Mike Ratledge
Michael R. "Mike" Ratledge (1943- ) en en engelsk musiker og mangeårigt medlem af Soft Machine.
Mike Ratledge blev som barn uddannet i klassisk musik, som var den eneste form for musik, der blev spillet i hans barndomshjem. Han lærte at spille klaver, og sammen med vennen Brian Hopper spillede han stykker for klaver/klarinet af klassiske komponister.
Via Brian Hopper mødte Ratledge dennes lillebroder Hugh Hopper og Robert Wyatt. I 1961 mødte han Daevid Allen, der fik dem gjort interesserede i at spille jazz. Ratledge studerede Thelonius Monk, Miles Davis og John Coltrane. I 1962 begyndte han at spille i Daevid Allen Trio.
I modsætning til sine venner ønskede Ratledge at tage en uddannelse, og han tog afgangseksamen fra Oxford i psykologi og filosofi. Han tog samtidig musiktimer og blev uddannet hos avantgarde-musikere som Mal Dean og Rab Spall. Ratledge havde planer om at tage til et universitet i USA efter sin eksamenmenhan han fik ikke afsendt sin ansøgning til et stipendiat rettidigt.
I 1966 dannede hans venner en gruppe, og de spurgte, om han ville være med. I denne nye gruppe, Soft Machine, var bl.a. Robert Wyatt, Daevid Allen og Kevin Ayers. I de efterfølgende år skulle Ratledge vise sig at være det meldem af Soft Machine, der holdt ved længst. Der var megen udskiftning i besætningen, og i 1973 var Ratledge det sidste medlem, der havde været med til at grundlægge gruppen.
I 1976 besluttede Ratledge sig for at forlade Soft Machine med planer om at gå solo og overlade gruppen i Karl Jenkins' hænder. Han indrettede et studie men udgav aldrig noget soloalbum. I 1977 lavede Ratledge musikken til filmen Riddles of the Sphinx
Inden for den såkaldte Canterbury-scene var Mike Ratledge noget særligt. Han havde udviklet sig sammen med Soft Machine fra pskykedelisk musik til jazz-rock. I 1980'erne var Ratledge aktiv som komponist og producer inden for reklamemusik og teater. I 1995 udgav han Songs of Sanctuary sammen med Jenkins under navnet Adiemus. Sanctuary var en enorm kommerciel succes.
Denne artikel er en oversættelse af artiklen Mike Ratledge på den engelske Wikipedia.