Spring til indhold

Overgård

Koordinater: 56°41′3.07″N 10°14′58.07″Ø / 56.6841861°N 10.2494639°Ø / 56.6841861; 10.2494639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Overgård tegnet af Hans Smidth i slutningen af 1800-tallet

Overgård Gods er en hovedgård beliggende i Udbyneder Sogn, Gjerlev Herred i det tidligere Randers Amt. Den ligger på sydsiden af Mariager Fjord ikke langt fra udløbet i Kattegat, sydøst for Hadsund, nu i Randers Kommune.

Bygningerne er opført omkring 1550 af rigsråd Jørgen Lykke, der havde overtaget godset fra kronen ved nogle byttehandler i 1545. Hovedbygningen består af en lang hovedfløj med to korte sidefløje og et slankt rundt vindeltrappetårn. Godset fik birkeret i 1549 og havde det til 1815.

1938-1981 var Overgård ejet af Flemming Juncker, der var kendt fra modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig . Han iværksatte store landvindingsarbejder, der udvidede godsets jorder med ca. 1.000 ha, dels fra Mariager Fjord, dels fra Kattegat. I 1947 begyndte Juncker eksperimenter med majsdyrkning og tilsåede større arealer med majs i 1948 og 1949. Erfaringerne rapporterede han om i Tidsskrift for Landøkonomi.[1][2] Siden kom det i Alex Brask Thomsens eje (perioden 1984-2005). Han lod de gamle avlsbygninger nedrive.

Godset ejes i dag af Brask Thomsens svigersøn, Peter Andersen. Der er 3.322 ha jord inkl. Dronninglund Storskov i Nordjylland, og godset har i alt 40 ansatte.

I 2022 åbnedes en 152 MW vindmøllepark hvoraf en del er på godsets jorder, og kommunen gav tilladelse til en stor solcellepark.[3][4]

  1. ^ Flemming Juncker (1949), "Erfaringer med majsdyrkning på Overgaard 1948", Tidsskrift for Landøkonomi, 131Wikidata Q119157974
  2. ^ Flemming Juncker (1950), "Fortsatte erfaringer med majsdyrkning på Overgaard i 1949", Tidsskrift for Landøkonomi, 132: 225-245Wikidata Q108823507
  3. ^ "Fotoreportage: Rejsegilde på Vindpark Overgaard | Green Power Denmark". greenpowerdenmark.dk. 2. juni 2021.
  4. ^ "Danmarks største landvindmøllepark indviet | Green Power Denmark". greenpowerdenmark.dk. 31. august 2022.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°41′3.07″N 10°14′58.07″Ø / 56.6841861°N 10.2494639°Ø / 56.6841861; 10.2494639