Oscar for bedste film (eng: Academy Award for Best Picture) er en af Academy Awards of Merit-priser, der årligt uddeles af Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS) til personer inden for filmindustrien. Bedste film-kategorien er den eneste kategori, hvor alle medlemmer af Akademiet ikke bare har mulighed for at stemme ved den endelige afstemning, men har mulighed for at nominere en film. Under de årlige Oscaruddelinger har Bedste Film-prisen altid været den sidste pris, der uddeles og siden 1951, har alle filmens producerer skulle afhente prisen på podiet. Prisen for bedste film anses som den vigtigste Oscarpris, da den uddeles til sidst og repræsenterer al instruktion-, skuespil- og forfatterpræstationer, der er blevet lagt i produktionen af filmen. Grand Staircase-søjlerne i Kodak Theatre i Los Angeles, hvor Oscaruddelingerne har været afholdt siden 2002, har i en montre opstillet enhver film, der har vundet Bedste film-titlen siden prisen blev introduceret. Den 14. juni 2011 annoncerede AMPAS at antallet af nomineringer ville variere mellem fem og ti film, et system, der vil begynde med den Oscaruddelingen i 2012, forudsat at filmen får tildelt 5 % af vinder-stemmerne under nomineringsprocessen.[1]
Årstallene i nedenstående liste angiver tidspunktet for filmens premiere (i Californien) og dermed året før selve Oscar-uddelingen.
Filmen Wings fra 1927 anses som den første modtager af en Oscar for bedste film.
Ved den 1. Oscar-uddeling i (for film fra 1927 og film fra 1928), var der ingen Bedste film-pris. Dengang var der to separate priser, den ene kaldt "Most Outstanding Production", der gik til Wings og den anden, der blev kaldet "Unique and Artistic Production", der gik til filmen Solopgang. Priserne var tilsigtet at skulle hylde forskellige og ligeligt vigtige aspekter af det generel filmproduktion og at dommerne og filmselskabsdirektørerne skulle forsøge at påvirke deres indflydelse med henhold til det sidstnævnte. MGM-direktøren Louis B. Mayer, som ikke brød sig om realismen i filmen En søn af Folket af King Vidor, var en anden nomineret, der (den tredje var Merian C. Cooper og Ernest B. SchoedsacksChang) pressede dommerne til ikke at hylde hans egen film og til at vælge Solopgang i stedet. Det næste år introducerede Akademiet en enkelt pris under navnet "Bedste produktion" og besluttede med tilbagevendende kraft at prisen, som gik til Wings havde samme betydning som den nye, hvilket betyder at Wings i dag ofte bliver refereret til at være den eneste vinder af "Bedste film" det første år. Prisens titel blev endegyldigt ændret til "Bedste film" ved Oscaruddelingen i 1931.
Fra 1944 til 2008 begrænsede Akademiet antal nomineringer til "Bedste film" til fem per år. Ved Oscaruddelingen 2010, der var den 83. uddeling, har der været 485 nomineringer til "Bedste film"-prisen. Der ses en tydelig sammenhæng mellem "Oscar for bedste film" og og "Oscar for bedste instruktør" gennem historien. Af de 86 film, der gennem tiden har vundet en "Bedste film"-pris (pr. 2014), har 61 af de samme film også vundet i kategorien "Bedste instruktør".[2] Kun tre film film har modtaget en "Bedste film"-pris uden at filmens instruktør tilsvarende var blevet nomineret (selvom dette også kun er sket én gang siden starten af 1930'erne): Wings (1927/28), Grand Hotel (1931/32) og Driving Miss Daisy (1989). De eneste to instruktører, der har vundet "Bedste instruktør" uden at deres film modtog en "Bedste film"-nominering skete ligeledes også i opstarten: Lewis Milestone (1927/28) og Frank Lloyd (1928/29).
