KHL 2009-10 var den anden sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 24 hold, heraf 21 fra Rusland, mens de sidste tre hold kom fra Hviderusland, Kasakhstan og Letland. Sæsonen blev indledt med et grundspil på 56 runder, der blev afviklet fra september2009 til marts2010, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen, som blev spillet i marts og april2010.
Mesterskabet blev vundet af Ak Bars Kazan, som i finaleserien besejrede HK MVD med 4-3 i kampe, efter undervejs at have været bagud med 1-2 og 2-3 i finaleserien. Den afgørende kamp blev spillet den 29. april2010 i Moskva, hvor Ak Bars Kazan med en sejr på 2−0 sikrede sig Gagarin-pokalen for anden sæson i træk. Ak Bars Kazan havde kvalificeret sig til slutspillet ved at blive nr. 2 i Kharlamov-divisionen i grundspillet.
Holdene var inddelt i to konferencer. Hver konference var opdelt i to divisioner med seks hold i hver. I forhold til den foregående sæson, var divisionsinddelingen lavet helt om, således at holdene primært var inddelt efter geografiske kriterier. Desuden havde Khimik Voskresensk forladt ligaen og var blevet erstattet med Avtomobilist Jekaterinburg.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af 8 hold fra hver konference:
De to divisionsvindere.
De seks bedste af de øvrige hold på tværs af konferencens to divisioner.
I hver konference blev holdene blev seedet fra nr. 1 til 8. De to divisionsvindere blev seedet som nr. 1 og 2, mens de øvrige seks hold blev seedet som nr. 3-8 i henhold til det opnåede pointantal i grundspillet. I de første tre runder var slutspillet opdelt i de to konferencer, og i hver runde spillede det højst seedede tilbageværende hold mod det laveste seedede hold, osv. Til sidste mødtes vinderne af de to konferencefinaler i finalen om Gagarin-pokalen.
I første runde (konferencekvartfinalerne) blev opgørene afviklet bedst af fem kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2 og 5. Konferencesemifinalerne, konferencefinalerne og finalen om Gagarin-pokalen blev spillet bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2, 5 og 7.
