Monte-Carlo Masters
Monte-Carlo Masters | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1896 |
Arrangør | SMETT |
Spillested | Monte-Carlo Country Club |
Værtsby | Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig |
Underlag | Grus |
Website | montecarlotennismasters.com |
ATP Tour | |
Kategori | ATP Tour Masters 1000 |
Deltagerfelt | 56S / 28Q / 28D |
Præmiesum | € 5.950.575 (2024) |
Flest titler | |
Herresingle | Rafael Nadal (11. titler) |
Damesingle | Suzy Körmöczy (7. titler) |
Herredouble | Reggie Doherty (7. titler) Laurie Doherty (7. titler) |
Damedouble | Elizabeth Ryan (10. titler) Simonne Mathieu (10. titler) |
Monte-Carlo Masters er en tennisturnering for professionelle mandlige tennisspillere, der hvert år i april måned afvikles på grusbaner i Monte-Carlo Country Club i den franske kommune Roquebrune-Cap-Martin, ca. 150 m fra grænsen til Monaco. Den markedsføres afholdt i Monte Carlo, Monaco, men Monte-Carlo Country Club er beliggende på den franske side af den fransk-monegaskiske grænse. Turneringen er en del af ATP World Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP Tour Masters 1000-turnering. Siden 2009 har Monte-Carlo Masters været den eneste af de ni ATP Tour Masters 1000-turneringer, hvor de bedste spillere ikke er forpligtet til at deltage. På trods af dette vælger de fleste topspillere alligevel at stille op i turneringen.
Tennismesterskabet i Monte Carlo er blevet spillet siden 1896 eller 1897 (jf. historieafsnit) og blev åben for professionelle spillere i 1969. I perioderne 1970-72 og 1978-89 var det en af de højst rangerende turneringer i Grand Prix-serien som en del af Grand Prix Super Series-kategorien. I 1973 var turneringen en del af Rothmans Spring Mediterranean Circuit.[1] Fra 1974 til 1977 tilhørte turneringen World Championship Tennis (WCT). I 1990 blev den en Championship Series Single Week-turnering på ATP Tour, og siden da har den tilhørt den fornemste kategori på ATP Tour, som nu hedder ATP Masters 1000, hvor den imidlertid er den eneste af de ni Masters 1000-turneringer, hvor det ikke obligatorisk for topspillerne at deltage.
Rafael Nadal vandt herresingletitlen otte år i træk i perioden 2005-12, hvorved han blev den første spiller, der vandt otte titler i træk ved samme turnering. Spanieren vandt igen i 2016, 2017 og 2018, og han har dermed vundet turneringen 11 gange i alt.
Spillesteder
[redigér | rediger kildetekst]Periode | Spillested | Kvarter / kommune | |
---|---|---|---|
1896−1905[2][3] | Lawn Tennis de Monte-Carlo, Avenue Princesse Alice (ved Hôtel de Paris) |
Monte-Carlo, Monaco | |
1906−14, 1920[4] | Tennis Club de la Condamine, Boulevard Albert Ier |
La Condamine, Monaco | |
1919,[4] 1921−27 | Tennis Club de "La Festa", Rue de Roses |
Beausoleil, Frankrig | |
Siden 1928[5] | Monte-Carlo Country Club | Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig |
Historie
[redigér | rediger kildetekst]De første turneringer
[redigér | rediger kildetekst]De første tennisbolde blev slået i Monaco i 1880'erne, og i 1892 blev der anlagt to tennisbaner bag Hôtel de Paris på taget over hotellets vinkælder. Og på disse baner fandt de første udgaver af tennisturneringen i Monte-Carlo sted.[6] Kilderne er dog uenige om, hvornår det første tennismesterskab i Monte-Carlo blev afviklet. Ifølge arrangørerne af den nuværende turnering, SMETT, blev den første udgave afholdt i 1897.[7][6]
1896
[redigér | rediger kildetekst]Meget tyder imidlertid på, at der også blev spillet en åben, international turnering i Monte-Carlo i 1896. Tennisarchives angiver, at turneringen i 1896 blev afviklet ved Hôtel de Paris, hvor George Hillyard vandt herresingletitlen.[8] Yderligere oplysninger om turneringen i 1896 gives af tennishistorikeren Alan Little i hans tilbageblik på tennis ved den franske riviera fra 1874 til 1939, hvor han bl.a. oplyser, at turneringen i 1896 blev afviklet i perioden 23. - 29. marts og omfattede otte rækker, herunder fire handicaprækker. Little betegner George Hillyard som turneringens store stjerne, idet englænderen sejrede i både herresingle-, herredouble- og mixed double-turneringen. I herresinglefinalen besejrede han den tyske greve Victor Voß med 6-3, 6-2, 6-3, og mixed double-rækken vandt han uden besvær sammen med sin kone, Blanche Hillyard. I herredoubleturneringen stillede han op med Harry Bacon som makker, og i finalen sejrede de over Francis Fassitt og Leonard Whiteway med 6-3, 6-0, 6-6, 6-7, 7-6, 8-7, 9-7 [sic].