Champ-de-Mars

I 1751 besluttede Ludvig 15. at oprette en elitemilitærskole for unge adelsmænd. Der skulle opføres nye bygninger, og i 1765 blev manøvrepladsen så anlagt.

Pladsen, der var næsten 900 meter lang og 400 meter bred, blev afgrænset af skolens facade mod syd, af Seinen mod nord og af dyrkede marker mod øst og vest. I 1770 blev avenue de Bourdonnais og avenue de Suffren anlagt som afgrænsning mod henholdsvis øst og vest.

Øvelsespladsen var omgivet af en 10 meter bred og 2 meter dyb grøft, der kunne krydses af fem steder. Da Iéna-broen blev bygget i 1806, forsvandt den ene indgang, og i 1856 forsvandt de fire resterende. Pladsens langsider havde beplantede terrasser, hvor publikum kunne stå og overvære parader og øvelser.

Den 27. august 1783 lettede den første ballon fyldt med brint fra Champ-de-Mars. Den 2. marts 1784 kunne en folkemængdesamlet på Champ-de-Mars se opstigningen af Jean-Pierre Blanchards brintballon. Ballonen havde en diameter på omkring 8 meter og var udstyret med en propel samt fjerfyldte årer, der skulle drives manuelt. Blanchard fløj ud over Seinen, så mod vest og landede ved Billancourt.

Under uroen op til Den Franske Revolution samlede den militære leder af Île-de-France, Baron de Besenval, sine tropper her og etablerede sit hovedkvarter den 5. juli 1789. Den 12. juli nedkæmpede de et begyndende oprør, og dagen efter vendte de tilbage til Champ-de-Mars.

Afskåret fra Versailles, uden andre ordre end at undgå blodsudgydelser, vidste Besenval ikke, hvordan han skulle forhindre stormen på Bastillen den 14. juli 1789. Dagen efter blev de beskudt med kanoner fra den højre Seinebred. Herefter forlod de stedet og sluttede sig til tropper uden for byen.

Den 14. juli 1790, året efter stormen på Bastillen, der markerede Den Franske Revolution, blev her afholdt var en stor ceremoniel revolutionær fest. Et unikt øjeblik, hvor folkemængden oplevede at være forenet i én nation. Her stod Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord, omgivet af et utal af præster og geledder af soldater, foran en enorm menneskemængde på flere hundrede tusinder. Ludvig 16. aflagde ed på den nye forfatning, og Gilbert du Motier de La Fayette læste den højt.

Der fandt en massakre fandt sted på Champs-de-Mars den 17. juli 1791. Soldater fra nationalgarden, under kommando af La Fayette, åbnede ild mod demonstranter, der krævede en folkeafstemning om kongens abdicering og oprettelsen af en republik.

Idéen om republik havde i praksis været utænkelig i begyndelsen af revolutionen, men kongefamiliens flugt i juni 1791 ændrede dette. Der samledes mere end 50.000 mennesker på Champ-de-Mars for at underskrive et andragende, der krævede, at kongen skulle træde tilbage.

Nationalforsamlingen beordrede folkemængden spredt, og borgmesteren i Paris dekreterede undtagelsestilstand. La Fayette forsøgte forgæves at sprede mængden, hvorefter soldaterne fik ordre til at skyde. De dræbte halvtreds og sårede hundredvis. Herefter spredte et kavaleri resten.

Som et alternativ til katolicismen skabte Maximilien de Robespierre i begyndelsen af Revolutionen ”Kulten for fornuft og Det Højeste Væsen”, inspireret af græsk filosofi og teisme.

Den 20. prairial i år II (8. juni 1794) organiserede Jacques-Louis David en fest for ”Det Højeste Væsen” på Champ-de-Mars. Denne fejring markerede revolutionen som religion. Til lejligheden blev der bygget en kunstig klippe med et frihedstræ på toppen. Det var et symbol på enhed og kollektiv støtte til revolutionen: Desuden var her antik søjle med en statue med en hævet fakkel øverst. Robespierre forestod denne fejring, som var begyndt i Tuilerihaven. Hans fald kom mindre end to måneder senere.

Under Direktoriet fra 1795 til 1799 blev er afholdt en række festivaler som en landbrugsfestival og en alderdomsfestival. På årsdagen for grundlæggelsen af republikken den 22. september 1796 afholdt man ”Republikkens Olympiade”, der blev gentaget i 1797 og 1798.

Den 3. december 1804, dagen efter kroningen af Napoleon Bonaparte, hædrede kejseren sine tropper efter romersk tradition på Champ-de-Mars. Kort før slaget ved Waterloo, den 1. juni 1815, inspicerede Napoleon hele sin garde og omkring 60.000 soldater fra nationalgarden i Paris.

Området fik sin nuværende udstrækning, da man i 1812 fyldte en kanal, som adskilte øen Île des Cygnes fra fastlandet.

I juni 1837 fejrede hertug Ferdinand-Filip af Orléans sit bryllup, og Champ-de-Mars var scene for en forestilling, der viste erobringen af citadellet i Antwerpen i 1832, som hertugen havde stået i spidsen for. Den store mængde tilskuere gik i panik, og godt tyve omkom, presset eller trampet ihjel.

Det var her, Verdensudstillingerne i 1867, 1878, 1889, 1900 og 1937 blev afholdt. Verdensudstillingen i 1889 skulle markere hundredåret for Revolutionen. For at fejre dette blev Eiffeltårnet rejst på Champ-de-Mars esplanaden. Det var konstrueret af Gustave Eiffel. Under verdensudstillingen i 1900 rejste man bygningerne ”Le palais de l'Électricité” (Elektricitetspaladset), oplyst af 5.000 elektriske pærer, og ”le Château d'Eau” med (Vandslottet) bassiner og vandfald i den sydlige ende.

Champ-de-Mars er en stor offentlig park med plæner og stier. Der finder ikke længere militære øvelser sted her, men der er stadig mange aktiviteter som koncerter, udstillinger, friluftsforestillinger, kunstinstallationer og fyrværkeri, alt sammen offentligt og gratis. Der er mange arrangementer at vælge imellem.

Jean-Michel Jarre fejrede den 14. juli 1995 50-års jubilæet for UNESCO med en "koncert for tolerance", der samlede musikere fra forskellige kulturer. Den havde 1,5 millioner tilskuere.

Underskrivelsen af Élysée-traktaten, der bekræfter venskab og samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland, den 22. januar 1963 blev fejret på Champ-de-Mars.

Søndag den 15. juli 2018 var knap 100.000 fodboldfans samlede for at se finalen i VM, hvor Frankrig vandt mod Kroatien, og den 24. april 2022 holdt Emmanuel Macron sin sejrstale her efter præsidentvalget.

I begyndelsen af 2020'erne gennemgik udstillingsbygningen Grand Palais en renovering, og en midlertidig hal, Grand Palais Éphémère, blev derfor bygget på Champ-de-Mars. Den vil fungere som sportsarena under Sommer-OL 2024 under navnet Arena Champ-de-Mars.

Hvert år, om aftenen den 14. juli, kommer tusindvis af mennesker for at se det store fyrværkeri, der affyres fra Eiffeltårnet kl. 23.00. Siden 2013 er festlighederne blevet indledt med en stor klassisk koncert.