Den 24. juni 2009, annoncerede AMPAS at antallet af film, der kunne blive nomineret til "Bedste film"-prisen ville stige fra 5 til 10 med start ved Oscaruddelingen 2009.[3] Denne udvidelse fører tilbage til Akademiets tidlige uddelinger i 1930'erne og 40'erne, hvor imellem 8 og 12 blev kunne stå på den endelige liste over nominerede. "At have 10 nominerede i "Bedste film" er med til at gøre det muligt for Akademiets stemmere at anerkende og inkludere nogle af de fantastiske film, der ofte dukker op i andre Oscar-kategorier, men er blevet skubbet ud af kampen om topprisen," siger AMPAS-direktøren Sid Ganis i en pressekonference. "Jeg kan ikke vente med at se, hvordan listen over de 10 nominerede ser ud, når dette bliver offentliggjort i februar."[3] Samtidig vil stemmesystemet blive ændret fra det er den med de fleste stemmer, der vinder til et system, hvor man vælger en vinder ud fra en stor gruppe kandidater ved at bruge prioriteringsafstemning, hvor man giver point til alle kandidater, dog alt efter, hvor meget man ønsker, de vinder.[4]
En ting, man har overvejet i henhold til "Bedste film" er manglen på ikke-engelsktalende film i andre kategorier end i Oscar for bedste udenlandske film. Meget få udenlandske film har været nomineret til andre kategorier, uanset filmens kunstneriske værdi. Til dato er kun otte udenlandske film (tre delvis udenlandske film) blevet nomineret til "Bedste film": Den store illusion (Fransk, 1938); Z (Fransk, 1969); Udvandrerne (Svensk 1972); Hvisken og råb (Svensk, 1973); Il postino (Italiensk/spansk, 1995); Livet er smukt (Italiensk, 1998); Tiger på spring, drage i skjul (Mandarin, 2000); og Letters from Iwo Jima (Japansk, 2006), som ikke var kvalificeret til "Bedste udenlandske film", da de var amerikanskproduceret. De eneste delvise udenlandske film, der har vundet "Bedste film" er The Godfather Part II (Engelsk/siciliansk, 1974), The Last Emperor (Engelsk/mandarin, 1987) og Slumdog Millionaire (Engelsk/hindi, 2008).
Et andet punkt under samme problematik, er det ses at næsten alle de seneste vinderfilm, alle har varet 2 timer og længere: Crash (2005, 112 minutter) er den korteste film, der har vundet "Bedste film" igennem de sidste 20 år. Prisen er blevet kritiseret for at ignorere film, der var enorme kommercielle og anmelderroste successer. Yderligeremere, da ingen animationsfilm har vundet en pris (Disneys Skønheden og udyret og Disney-Pixars Op og Toy Story 3 var nomineret) og kun en komedie (Shakespeare in Love, 1998) har vundet en pris igennem de sidste 30 år.
Ingen "Bedste film"-vinderne er gået tabt af den ene eller anden grund, selvom få som fx Intet nyt fra vestfronten og Lawrence af Arabien findes kun i en bearbejdet form og ikke som deres originale, prisvindende udgivelsesform, på grund af redigering til genudgivelse (og sommetider delvis genudgivet af arkiver). Andre vindere og nominerede såsom Tom Jones og Star Wars er i store træk stadig mulige at finde, dog i bearbejdede udgaver. Filmen The Patriot er den eneste "Bedste film"-nominerede, der er gået tabt; The Racket, troede man var gået tabt i mange år, men en udgave blev fundet i produceren Howard Hughes' arkiver og er siden blevet vist på Turner Classic Movies.