[9] Damesinglefinalen var et opgør mellem frk. Booth og frk. Guillen. Som en ekstra bonus formåede George Hillyard endda også at vinde handicapturneringen i herresingle, hvor han besejrede P. Whiteway i finalen. Hillyard var blevet tildelt et handicap på −50 point, mens Whiteway startede på +33 point, hvilket altså betød, at Hillyard var 82 point bagud fra kampens start – et tilsyneladende uindtageligt forspring. Til trods for dette, og til publikums store begejstring, lykkedes det Hillyard at vinde kampen med 72 point mod 69. Mesterskabets præmiesum på 3.000 FF var doneret af Société des Bains de Mer, og turneringskomiteen bestod af den engelske vicekonsul Smith, Dr. Konte, Dr. Tagge Milner-Gibson, hr. Warren og F. Mattei.[10] Turneringen blev endvidere omtalt i det tyske tidsskrift Spiel und Sport i en udgave dateret den 4. april 1896, hvor George Hillyards sejr i herresinglefinalen over Victor Voß nævnes, og hvoraf det også fremgår, at der var fire almindelige og tre handicaprækker ved stævnet.[10] Hillyards turneringssejr fremgår også af Lawn Tennis and Croquet, det britiske tennisforbunds officielle tidsskrift, fra 19. maj 1897, hvor det bragte en oversigt over turneringvindere på kontinentet i 1896.[10] Og da turneringen blev spillet i 1897 fremgik det af en artikel, at man beklagede fraværet af George Hillyard og hans kone Blanche, som "sidste år vandt de fleste af præmierne".[10]
1897
[redigér | rediger kildetekst]For de nuværende arrangører, SMETT, starter historien imidlertid i 1897, hvor tilstedeværelsen af de to Doherty-brødre overskyggede alt. De engelske brødre kom til at dominere mesterskabet i Monte-Carlo de næste mange år, og ved turneringen i 1897 vandt Reggie Doherty både herresingle- og herredoubletitlen. I singlefinalen besejrede han Conway Blackwood-Price med 6-2, 6-1, 6-1,[10][11] og i doublefinalen triumferede han sammen med grev Victor Voß og vandt med 6-1, 6-2, 6-2 over Leslie Hausburg og Conway Blackwood-Price.[7]
Derudover blev der afviklet fem handicap-rækker, hvor kampene blev spillet først til 72 point, og hvor deltagerne startede med et handicap i forhold deres styrke. Der var to herresingleklasser, og i Klasse I var de bedste spillere blevet tildelt så stort et handicap, at de reelt ikke havde nogen chance for at vinde. Eksempelvis måtte Reggie Doherty, der startede med et handicap på −30 eller −40 point, se sig slået med 72-35 i kvartfinalen af Clement Cazalet, der startede kampen på 0 point. Sejren i rækken gik til Saint John Blacker-Douglas, som vandt finalen med 72-63 over S.D. Winkworth i en kamp, hvor begge spillere var startet på 36 point. I Klasse II vandt Willie Lemaire de Warzee (−5) finalen med 72-60 over L.C. Larking (−20). I damesinglerækken var den eneste klassespiller, Ruth Dyas, også så stærkt handicappet (−25 point), at hun tabte i semifinalen til grevinde Clara von der Schulenburg (+25) med 69-72 i en kamp, der blev betegnet som en af de mest interessante ved stævnet. I den første halvdel af kampen dominerede den tyske grevinde, mens den engelske kvinde nærmest ikke fik et ben til jorden, men efterhånden som opgøret skred frem, fik Dyas' udholdenhed større og større betydning, og en overgang så det ud til, at hun kunne hente Schulenburgs forspring, men til sidst manglede hun altså 3 point. Grevinde Schulenburg tabte efterfølgende finalen med 62-72 til frk. Miles (+32). Herredoublerækken med handicaps blev vundet af Leslie Hausburg og Conway Blackwood-Price (+20), der i finalen vandt over André Fomberteaux og Lemaire (+43) med 72-69. I denne række formåede stærke par som Reggie Doherty og Viktor Voß (−20) og Clement Cazalet og Harry Bacon (0) ikke at indhente de forspring, som deres modstandere var blevet tildelt. Mixed double-titlen gik til frk. Guillin og André Fomberteaux (+45) efter finalesejr over fr. Brossy og A.G. Morganstern.[7]
1898-99
[redigér | rediger kildetekst]I 1898 var turneringen velsignet med skønt solskinsvejr, og så blev der for første gang afviklet en officiel mixed double-række, hvor sejren gik til E. Robinson og Vera Warden.[7] Herresingleturneringen havde deltagelse af 34 spillere og blev vundet af Laurie Doherty, som i finalen besejrede Victor Voß, der overraskende vandt første sæt men som måtte opgive i fjerde sæt ved stillingen 4-6, 6-3, 6-3, 4-0. Laurie Doherty sikrede sig også herredoubletitlen, da han sammen med Reggie Doherty i finalen besejrede Conway Blackwood-Price og André Fomberteaux med 6-3, 6-3, 6-0.
