Stieg Larsson
| Stieg Larsson Svensk litteratur 1991–2004 | |
|---|---|
| Født | Karl Stig-Erland Larsson 15. august 1954 Skelleftehamn i Västerbottens län, Sverige |
| Død | 9. november 2004 (50 år) Stockholm, Sverige |
| Dødsårsag | Hjerteanfald  |
| Gravsted | Högalids kolumbarium |
| Nationalitet |  Svensk |
| Søskende | Joakim Larsson |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Partner | Eva Gabrielsson |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Redaktør, journalist, manuskriptforfatter, forfatter |
| Kendte værker | Millennium-trilogien |
| Genre | Kriminalromaner |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Årets forfatter (2007), Macavity Awards (2009), Svenska Deckarakademin, Glasnøglen (2008), Bedste svenske kriminalroman (2006) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Stieg Larssons hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Stieg Larsson (født Karl Stig-Erland Larsson 15. august 1954 i Skelleftehamn i Västerbottens län, død 9. november 2004 i Stockholm) var en svensk journalist, forfatter og kommunist. Larsson var frem til sin død chefredaktør på avisen Expo.
Stieg Larsson er mest kendt for at have skrevet Millennium-trilogien. Larsson nåede at færdigskrive tre kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bøgerne har efter hans død toppet diverse bestsellerlister og vundet adskillige priser. Stieg Larsson havde oprindeligt skrevet kontrakt med Forlaget Modtryk om at skrive 10 bøger i serien, men døde af hjertestop, før den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, udkom i 2005. Larssons familie kom i arvestrid om rettighederne til en kladde til den fjerde bog i serien, der endnu ikke er navngivet. I juli 2010 blev Larsson den første forfatter, der solgte over 1 million Kindle bøger.[1]
Millennium-serien
[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Millennium-serien.Inden Stieg Larsson døde, fandtes tre krimier færdigtskrevne, den såkaldte Millennium-serie. Larsson havde først fået Millennium-serien afvist af Piratförlaget, men efter at Larssons bekendte Robert Aschberg havde læst manuskriptet, ringede Aschberg til Norstedts Förlag og bad dem læse bøgerne. Norstedts besluttede i 2004 at udgive serien.
Den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, blev udgivet i august 2005. Nummer to, Pigen der legede med ilden, blev udgivet i juni 2006, og den tredje Luftkastellet der blev sprængt blev udgivet i maj 2007. I juni 2011 havde bøgerne i Millennium-serien samlet solgt i 60 millioner eksemplarer i over 50 lande.[2]
Larsson beskrev i et avisinterview kort før sin død dette forfatterskab i en ny genre som "sin pensionsforsikring". Rettighederne til Millennium-serien forvaltes nu af Moggliden AB.[3]
I december 2013 meddelte forlaget Norstedts, at man havde givet forfatteren David Lagercrantz som opgave at skrive en fjerde bog som fritstående fortsættelse af Millenniumtrilogien.[4] Bogen blev udgivet 27. august 2015 med titlen Det som inte dödar oss, på dansk Det der ikke slår os ihjel.[5]
Filmatiseringer af Millennium-trilogien
[redigér | rediger kildetekst]- Mænd der hader kvinder (film) havde premiere den 27. februar 2009. Danskeren Niels Arden Oplev var instruktør på filmen, som baserede sig på manuskript af Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel.
- Pigen der legede med ilden (film) havde premiere den 18. september 2009 med svenskeren Daniel Alfredsson som instruktør.[6]
- Luftkastellet der blev sprængt (film) havde premiere den 27. november 2009 med svenskeren Daniel Alfredsson som instruktør.[6] [7]
Død og efterspil
[redigér | rediger kildetekst]Larsson afgik hurtigt ved døden af en blodprop den 9. november 2004.[8] Eftersom Larsson og hans samlever Eva Gabrielsson ikke var gift, og der ikke var noget testamente tilfaldt hele arven, finansielle tilgodehavender og litterære virksomhed faderen og broderen. I maj 2008 afsløredes, at et testamente fra Larsson var blevet fundet, hvor han testamenterede sine penge til Kommunistisk Arbejderforbund (Socialistiska partiets) Umeåafdelning. Testamentet, som ikke er bevidnet og derfor ikke er juridisk bindende, blev oprettet af Larsson i 1977 kort før han rejste til borgerkrigen i Etiopien for at hjælpe med uddannelsen af guerillasoldater.[9]
Posthum anerkendelse
[redigér | rediger kildetekst]Den 19. maj 2012 fik Larsson posthum udmærkelse som æresborger i Umeå, hvor han boede fra han var 9 til 21. Anerkendelsen blev modtaget af hans bror Joakim og far Erland Larsson. Motiveringen lød: "När ord bildar meningar, kan de också ge mening. Stieg Larsson nådde ända fram som journalist och i ett författarskap utan motstycke. Grunden lades under hans tid i Umeå, av en engagerad familj och genom en tidig övertygelse. Stieg Larsson har kombinerat det goda berättandet med en orubblig hållning för medmänsklighet, demokrati och kvinnors rätt."
I Stieg Larssons hjemkommune Skellefteå findes siden 2015 en "Lisbeth Salanders gata" og kvarteret "Luftslottet", opkaldt efter hans trilogi.[10][11]
Priser og anerkendelser
[redigér | rediger kildetekst]- 2005 – BMF-plaketten for Män som hatar kvinnor
- 2006 – Glasnøglen: Årets bedste nordiske kriminalroman for Män som hatar kvinnor[12]
- 2006 – Bedste svenske kriminalroman for Flickan som lekte med elden
- 2006 – Årets bok-Månadens boks litterära pris
- 2007 – Årets författare (SKTF)
- 2008 – Glasnøglen: Årets bedste nordiske kriminalroman for Luftslottet som sprängdes[12]
- 2008 – Pocketpriset, platin for Flickan som lekte med elden
- 2012 – Æresmedborger i Umeå (postumt)[13]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Stieg Larsson Passes 1 Million Kindle Books Sold". BusinessWire. 27. juli 2010.
- ^ Expressen – Millenniums miljonsuccé
- ^ "Moggliden AB webbsida". Arkiveret fra originalen 30. december 2015. Hentet 27. august 2015.
- ^ Juan Flores (17. december 2013). "Stieg Larssons fjärde bok skrivs av Lagercrantz". Dagens Nyheter. Hentet 17. december 2013.
- ^ "Ny "Millennium"-bok i augusti". Folkbladet. 27. januar 2015. Arkiveret fra originalen 28. januar 2015. Hentet 27. januar 2015.
- ^ a b Nye trailers til Stieg Larsson-film – Avisen.dk
- ^ Et fyldigt essay fortæller om filmatiseringerne og tv-udgaverne i tidsskriftet Kulturkapellet.
- ^ SVD: Arvet efter Stieg (4. marts 2007)
- ^ Uddenfeldt, Therese (28. maj 2008). "Stieg Larssons testamente hittat". Dagens Nyheter (svensk). Hentet 11. juni 2008.
- ^ Prootkoll, kommunfullmäktige 2015-06-16 §185, Skellefteå
- ^ http://blogg.skelleftea.se/stadsplanering/2015/06/23/ormens-vag-och-kvarteret-hjortronlandet/ Arkiveret 23. juni 2015 hos Wayback Machine Stadsplaneringsbloggen, Skellefteå kommun
- ^ a b "Stieg Larsson fick Glasnyckeln". 2008-06-11. Hentet 12. juni 2008.
- ^ "Stieg Larsson postum hedersmedborgare – Nyheter P4 Västerbotten". 19. maj 2012. Hentet 21. maj 2012.