Lille Heddinge Kirke

Det romanske skib i Lille Heddinge Kirke er usædvanlig højt. Faktisk har det haft tre etager med vinduer i hver af de to øvre etager, som i dag kan spores i murværket over skibets senere indbyggede hvælv.

Skibets højde og etager kan kun forklares ved, at kirken ligesom rundkirkerne har skullet bruges både til gudstjeneste og til forsvar. Det bestyrkes ved, at begge skibets taggavle er muret op senere, i den gotiske periode, ligesom korets. Selvom der nu ikke er bevaret noget af den oprindelige øvre del af murene, er det rimeligt at antage, at skibet oprindelig har haft fladt tag og brystværn som Store Heddinge Kirkes kor.

I romansk tid har kirkerummet i koret haft vinduer i alle tre mure, mens der angiveligt kun har været et vindue i hver af skibets langmure. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den nordlige helt forsvundet, mens den sydlige endnu er i brug om end i helt omdannet form.

På korets nordside er det gotiske sakristi, som er opført i kridtkvadre og munkesten. Det har øverst på murene bloktandgesimser, og dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

I tårnrummet har der i gotisk tid, da det blev opført, været et spidsbuet vindue mod syd, men det er senere blevet muret til. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger, som står i blank mur med synlige sten.

Våbenhuset er også opført i kridtkvadre og munkesten, og det har af gotiske enkeltheder kun bevaret to runde blændinger i den kamtakkede gavl. På skibets sydlige mur ses en indhugget rille til et tidligere våbenhustag, der viser, at den nuværende bygning har haft en ældre, smallere og lavere forgænger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvene i kirken er alle opført i den gotiske periode, og korets pudsige, ottedelte hvælv skyldes, at man senere har ændret hvælvet.

Mellem skibet og koret er den romanske runde triumfbue bevaret, og mod tårnrummet er der en spids, gotisk tårnbue.

Den romanske døbefont er af rød granit. Kummen har under overkanten en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, og er forneden kegleformet over en svær rundstav.

Mellem skibet og våbenhuset er der en sengotisk dør fra omkring år 1550. Fladen er delt i ni felter, som er dekoreret med såkaldt foldeværk, dvs. et ornament, der kan minde om foldet stof. De krones af et halvrundt felt med tovstavbue, der ved en snoet søjle med topspir deles lodret. Arbejdet kan sikkert henføres til Køgeværkstedet, der som her i midterfeltet har for vane at inkorporere en pil i deres arbejder. Viften i rundbuen er angiveligt indføjet i 1800-tallet.

Prædikestolen fra 1610 er udført i den sene renæssance. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller Sankt Andreas, Sankt Peter, Frelseren, Sankt Paulus og en femte helgen med kølle.

Altertavlen er et påfaldende lille arbejde fra den sene renæssancearbejde omkring 1625, der da også i 1717 er overført til kirken fra Vemmetofte Kapel.

Opbygningen er usædvanlig, da den har et stort midterfelt med en ramme af rankeslyng, som flankeres af to atlanter, dvs. helfigurer, der holder gesimsen ovenover. De forestiller Moses og Johannes Døberen. Mellem figurerne og de små bruskbarokke vinger yderst med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter er der små arkader.

Øverst er der et lavt topstykke med bruskværk og den opstandne frelser over en reliefskåret og perspektivisk set sarkofag. I arkaderne er der bevaret de oprindelige malerier af fire figurer fra Det Gamle Testamente, nemlig David, Esajas, Daniel og Jeremias.

I det store midterfelt er der indsat et billede på lærred, der afbilder Kristus i Gethsemane Have. Det er signeret ’1863 Storch’.