I nedenstående liste ses vinderen for året. Med undtagelse af de første år (da prisen ikke fulgte et kalenderår) er det skrevne år, i hvilket filmen først havde premiere i Los Angeles County, California; normalt er dette også året for den første premiere, men det kan også være året efter første premiere (som med Casablanca og, hvis filmfestivalpremiere er medregnet Crash). Dette er året før ceremonien, for hvilket år prisen er givet for: for eksempel, hvis en film har biografpremiere i 2005, så er filmen kvalificeret til Oscar-uddelingen for 2005 i kategorien "Bedste Film", der bliver uddelt i 2006. Hvilken nummer i rækken uddelingen er(1., 2. osv.) vil optræde i parenteserne efter uddelingsåret, og referer til artiklen, der evt. hører til uddelingen. De tre kolonner viser først den vindende films titel, navnet på produktionsfirmaet og på filmproduceren. For udenlandske film er originaltitlen også vist. Indtil 1950 blev "Bedste film"-prisen tildelt produktionsfirmaet; fra 1951 til nu, er prisen gået til produceren. Prisens officielle navn har ændret sig adskillige gange igennem årene:
1927/28 → 1928/29: Outstanding Picture
1929/30 → 1940: Outstanding Production
1941 → 1943: Outstanding Motion Picture
1944 → 1961: Best Motion Picture
1962 → i dag: Best Picture
Ved den første uddeling, blev 3 film hver nomineret til to forskellige priser, der ligner "Bedste film"-prisen. For de efterfølgende tre år, blev 5 film nomineret til prisen. Antallet af nominerede steg til otte i 1933, til ti i 1934, og til tolv i 1935, for man igen lod den falde til ti i 1937. I 1945 reducerede man antallet tilbage til fem. Dette antal forblev uændret indtil 2010, hvor man igen har øget det til ti.
For de første seks uddelinger, strakte kvalifikationsperioden sig over to kalenderår. For eksempel, anerkendte Oscar-uddelingen 1930 d. 3. april 1930, film, som blev udgivet mellem 1. august, 1928 og 31. juli, 1929. Ved Oscaruddelingen 1935, strakte kvalifikationsperioden sig fra det det foregående kalenderår fra 1. januar til 31. december.
Note 1: Indtil den 23. Oscar-uddeling i 1950 blev "Bedste film"-statuetten givet til selskabet, der havde produceret filmen. Begyndende med den 24. Oscar-uddeling i 1951 gik statuetten til de enkelte producerer, der stod bag filmen. Bemærk også at der indtil 1943, var ti nominerede film hvert år. Begyndende med 2009 er antallet af nominerede igen på ti. Det første år, hvor flere personer i fællesskab vandt var i 1973 med tre vindere til The Sting. Det største antal af flere vindere i fællesskab er på fem til filmen Shakespeare in Love i 1998. Efter dette har Akademiet indført en grænse på højest tre nominerede producere per film, men ingen regel uden undtagelse, idet at reglen kan blive tilpasset efter "sjældne og usædvanlige omstændigheder", som i 2008, da både Anthony Minghella og Sydney Pollack var posthumt inkluderede i de fire nominerede producere til filmen The Reader.[6]
Note 2: Stanley Kramer, Steven Spielberg og Kathleen Kennedy er de producere, der har modtaget flest "Bedste film"-nomineringer med i alt 6 styk. Hverken Kramer eller Kennedy har nogensinde vundet en "Bedste film"-pris; Spielberg har vundet for filmen Schindlers liste i 1993.
Note 3: Det er fortsat meget tæt løb mellem de to længste "Bedste film"-placerede. Den total filmlængde (uden musik) for Borte med blæsten (1939) varer næsten 221 minutter (3 timer og 41 minutter); med ouverture, intermission og rulletekstmusik, varer den 234 minutter (3 timer og 54 minutter). Den samlede filmlængde (uden musik) af den originale Lawrence af Arabien (1962) varer over 222 minutter (3 timer og 42 minutter), en smule længere end Borte med blæsten. Med de ekstra tilføjelser til Lawrence af Arabien kommer filmen op på en samlede filmlængde på omkring 232 minutter (3 timer og 52 minutter). Hvis man ser sådan på det, er Lawrence af Arabien den længste af de to konkurrenter. De andre længste "Bedste film" er i rækkefølge; Ben-Hur (1959) med 212 minutter (3 timer og 32 minutter) og Ringenes Herre – Kongen vender tilbage (2003) på 201 minutter (3 timer og 21 minutter).
Note 4: Den længste film, der nogensinde har vundet en Oscar er den russiske Krig og Fred (1966-67) i fire dele på i alt 414 minutter (6 timer og 54 minutter), der vandt en "Oscar for bedste udenlandske film".
Note 5: Efter Marty er den næstkorteste "Bedste film"-vinder Mig og Annie (1977) på 93 minutter (1 time og 33 minutter).
