Spring til indhold

Stemmefrekvens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Audiobånd indenfor telefoni[1]
Navn
(engelsk)
Frekvensinterval (Hz)
Narrowband 300 - 3.400
Wideband 50 - 7.000
Superwideband 50 - 14.000
Fullband 20 - 20.000
Spektrogram af en person som siger "nineteenth century". Frekvenserne vises stigende opad den lodrette - og tiden på den vandrette. Diagramforklaringen til højre viser at farveintensiteten stiger med lydtætheden (lav forneden - og høj foroven).
Spektrogram af en tysk person som siger vokalerne "a,e,i,o,u". Disse svarer omtrent til vokalerne i de engelske ord "hut, hat, hit, hot, put". Frekvenserne vises stigende opad den lodrette - og tiden på den vandrette.

En stemmefrekvens (VF forkortet fra engelsk voice frequency) eller stemme frekvensbånd er intervallet af audiofrekvenser, som man har valgt at anvende ved transmission af tale.

Frekvensbånd

[redigér | rediger kildetekst]

Indenfor telefoni anvendes stemme frekvensintervallet fra omtrent 300 til 3400 Hz (kaldet Narrowband).[2] Båndbredden som allokeres til en enkelt stemmekanal er typisk 4 kHz, inklusive guard band[2] hvilket betyder, at en samplingfrekvens på 8 kHz kan anvendes som basis for Pulse Code Modulation-systemer som anvender digital PSTN. Grundet Nyquist–Shannon sampling-sætningen, skal samplingfrekvensen (8 kHz) være mindst dobbelt så høj som den højeste frekvens som kan formidles (4 kHz).

Indenfor radiofoni anvender enkelt-sidebåndsmodulation typisk en endnu smallere formidlet frekvensbånd; fx 300 til 2300 Hz - til - 300 til 3000 Hz.

Fundamental stemmefrekvens

[redigér | rediger kildetekst]

Tale af en typisk voksen mand har en grundfrekvens fra 85 til 180 Hz - og en typisk voksen kvinde har en grundfrekvens fra 165 til 255 Hz.[3][4] Derfor falder menneskers grundfrekvenser under bunden af stemme frekvensbåndet Narrowband defineret ovenfor. Men menneskets høresans kan sagtens ud fra overtonerne mentalt genskabe opfattelsen af grundtonen (og afkode det talte).

  1. ^ Cox, R. V.; Neto, S. F. De Campos; Lamblin, C.; Sherif, M. H. (oktober 2009). "ITU-T coders for wideband, superwideband, and fullband speech communication [Series Editorial]". IEEE Communications Magazine. 47 (10): 106-109. doi:10.1109/MCOM.2009.5273816.
  2. ^ a b its.bldrdoc.gov: Voice frequency (VF)
  3. ^ Titze, I.R. (1994). Principles of Voice Production, Prentice Hall (currently published by NCVS.org) (pp. 188), ISBN 978-0-13-717893-3.
  4. ^ Baken, R. J. (1987). Clinical Measurement of Speech and Voice. London: Taylor and Francis Ltd. (pp. 177), ISBN 1-5659-3869-0.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.