De øvrige rækker blev afviklet som handicap-turneringer, og damesingletitlen blev vundet af frk. Chalier. Turneringen blev besøgt af Prinsen af Wales, den senere kong Edward den 7., der især udviste stor interesse for handicap-rækkerne og blandt andet overværede doublekampen, hvor Reggie Doherty og Victor Voß spillede mod Conway Blackwood-Price og Willie Lemaire de Warzee.[10]
1900
[redigér | rediger kildetekst]Tennisturneringen i Monte-Carlo blev formentlig ikke afviklet i 1900, selvom visse kilder angiver en herresinglevinder fra det år. Ifølge ifølge Aujourd'hui 100 Ans 1897–1997 - Le Tournoi de Monte-Carlo af Michel Sutter (1997) og The Golden Days of Tennis on the French Riviera af Alan Little (2014) blev turneringen ikke spillet i 1900.[10] Ayres' lawn tennis almanack and tournament guide og Monte-Carlo 120 ans de passion oplister imidlertid Laurie Doherty som vinder af herresingletitlen, dog uden af anføre nogen resultater i denne række, og der er ingen oplysninger om evt. vindere af andre rækker.
Efter 1900
[redigér | rediger kildetekst]I 1905 besluttede Société des Bains de Mer at udvide Hôtel de Paris, hvilket tvang turneringen til at flytte til området La Condamine. Den første turnering efter første verdenskrig afvikledes i 1919, hvor Suzanne Lenglens storhedstid startede. Ud over sine mange titler deltog hun bl.a. i mixed double med en makker, der stillede op under navnet "Mister G". Det var den svenske kong Gustav den 5., der spillede under pseudonym.
I 1920'erne flyttede turneringen igen, denne gang til taget på garagen "Auto-Riviera" i Beausoleil.
Takket være amerikaneren George Butler finder turneringen nu til dags sted i Monte-Carlo Country Club. Han overbeviste Société des Bains de Mer og Monacos regering om at bygge et storslået tenniskompleks, og den 27. februar 1928 blev Monte-Carlo Country Club åbnet. Og siden da har man her været vidne til tennissportens udvikling.[6]
Vindere og finalister
[redigér | rediger kildetekst]Herresingle
[redigér | rediger kildetekst]Herredouble
[redigér | rediger kildetekst]Damesingle
[redigér | rediger kildetekst]Damedouble
[redigér | rediger kildetekst]Det første damedoublemesterskab blev spillet i 1914, men året forinden var der blevet spillet en handicapturnering i damedouble, hvor briterne Olive Ranson og M. Stuart i finalen besejrede Suzanne Lenglen og Elizabeth Ryan med 6-3, 2-6, 7-5, hvilket var Ryan og Lenglens eneste nederlag nogensinde som makkere.[32]
Fra og med 1926 blev der de fleste år spillet to damedoubleturneringer ved hvert mesterskab – en række udelukkende for par med spillere fra samme land, der i begyndelsen blev afviklet under navnet "Coupe Beaumont", og som i 1939 fortsatte som "Trophée Iliffe", samt en åben række.
Mixed double
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ John Barrett, red. (1974). World of Tennis '74. London: Queen Anne Press. s. 330, 331. ISBN 9780362001686.
- ^ a b Kilderne er uenige om turneringen i 1896. Tennisarchives og Allan Little angiver, at turneringen blev afviklet ved Hôtel de Paris og vundet af George Hillyard, mens bogen Monte-Carlo - 120 ans de passion fra turneringens nuværende arrangører angiver, at den første turnering blev afviklet i 1897.
