Poul Ørum
Poul Ørum | |
---|---|
Født | 23. december 1919 Nykøbing Mors, Danmark |
Død | 27. december 1997 (78 år) |
Bopæl | Skive Nykøbing Mors |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, digter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1973), Kritikerprisen (1958), De Gyldne Laurbær (1962) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Poul Erik Nørholm Ørum (23. december 1919 i Nykøbing Mors – 27. december 1997) var dansk forfatter, som hovedsageligt har skrevet romaner. Hans værker er for det meste bygget op på hans egne oplevelser. Således skriver han i bogen, Ravnen mod aften, om kriminalassisten Jonas Mørck (som spiller hovedrollen i hans krimier): "Denne Jonas er, som alle retningsgivende romanpersoner, en afspaltning af mit væsen. En side af forfatteren i let idealisering, hvortil også hører en vis dæmonisering. Med det forbehold kan han nok kaldes et af mine alter ego'er, skønt næppe det der står mig nærmest".
Ørum arbejdede fra 1944 til 1957 som journalist. I 1957 bosatte han sig på Fanø. Hans forfatterskab tog sin begyndelse i 1953, da han var 34 år gammel. I tiden fra 1953 til og med 1992, udgav Ørum 39 bøger, heriblandt enkelte digtsamlinger, novellesamlinger, erindringer og essays, men dog hovedsageligt romaner.
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]- Statens Kunstfond Livsvarig ydelse
- 1957 – Kollegernes ærespris
- 1958 – Kritikerprisen: Lyksalighedens Ø (roman)
- 1963 – Boghandlernes gyldne Laurbær
- 1963 – Louisiana-Prisen
- 1964 – Johannes Ewalds Legat
- 1966 – Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
- 1969 – Otto Rungs Forfatterlegat
- 1970 – Henrik Pontoppidans mindefonds legat
- 1973 – Søren Gyldendal Prisen
- 1974 – Poe-klubbens Pris (Berenice)
- 1975 – Poe-klubbens Pris (Diplom)
- 1976 – Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat
- 1985 – LOs Kulturpris
- 1987 – Martin Andersen Nexø Legatet
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |