Spring til indhold

Leonard Sachs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leonard Sachs
Født26. september 1909 Rediger på Wikidata
Roodepoort, Sydafrika Rediger på Wikidata
Død15. juni 1990 (80 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
ÆgtefælleEleanor Summerfield (1947-1990) Rediger på Wikidata
BarnRobin Sachs Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller, tv-vært Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Leonard Sachs (født 26. september 1909 i Roodepoort i Sydafrika, død 15. juni 1990 i London, England) var en engelsk skuespiller og teaterdirektør med en lang række teater-, film- og tv-roller. I Danmark huskes han især som The Chairman i tv-underholdningsprogrammerne "De gode gamle dage" fra Leeds City Varieties. Leonard Sachs blev født i den britiske koloni Transvall. I 1947 blev han gift med den engelske skuespiller Eleanor Summerfield, (7. marts 1921-13. juli 2001), og de fik to sønner, Robin og Toby, hvoraf Robin Sachs (født 5. februar 1951) selv har fået karriere som skuespiller.

Sachs og skuespilleren Peter Ridgeway (1904-1938) grundlagde i 1936 Players' Theatre i London for at bevare den engelske Music hall tradition. Teatret havde stor succes og eksisterede til 2002. Siden er det genopstået i nye lokaler.

Leonard Sachs overtog i 1955 rollen som The Chairman i "The Good Old Days" efter Don Gemmell, (1903-1982), og fik der stor opmærksomhed med karismatiske optræden og ekvilibristisk sprogbrug. Da showet var mest populært midt i 1970'erne var der en venteliste på mere end 24.000, der ønskede at være tilskuere [1]. Leonard Sachs var The Chairman til programmet blev nedlagt i 1983. Da havde det været sendt i 30 år.

Som skuespiller gjorde Leonard Sachs sig i England bemærket som Shakespeare-fortolker, men han blev også kendt fra flere tv-film og serier. Blandt andet havde han roller i den engelske science fiction-serie "Doctor Who", der blev vist i England fra 1963 til 1983. Leonard Sachs optrådte i flere genrer og spillede bl.a. Group Captain Pritchard i James Bond-filmen "Agent 007 i ilden" (en: "Thunderball") fra 1965.

Leonard Sachs Coffee

[redigér | rediger kildetekst]

Leonard Sachs har fået en kaffedrink opkaldt efter sig. Den består af: [2]

Den laves efter samme principper som en Irish coffee og serveres i et kaffeglas eller et varmebestandigt vinglas. Som pynt kan der drysses lidt pulverkaffe eller brun farin over.

  1. ^ "Nostalgia Central: The Good Old Days". Arkiveret fra originalen 8. juni 2007. Hentet 21. juli 2007.
  2. ^ drinkalizer.com: Leonard Sachs Coffee

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]