Stemmefrekvens

Audiobånd indenfor telefoni^[1]
Navn (engelsk)	Frekvensinterval (Hz)
Narrowband	300 - 3.400
Wideband	50 - 7.000
Superwideband	50 - 14.000
Fullband	20 - 20.000

Spektrogram af en person som siger "nineteenth century". Frekvenserne vises stigende opad den lodrette - og tiden på den vandrette. Diagramforklaringen til højre viser at farveintensiteten stiger med lydtætheden (lav forneden - og høj foroven).

Spektrogram af en tysk person som siger vokalerne "a,e,i,o,u". Disse svarer omtrent til vokalerne i de engelske ord "hut, hat, hit, hot, put". Frekvenserne vises stigende opad den lodrette - og tiden på den vandrette.

En stemmefrekvens (VF forkortet fra engelsk voice frequency) eller stemme frekvensbånd er intervallet af audiofrekvenser, som man har valgt at anvende ved transmission af tale.

Frekvensbånd

Indenfor telefoni anvendes stemme frekvensintervallet fra omtrent 300 til 3400 Hz (kaldet Narrowband).^[2] Båndbredden som allokeres til en enkelt stemmekanal er typisk 4 kHz, inklusive guard band^[2] hvilket betyder, at en samplingfrekvens på 8 kHz kan anvendes som basis for Pulse Code Modulation-systemer som anvender digital PSTN. Grundet Nyquist–Shannon sampling-sætningen, skal samplingfrekvensen (8 kHz) være mindst dobbelt så høj som den højeste frekvens som kan formidles (4 kHz).

Indenfor radiofoni anvender enkelt-sidebåndsmodulation typisk en endnu smallere formidlet frekvensbånd; fx 300 til 2300 Hz - til - 300 til 3000 Hz.

Fundamental stemmefrekvens

Tale af en typisk voksen mand har en grundfrekvens fra 85 til 180 Hz - og en typisk voksen kvinde har en grundfrekvens fra 165 til 255 Hz.^[3]^[4] Derfor falder menneskers grundfrekvenser under bunden af stemme frekvensbåndet Narrowband defineret ovenfor. Men menneskets høresans kan sagtens ud fra overtonerne mentalt genskabe opfattelsen af grundtonen (og afkode det talte).

Se også

Stemmeleje

Referencer

^ Cox, R. V.; Neto, S. F. De Campos; Lamblin, C.; Sherif, M. H. (oktober 2009). "ITU-T coders for wideband, superwideband, and fullband speech communication [Series Editorial]". IEEE Communications Magazine. 47 (10): 106-109. doi:10.1109/MCOM.2009.5273816.
^ ^a ^b its.bldrdoc.gov: Voice frequency (VF)
^ Titze, I.R. (1994). Principles of Voice Production, Prentice Hall (currently published by NCVS.org) (pp. 188), ISBN 978-0-13-717893-3.
^ Baken, R. J. (1987). Clinical Measurement of Speech and Voice. London: Taylor and Francis Ltd. (pp. 177), ISBN 1-5659-3869-0.

Eksterne henvisninger

2021/03/03, dpamicrophones.com: Facts about speech intelligibility, backup

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[1] Cox, R. V.; Neto, S. F. De Campos; Lamblin, C.; Sherif, M. H. (oktober 2009). "ITU-T coders for wideband, superwideband, and fullband speech communication [Series Editorial]". IEEE Communications Magazine. 47 (10): 106-109. doi:10.1109/MCOM.2009.5273816.

[bldrdoc-2] ts.bldrdoc.gov: Voice frequency (VF)

[3] Titze, I.R. (1994). Principles of Voice Production, Prentice Hall (currently published by NCVS.org) (pp. 188), ISBN 978-0-13-717893-3.

[4] Baken, R. J. (1987). Clinical Measurement of Speech and Voice. London: Taylor and Francis Ltd. (pp. 177), ISBN 1-5659-3869-0.

[1]

[2]

[3]

[4]