Arnborg Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Arnborg Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

Disse granitkvadre er tydelige overalt i byggeriet, som i usædvanlig grad fremstår uændret siden opførelsen i 1200-tallet. Derfor er mange oprindelige detaljer bevaret. De små vinduer på kirkens nordside samt i korets østmur er således de oprindelige åbninger, og kun på sydsiden er vinduerne sidenhen forstørret. På de fleste romanske kirker i Danmark er kun enkelte romanske vinduer bevaret, og er næsten altid suppleret eller erstattet med større vinduer.

Også de to oprindelige døre er bevaret. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på skibets yderside. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. Som i mange andre kirker er korbuen dog ændret senere i middelalderen, hvor den blev ændret fra en kvaderstensbue til en munkestensbue (store, middelalderlige mursten).

Kirkens eneste tilbygning er det efterreformatoriske våbenhus. Modsat de andre bygningsdele er våbenhuset bygget af munkesten, hvilket vidner om byggeskikkens forandring i løbet af middelalderen.

Indvendigt står kirken med hvidkalkede vægge, et fladt bjælkeloft i grå og røde nuancer, samt et gult teglstensgulv lagt i sildebensmønster.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er helt enkel i sin udformning, med en dekorationsløs, rund kumme og en firkantet fod af hhv. rød og grålig granit.

Flere dele af inventaret, herunder altertavlen, prædikestolen og dens himmel, samt dele af bænkene, er fra 1600-tallet.

Ældst er formodentlig altertavlen fra 1608. Den er udsmykket med udskæringer i renæssancestil, øverst med den sejrende Kristus, mens det centrale felt på tavlen indeholder et korsfæstelsesmaleri med forgyldte indskrifter.

Prædikestolen er nogenlunde samtidig med altertavlen, og er i helt enkel renæssancestil med rundbuede felter, som udfyldes af farvede paneler. Den tilhørende himmel er noget yngre, men kan takket være en indskrift dateres præcist til 1653.

Kirkens bænke er stærkt moderniserede i århundredernes løb, men rummer dele fra omkring 1625.

Mellem 1865 og 1942 var kirkens renæssancealtertavle lagt på loftet, fordi den ikke passede til tidens smag. I stedet var der opsat et maleri af Maria ved korsets fod fra 1862. Dette maleri hænger i dag sydvestligt i skibet.

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle ophængt i koret, opsat til minde over en præst i 1758.