- ^ a b c d e Turneringen blev formentlig ikke spillet i 1900. Ayres' lawn tennis almanack and tournament guide og Monte-Carlo 120 ans de passion oplister godt nok Laurie Doherty som vinder af herresingletitlen, men ifølge Aujourd'hui 100 Ans 1897–1997 - Le Tournoi de Monte-Carlo af Michel Sutter (1997) og The Golden Days of Tennis on the French Riviera af Alan Little (2014) blev turneringen ikke afviklet det år.
- ^ a b Kilderne er uenige om spillestedet i 1919. Tennisarchives Arkiveret 22. marts 2016 hos Wayback Machine og TennisForum.com angiver, at turneringen blev afviklet i Tennis Club de "La Festa", mens Monte-Carlo - 120 ans de passion angiver Tennis Club de La Condamine som spillested.
- ^ Kilderne er uenige om spillestedet i 1928. Tennisarchives Arkiveret 22. marts 2016 hos Wayback Machine angiver, at turneringen blev afviklet i La Festa Country Club, mens Monte-Carlo - 120 ans de passion angiver Monte-Carlo Country Club som spillested.
- ^ a b c Monte-Carlo Masters - Le Quotedien, 13. april 2019 (fransk)
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az aæ aø aå ba bb bc bd be bf bg bh bi bj bk bl bm bn bo bp bq br bs bt bu bv bw bx by bz bæ bø bå ca cb cc cd ce cf cg ch ci cj ck cl cm cn co cp cq cr cs ct cu cv cw cx cy cz cæ cø cå da db dc dd de df Alain Manigley: Monte-Carlo – 120 ans de passion – 1897-2017 (S.M.E.T.T., 2017) (fransk) (engelsk)
- ^ Tennisarchives - Monte Carlo (engelsk)
- ^ a b Dette resultat giver ingen mening med moderne øjne men er her gengivet som rapporteret i de oprindelige kilder.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Alan Little: The Golden Days of Tennis on the French Riviera 1874-1939 (Wimbledon Lawn Tennis Museum, 2014), ISBN 9780906741542.
- ^ a b Tennisarchives - Monte Carlo 1897 (engelsk)
- ^ Tennisarchives - Monte Carlo 1896 (engelsk)
- ^ Tennisarchives - Monte Carlo 1898 (engelsk)
- ^ Tennisarchives - Monte Carlo 1899 (engelsk)
- ^ Semifinalerne og finalen blev aflyst pga. regnvejr. Følgende spillere havde kvalificeret sig til semifinalerne: René Lacoste, Henry Mayes, Gordon Lowe og Umberto De Morpurgo.
- ^ a b c d Le Figaro, 7. marts 1934, s. 8 (fransk)
- ^ a b c Le Figaro, 6. marts 1939, s. 7 (fransk)
- ^ Kilderne er uenige om turneringen i 1896. Tennisarchives og Allan Little angiver, at turneringen blev afviklet ved Hôtel de Paris og vundet af George Hillyard og Harry Bacon, mens bogen Monte-Carlo - 120 ans de passion fra turneringens nuværende arrangører angiver, at den første turnering blev afviklet i 1897.
- ^ Hele finaleprogrammet regnede væk, men det lykkedes alligevel at få afviklet finalen i herredoubleturneringen om Coupe Butler, idet finalisterne mødtes halvanden uge senere for at få kampen spillet.
- ^ Le Figaro, 12. marts 1925, s. 5. (fransk)
- ^ Le Figaro, 2. marts 1929, s. 6
- ^ Le Figaro, 3. marts 1929, s. 3 (fransk)
- ^ a b Le Figaro, 9. marts 1934, s. 5 (fransk)
- ^ Der blev spillet en handicap-turnering i damesingle, som blev vundet af Miss Miles, som i finalen besejrede grevinde Schulenburg med 72-62. Miss Miles havde startet kampen med 32 point, hvilket var et forspring på syv point til grevinde Schulenburg, der var startet på 25 point.
- ^ Clara von der Schulenburg stillede op under pseudonymet "Mrs Adams".
- ^ Finalen blev aflyst pga. regnvejr. Følgende spillere havde kvalificeret sig til finalen: Geraldine Beamish og Elizabeth Ryan.
- ^ a b c TennisForum.com - 1934 results (engelsk)
- ^ a b c TennisForum.com - 1939 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1953 Results (engelsk)
- ^ TennisForum.com angiver det modsatte resultat, dvs. at Pat Ward besejrede Shirley Bloomer med 6-4, 6-2.
- ^ TennisForum.com - 1964 Results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1913 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1914 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1919 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1920 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1921 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1922 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1923 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1924 results (engelsk)
- ^ Følgende kampe blev ikke afviklet: to kvartfinaler, semifinalerne og finalen.
