The Perks of Being a Wallflower, men alle karakterer er overfladiske irrationelle konventionelt attraktive unge piger fra Nordsjælland med dårlig musiksmag.
Historien føles helt generelt super overfladisk og dårligt gennemarbejdet. Bortset fra det fungerer filmen egentligt godt og derfor irriterer det mig bare endnu mere, at den aldrig når et niveau, hvor jeg får noget som helst ud af den eller bare får en forståelse for, hvad den egentligt vil.
Jeg har virkelig forsøgt at give den en chance og holde mine personlige holdninger om Jonas Risvig og hans kunstneriske valg ude af min vurdering, men jeg får intet ud af filmen.
