Saltpande
Naturlige saltpander eller saltflader er flade vidder af jord dækket med salt og andre mineraler, som normalt skinner hvidt under solen. I Danmark findes de i marskområder, delvis uden vegetation, bl.a. på Rønnerne på Læsø og i indermarsken på Skallingen i sydvestjylland, hvor de er 5-200 m i diameter og 10-30 cm dybe.[1] Andre steder findes de i ørkener, og er naturlige formationer (i modsætning til saltfordampningsdamme, som er kunstige).
En saltpande opstår når en sø eller dam fordamper. Dette sker i et klima, hvor vandfordampningshastigheden overstiger nedbøren, altså i en ørken. Hvis vandet ikke kan løbe ned i jorden, og bliver på overfladen, indtil det fordamper, og efterlader mineraler udfældet fra saltioner opløst i vandet. I løbet af tusinder af år ophobes mineralerne (normalt salte) på overfladen.[2] Mineralerne reflekterer solens stråler og fremstår ofte som hvide områder.
Saltpander kan være farlige. Saltskorpen kan dække over en sump af mudder, der kan opsluge en lastbil. Qattara-sænkningen i den østlige del af Saharaørkenen indeholder mange sådanne fælder, som tjente som strategiske barrierer under Anden Verdenskrig.[3]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]Bonneville Saltflade i Utah, hvor der er blevet sat mange landhastighedsrekorder, er en velkendt saltpande i de tørre områder i det vestlige USA.
Etosha-panden, i Etosha nationalpark i Namibia, er et andet kendt eksempel på en saltpande.
Salar de Uyuni i Bolivia er den største saltpande i verden. I 2024 anslåes det at Bolivia, med anslået 23 millioner tons, ejer omkring 22% af verdens kendte lithiumressourcer (105 millioner tons); de fleste af dem findes i Salar de Uyuni.[4] Det store område, den klare himmel og den enestående fladhed af overfladen gør Salar til et ideelt objekt til at kalibrere højdemålerne på jordobservationssatellitter.[5][6]
En del af Rann of Kutch (Indien) er saltmarsk i den våde sæson og saltpande i den tørre sæson.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Humlum, Ole; Den Store Danske: [https://lex.dk/saltpande saltpande] i Lex på lex.dk. Hentet 12. november 2024
- ^ "Physical Geography | How Salt Shapes Our Lives". The Salt Association (amerikansk engelsk). Hentet 2020-04-26.
- ^ Jorgensen, C. (2003). Rommel's panzers: Rommel and the Panzer forces of the Blitzkrieg, 1940-1942 (pp. 78–79). St. Paul, MN: MBI
- ^ "Lithium Statistics and Information" (PDF). USGS. (other Lithium statistics from USGS)
- ^ Borsa, A. A; et al. (2002). "GPS Survey of the salar de Uyuni, Bolivia, for Satellite Altimeter Calibration". American Geophysical Union, Fall Meeting. Bibcode:2002AGUFMOS52A0193B.
- ^ Lamparelli, R. A. C.; et al. (2003). "Characterization of the Salar de Uyuni for in-orbit satellite calibration". IEEE Trans. Geosci. Remote Sens. 41 (6): 1461-1468. Bibcode:2003ITGRS..41.1461C. doi:10.1109/TGRS.2003.810713. S2CID 18716304.
- ^ Springer, K. (9. juli 2018). "Rann of Kutch: Explore India's largest salt desert". CNN Travel. CNN. Hentet 5. oktober 2020.
- Briere, Peter R. (maj 2002). "Playa, playa lake, sabkha: Proposed definitions for old terms". Journal of Arid Environments. Elsevier. 45 (1): 1-7. Bibcode:2000JArEn..45....1B. doi:10.1006/jare.2000.0633.
- Lowenstein, Tim K.; Lawrence A. Hardie (oktober 1985). "Criteria for the recognition of salt-pan evaporites". Sedimentation. 32 (5): 627-644. Bibcode:1985Sedim..32..627L. doi:10.1111/j.1365-3091.1985.tb00478.x.