- ^ a b TennisForum.com - 1925 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1926 results (engelsk)
- ^ Kilderne er uenige om finaleresultatet af Coupe Beaumont 1927. Monte-Carlo – 120 ans de passion angiver 6-4, 6-2, mens TennisForum.com angiver 6-4, 6-3.
- ^ TennisForum.com - 1927 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1928 results (engelsk)
- ^ Kilderne er uenige om resultatet af finalen. Ifølge Le Figaro blev finalen ikke spillet og præmierne delt mellem de to par, mens TennisForum.com angiver, at kampen blev vundet af Hardie og Saunders på walkover.
- ^ a b TennisForum.com - 1929 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1930 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1931 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1932 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1933 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1935 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1936 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1937 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1938 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1947 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1949 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1950 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1951 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1953 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1954 results (engelsk)
- ^ Coupe Vicente de Blanchonval
- ^ a b TennisForum.com - 1955 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1956 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1957 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1958 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1959 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1960 results (engelsk)
- ^ Jaqueline Morales og Jacqueline Rees-Lewis (begge Frankrig) førte med 4-1 over Betsy Abbas (Egypten) og Janine Lieffrig (Frankrig), da finalen blev afbrudt.
- ^ Kilderne er uenige om resultatet. Monte-Carlo – 120 ans de passion angiver 6-4, 6-3, mens TennisForum.com skriver 6-3, 6-4.
- ^ a b TennisForum.com - 1961 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1962 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1963 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1964 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1965 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1966 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1968 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1969 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1970 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1971 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1972 results (engelsk)
- ^ a b TennisForum.com - 1973 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1975 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1976 results (engelsk)
- ^ Der blev spillet en handicap-turnering i mixed double, som blev vundet af Mlle Guillin og M Fombertaux, som i finalen besejrede Mme Brossy og M Morganstern. Guillin og Fomberteau havde startet kampen med 45 point, mens Brossy og Morganstern havde startet på 42 point.
- ^ Der blev spillet en handicap-turnering i mixed double, som blev vundet af Helen Pillans og Willie Lemaire, som i finalen besejrede Katherine Pillans og Jennings med 7-5, 6-4.
- ^ TennisForum.com - 1899 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1901 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1902 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1903 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1904 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1905 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1906 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1908 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1909 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1910 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1911 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1912 results (engelsk)
- ^ Dorothea Lambert Chambers stillede op under pseudonymet "Mrs James".
- ^ Finalen blev ikke spillet færdig i Monte-Carlo pga. regnvejr. Hele søndagens program blev aflyst og regnen afbrød ligeledes spillet om mandagen. Finalen blev spillet færdig ved en efterfølgende turnering i Nice.
- ^ Turneringen blev aflyst inden de afgørende kampe pga. regnvejr.
- ^ Finalen i mixed double-turneringen blev ikke afviklet i Monte-Carlo, men den blev spillet den følgende uge i forbindelse med turneringen i Menton.
- ^ Le Figaro, 12. marts 1928, s. 5
- ^ Pga. regnvejr.
- ^ Kilderne er uenige om resultatet af mixed double-turneringen i 1939. TennisForum.com angiver at titlen blev delt mellem de to par, mens Monte-Carlo – 120 ans de passion anfører Mathieu og Hughes som vindere.
- ^ TennisForum.com - 1946 results (engelsk)
- ^ TennisForum.com - 1952 results (engelsk)
- ^ Kilderne er uenige om Yolanda Ramíez' makker. TennisForum.com angiver Billy Knight som hendes makker, mens Monte-Carlo – 120 ans de passion angiver Tony Pickerd som hendes makker. Ifølge TennisForum.com spillede Tony Pickard sammen med Fay Muller.
- ^ a b Kilderne er uenige om vindernes identitet. TennisForum.com angiver Rosa Darmon og Patricio Rodríguez som vindere, mens Monte-Carlo – 20 ans de passion lister Michelle Boulle-Rodríguez og Pierre Darmon som mestre.
- ^ [ TennisForum.com - 19 results] (engelsk)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Monte-Carlo Masters (fransk) (engelsk)
- Steve G Tennis - ATP Monte Carlo Masters Facts and History (engelsk)
- Tennis Archives - Monte Carlo Arkiveret 22. marts 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
- Michel Sutter: Aujourd'hui 100 Ans 1897–1997 - Le Tournoi de Monte-Carlo (1997)
- Allan Little: The Golden Days of Tennis on the French Riviera (2014)
- Alain Manigley: Monte-Carlo – 120 ans de passion – 1897-2017 (S.M.E.T.T., 2017)