Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin (1852-1923)
Der er flere personer med dette navn, se Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin. (Se også artikler, som begynder med Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin)
| Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin | |
|---|---|
 | |
| Hertug af Mecklenburg-Schwerin | |
| Ægtefælle | Marie af Windisch-Graetz (g. 1881) |
| Børn |
|
| Fulde navn | tysk: Paul Friedrich Wilhelm Heinrich |
| Hus | Huset Mecklenburg |
| Far | Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin |
| Mor | Augusta af Reuss-Köstritz |
| Født | 19. september 1852 Ludwigslust, Mecklenburg |
| Død | 17. maj 1923 (70 år) Ludwigslust, Mecklenburg |
| Religion | Lutheransk (til 1887) Romersk-katolsk (fra 1887) |
Ridder af Elefantordenen 1904 |
Hertug Paul Frederik til Mecklenburg-Schwerin (tysk: Paul Friedrich, Herzog zu Mecklenburg) (19. september 1852 – 17. maj 1923) var en tysk prins af Mecklenburg-Schwerin og mecklenburgsk officer og general i kavalleriet under Første Verdenskrig.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Paul Frederik blev født den 19. september 1852 i Ludwigslust i Mecklenburg som andet barn og anden søn af den senere Storhertug Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin i hans første ægteskab med Prinsesse Augusta af Reuss-Köstritz.
Fra 1870 til 1876 tjente han, først som løjtnant, derefter som ritmester, i husar-regimentet von Zieten i den preussiske hær.
Paul Frederik giftede sig 5. maj 1881 i Schwerin med sin kusine Prinsesse Marie af Windisch-Graetz, datter af Fyrst Hugo af Windisch-Graetz og Hertuginde Louise af Mecklenburg-Schwerin. De fik fem børn, der, selv om Huset Mecklenburg var protestantisk, alle blev opdraget i den Romersk-katolske tro, da hertuginde Marie var katolik. I 1887 konverterede Paul Frederik selv til katolicismen. Parret levede et stilfærdigt liv i Venedig, hvor de blev venner med Kardinal Sarto, den senere Pave Pius 10., der ofte besøgte familien og fungerede som deres spirituelle rådgiver.
I 1884 frasagde Paul Frederik sig sin arveret til Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin for sig og sine sønner til fordel for sine yngre brødre.[1][2] Dog kunne Hertug Paul Frederik og hans efterkommere fortsat arve tronen, hvis resten af Huset Mecklenburg uddøde, dog under forudsætning af at de konverterede fra katolicismen til protestantismen.[3]
Han og hertuginde Marie blev umyndiggjort og sat under økonomisk administration af det mecklenburgske hof i 1906, da hans nevø, Storhertug Frederik Frans 4. blev chokeret over deres pengeforbrug.
Hertug Paul Frederik døde den 17. maj 1923 i Ludwigslust.
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]
- Paul Frederik (1882-1904)
- Marie Luise (1883-1887)
- Marie Antoinette (1884-1944)
- Henrik Borwin (1885-1942)
- ∞ 1911-1913 Elizabeth Pratt (1860-1928)
- ∞ 1915-1921 Natalie Oelrichs (1880-1931)
- ∞ 1921 Karola von Alers (1882-1974)
- Joseph (1889-1889)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Huberty, Michel; Alain Giraud; F.; B. Magdelaine. L'Allemagne Dynastique, Tome VI : Bade-Mecklembourg. s. 233, 239. ISBN 978-2-901138-06-8.
- ^ "News by the Mail". Bruce Herald. 3. juni 1884. s. 3. Hentet 30. august 2009.
- ^ "Mulltum in Parvo". Otago Witness. 16. september 1882. s. 6. Hentet 30. august 2009.
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |