N. Johan Laursen
| N. Johan Laursen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 26. april 1920 – 2. december 1926 | |
| Valgkreds | Vejle Amtskreds |
| Embedsperiode 22. April 1918 – 21. april 1920 | |
| Valgkreds | Vejle Amt |
| Embedsperiode 20. maj 1910 – 22. april 1918 | |
| Foregående | Enevold Sørensen (V) |
| Valgkreds | Koldingkredsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 11. juni 1855 Tønning, Danmark |
| Død | 17. oktober 1930 (75 år) Aarhus, Danmark |
| Politisk parti | Venstrereformpartiet Venstre |
| Ægtefælle | Anna Laursen (fra 1882) |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Niels Johan Laursen (født 11. juni 1855 i Tønning, død 17. oktober 1930 i Aarhus) var en dansk redaktør, præst og politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre fra 1910 til 1926 og medlem af Aarhus Byråd fra 1900-1906 og 1909-1920.[1]
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Niels Johan Laursen var søn af gårdejer og sognefoged Laurids Stephansen (1814-1856) og hustru Inger Kirstine Mikkelsdatter (1820-1888). Han blev i 1882 gift med Ane Marie Pedersen, kendt som Anna Laursen (1845-1911).[2] Parret fik en adoptivdatter i 1893 men havde ingen biologiske børn.[3]
Levned
[redigér | rediger kildetekst]N.Joh. Laursen blev født i Tønning vest for Skanderborg i 1855. Han gik på Jelling Seminarium fra 1872 til 1875 og blev student som privatist fra Herlufsholm i 1877. Han var huslærer i Norge i et år 1879-1880 og blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1882. Samme år blev han redaktør af den nyoprettede grundtvigianske avis Aarhus Folkeblad.[1] Avisen skulle være et alternativ til den bjørnbakske Aarhus Amtstidende.[2] Den skiftede i 1895 navn til Aarhus Amts Folkeblad som, med tilslutning fra bjørnbakkere, støttede Venstrereformpartiet og var stadig i opposition til Aarhus Amtstidende som nu støttede Frede Bojsens fraktion af Venstre, Moderate Venstre.[2] Laursen var medredaktør og medejer af Aarhus Amts Folkeblad indtil 1903[1] hvor avisen lukkede.[2]
Fra 1903 til 1924 var han residerende kapellan ved Aarhus Domkirke.[1]
N. Johan Laursens hustru, Anna Laursen, var lærer på en privatskole som hun i 1891 blev forstander for. Han underviste i matematik på skolen og hjalp med regnskaberne.[3] Parret var ledende skikkelser i den grundtvigske bevægelse i Århus.[3] N. Johan Laursen var formand for Århus højskoleforening fra 1882 til 1894. Han udgav i 1891 Sangbog for den danske Folkehøjskole, som senere blev, sammen med andre højskolebøger, blev til Højskolesangbogen.[2]
Han blev ridder af Dannebrog i 1918.[2]
Politisk virke
[redigér | rediger kildetekst]Laursen var medlem af byrådet i Aarhus fra 1900 til 1906 og igen fra 1909 til 1920.[1]
Han stillede op til Folketinget i Lemvigkredsen ved valgene i 1887 og 1890 og i Mariagerkredsen ved valget i 1892, men opnåede ikke valg. I 1894 stillede op ved et suppleringsvalg i Skjoldelevkredsen som blev afholdt efter Søren Kjærs død, men trak sig inden valghandlingen. Ved folketingsvalget 1895 stillede han op i Silkeborgkredsen og ved folketingsvalget 1901 i Aarhus Søndre Valgkreds.[1]
Efter disse forgæves forsøg på at komme i Folketinget, blev han endelig valgt i Koldingkredsen ved folketingsvalget i 1910. Han blev genvalgt der indtil han stoppede i 1926. Laursen var medlem af Folketingets Finansudvalg i alle årerne i Folketinget og Finansudvalgets formand 1920-1924.[1] Han var medlem af Universitetskommissionen af 1912 og arbejdede for oprettelse af et jysk universitet i Aarhus.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 13-14
- ^ a b c d e f g Hans Jensen (18. juli 2011), "N. Joh. Laursen", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
- ^ a b c Hanne Rimmen Nielsen (22. april 2023), "Anna Laursen", Dansk Kvindebiografisk Leksikon – via Lex.dk