér | rediger kildetekst]
John Ford's Point i Monument Valley.

Ford begyndte at instruere film i 1921 som assistent for den kvindelige stumfilmskuespiller, producer og instruktør Lois Weber. Op gennem 1920'erne var han præsident for Motion Picture Directors Association, forløberen for vore dages Directors' Guild of America.

Over en periode på 35 år optrådte John Wayne i mere end 20 af Fords film, bl.a. Dilgencen (1939), Kavaleriets gule bånd (1949, originaltitel She Wore a Yellow Ribbon), Den tavse mand (1952, originaltitel The Quiet Man), Forfølgeren (1956), Ørnevinger (1957, originaltitel The Wings of Eagles) og Manden der skød Liberty Valance (1962, originaltitel The Man Who Shot Liberty Valance).

Fords yndlingssted at optage film var Monument Valley i staten Utah. Ford beskrev det amerikanske vesten med nogle af de smukkeste og stærkeste billeder inden for film, bl.a. i Diligencen, Forfølgeren, Fort Apache og Kavaleriets gule bånd.

Flådekarriere og efterfølgende arbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Under 2. verdenskrig gjorde John Ford tjeneste i flåden og lavede dokumentarfilm. Han vandt yderligere to Oscars i denne periode, en for The Battle of Midway (1942) og en anden for den roste dokumentarfilm December 7th (1943).

Ford var med på Omaha Beach på D-dagen. Som chef for en filmenhed krydsede han den Engelske Kanal og var vidne til den første landgangsbølge, og kort tid efter gik han selv i land sammen med et kamerahold, som optog slaget fra stranden med Ford som instruktør. Filmen blev redigeret i London, men kun meget lidt blev offentliggjort. Ford forklarede i 1964, at den amerikanske regering havde været bange for at vise de store amerikanske tab på lærredet.

I 1955 blev Ford valgt til at instruere den klassiske flådekomedie Mister Roberts med Henry Fonda, Jack Lemmon, William Powell og James Cagney i hovedrollerne. Ford blev imidlertid erstattet af Mervyn LeRoy under indspilningerne pga. en sprængt galdeblære.

Ford fik Ward Bond til at spille figuren John Dodge, der var baseret på Ford selv, i filmen Ørnevinger fra 1957, der også havde Fords gode venner John Wayne og Maureen O'Hara i hovedrollerne.

Ford døde af mavekræft i en alder 79.

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Ford vandt fire Oscars i kategorien "Bedste instruktør" for Forræder (1935, originaltitel The Informer), Vredens druer (1940), Grøn var min barndoms dal (1941, originaltitel How Green Was My Valley) og Den tavse mand (1952). Han blev nomineret som bedste instruktør for Diligencen (1939). Ford er den eneste instruktør, der har vundet fire Oscars som bedste instruktør.

Som producer har han være nomineret i kategorien "Bedste film" for Den tavse mand og Den lange rejse hjem (originaltitel The Long Voyage Home).

Han var den første, der modtog American Film Institute Life Achievement Award i 1973.

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

Politisk var Ford tilhænger af det Demokratiske Parti, og hans yndlingspræsidenter var Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy, men mange opfattede ham som en højreorienteret republikaner pga. hans mangeårige venskab med skuespillere som John Wayne, James Stewart og Ward Bond.

Fords holdning til Joseph McCarthy og hans ideer i Hollywood illustreres af en historie, som Joseph L. Mankiewicz fortalte. En gruppe inden for Directors' Guild of America anført af Cecil B. DeMille havde forsøgt at få det gjort obligatorisk for hvert medlem at underskrive en loyalitetserklæring. De kørte en hviskekampagne mod Mankiewicz, præsidenten for forbundet, og hævdede, at han var kommunistsympatisør. På et vigtigt møde i forbundet, hvor DeMilles gruppe havde talt i fire timer, gik Ford imod DeMille og foreslog et tillidsvotum til Mankiewicz, som blev vedtaget. Ifølge Mankiewicz sagde Ford:

"Jeg hedder John Ford. Jeg laver westerns. Jeg tror ikke, at der er nogen i dette lokale, der ved mere om, hvad det amerikanske publikum kan lide end Cecil B. DeMille, og han ved så sandelig, hvordan han giver dem det. Men jeg kan ikke lide dig, C. B., og jeg kan ikke lide, hvad du har sagt i aften."

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Stumfilm

[redigér | rediger kildetekst]

Som Jack Ford:

Som John Ford:

Talefilm

[redigér | rediger kildetekst]

Dokumentar- og kortfilm

[redigér | rediger kildetekst]
  • Napoleon's Barber (1928, kort talefilm)
  • Sex Hygiene (1942, dokumentarfilm)
  • We Sail at Midnight (1943, dokumentarfilm)
  • December 7th (1943, dokumentarfilm)
  • This is Korea! (1951, dokumentarfilm)
  • Korea (1959, dokumentarfilm)
  • Vietnam! Vietnam! (1971, dokumentarfilm)
  • Chesty: A Tribute to a Legend (1976, dokumentarfilm)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Eyman, Scott. Print the Legend: The Life and Times of John Ford. New York: Simon & Schuster. 1999. ISBN 0-684-81161-8 (excerpt c/o New York Times)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Priser
Foregående:
Frank Capra
for Det skete en nat 		Oscar for bedste instruktør
1935
for Forræder 		Efterfølgende:
Frank Capra
for En gentleman kommer til byen
Foregående:
Victor Fleming
for Borte med blæsten 		Oscar for bedste instruktør
1940
for Vredens druer 		Efterfølgende:
John Ford
for Grøn var min barndoms dal
Foregående:
John Ford
for Vredens druer 		Oscar for bedste instruktør
1941
for Grøn var min barndoms dal 		Efterfølgende:
William Wyler
for Mrs. Miniver
Foregående:
George Stevens
for En plads i solen 		Oscar for bedste instruktør
1952
for Den tavse mand 		Efterfølgende:
Fred Zinnemann
for Herfra til evigheden

Denne artikel er en oversættelse af artiklen John Ford på den engelske Wikipedia.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=John_Ford&oldid=11700043"