Spring til indhold

Tarjei Vesaas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tarjei Vesaas
Tarjei Vesaas i 1967
Foto: Leif Ørnelund
Personlig information
Født20. august 1897 Rediger på Wikidata
Vinje, Norge Rediger på Wikidata
Død15. marts 1970 (72 år) Rediger på Wikidata
Rikshospitalet, Norge Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHalldis Moren Vesaas (fra 1934) Rediger på Wikidata
BørnOlav Vesaas,
Guri Vesaas Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseNovelleforfatter, forfatter, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
GenreSkuespil, poesi Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDoblougprisen (1957),
Den norske boghandlerpris (1967),
Gyldendals legat (1943),
Nordisk Råds litteraturpris (1964) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tarjei Vesaas (født 20. august 1897 på gården Vesås i Vinje, død 15. marts 1970 i Oslo) var en norsk forfatter af romaner, noveller, digte og skuespil.

Han regnes som en af Norges betydeligste modernister og skrev på nynorsk. Vesaas skrev både digte og dramatik, men var først og fremmest kendt for sine romaner og noveller. Hovedværkerne er Fuglane (1957) og Is-slottet (1963).

I 1964 vandt Tarjei Vesaas Nordisk råds litteraturpris for bogen Is-slottet. For prispengene oprettede han et legat. Afkastet fra legatet udgør prispengene i Tarjei Vesaas' debutantpris, som hvert år uddeles til årets bedste unge skønlitterære debutant. Prisen uddeles af Den Norske Forfatterforenings Litterære Råd.

Tarjei Vesaas livsforløb

[redigér | rediger kildetekst]

Tarjei Vesaas blev født i 1897 på forældrenes gård Vesås i Vinje i Telemarken. Han arbejdede som ung på gården, og forældrene havde allerede planlagt, at Tarjei som ældste søn skulle overtage Vesås og blive bonde. Han imidlertid var ikke interesseret i at drive landbrug, men var glad for at gå lange ture og læse bøger, særligt digte. Under et semester på Voss Folkehøgskole fik Tarjei øjnene op for litteraturen og besluttede at blive digter.

I 1923 debuterede han som 26-årig med romanen Menneskebonn. I 1920'erne og 1930'erne rejste han rundt i det meste af Europa.

Tarjei giftede sig i 1934 med Halldis Moren, og de bosatte sig på gården Midtbø i Vinje, som Tarjei havde købt i 1930 af sin onkel Øystein Vesaas. Parret fik to børn sammen: Olav Vesaas og Guri Vesaas.

Han fik kunstnerlønn fra 1947 og modtog Gyldendals æresgage fra 1951 og fik flere priser for sine bøger blandt andet Venezia-prisen for bogen Vindane.

Tarjei Vesaas døde på Rikshospitalet i Oslo 15. marts 1970, 72 år gammel.

  • Menneskebonnroman, 1923
  • Sendemann Huskuld – roman, 1924
  • Guds bustader – skuespil, 1925
  • Grindegard. Morgonen – roman, 1925
  • Grinde-kveld, eller Den gode engelen – roman, 1926
  • Dei svarte hestane – roman, 1928
  • Klokka i haugennoveller, 1929
  • Fars reise – roman, 1930
  • Sigrid Stallbrokk – roman, 1931
  • Gjest ved Boknafjorden – novelle, 1931
  • Dei ukjende mennene – roman, 1932
  • Sandeltreet – roman, 1933
  • Ultimatum – skuespill, 1934
  • Det store spelet – roman, 1934
  • Kvinnor ropar heim – roman, 1935
  • Leiret og hjulet – noveller, 1936
  • Hjarta høyrer sine heimlandstonar – roman, 1938
  • Kimen – roman, 1940[1]
  • Huset i mørkret – roman, 1945
  • Bleikeplassen – roman, 1946
  • Kjeldene – digtsamling, 1946
  • Leiken og lynet – digtsamling, 1947
  • Morgonvinden – skuespil, 1947
  • Tårnet – roman, 1948
  • Lykka for ferdesmenn – digtsamling, 1949
  • Signalet – roman, 1950
  • Vindane – noveller, 1952
  • Løynde eldars land – digtsamling, 1953
  • Bleikeplassen – skuespil, 1953
  • 21 år – skuespil, 1953
  • Avskil med treet – skuespil, 1953
  • Vårnatt – roman, 1954
  • Ver ny, vår draum – dikgsamling, 1956
  • Fuglane – roman, 1957
  • Ein vakker dag – noveller, 1959
  • Brannen – roman, 1961
  • Is-slottet – roman, 1963
  • Bruene – roman, 1966
  • Båten om kvelden – roman, 1968
  • Liv ved straumen – dikgsamling, 1970
  • Huset og fuglen – tekster og billeder 1919-1969, 1971

Filmatiseringer

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1951 – Dei svarte hestane – instruktion: Hans Jacob Nilsen / Sigval Maartmann-Moe
  • 1968 – Zywot Mateusza (Fuglane) – instruktion: Witold Leszczynski
  • 1973 – Brannen – instruktion: Haakon Sandøy
  • 1974 – Kimen – instruktion: Erik Solbakken
  • 1976 – Vårnatt – instruktion: Erik Solbakken
  • 1987 – Is-slottet – instruktion: Per Blom
  • 1990 – Det rare / 21 år – instruktion: René Bjerke
  1. ^ Nattevagt, på dansk ved Paul la Cour, København: Gyldendal, [andet oplag] 1943

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]