Tyngde og Tæthed i Demokrati
– Dansk som andetsprog som dimension i en 5. klasses historieundervisning
Abstract
Dansk som andetsprog skal undervises som dimension i skolens øvrige fag
(MinisterietForBørnOgUndervisning, 2011). I denne artikel benyttes Legitimation Code Theorys
semantik (Maton, forthcoming) til at forstå nogle af de udfordringer en sådan blanding af
fagområder støder på i forhold til hvilke læringsbetingelser elever egentlig udsættes for. Artiklen
bygger på tidligere lingvistiske og sociologiske analyser (Sigsgaard, 2012, forthcoming-a,
forthcoming-b), og ved gennemgang af et eksempel på en lærer-elev samtale sammenholdt med
en opgave fra det brugte undervisningsmateriale bygges der et argument for, at den observerede
pædagogiske tilgang kun delvist tilgodeser de vidensmæssige (epistemiske) krav som både
undervisningsmaterialet og lærerne forventer eleverne at tilegne sig.
Introduktion
Uddannelse ses for mange som nøglen til samfundsmæssig lighed, og i Danmark er der et udtalt
mål om at det offentlige uddannelsessystem, og især folkeskolen, skal give alle børn lige
muligheder for at klare sig godt i samfundet. I mellemtiden viser sociologisk-pædagogiske
undersøgelser at skolesystemet, tvært imod denne forestilling, er en institution, der reproducerer
samfundets sociale struktur 1, hvilket i særlig grad går ud over børn med andet modersmål end
dansk som statistiskset klarer sig dårligere end etnisk danske børn (Egelund et al., 2007; Egelund
et al., 2009; EVA, 2007; Saarup et al., 2004), også selv om der bliver renset for evt.
socioøkonomiske forskelle i statistikkerne (Holmen, 2008). Med nedskæringen på
1
En del forskning i Danmark har indtil videre fokuseret på denne elevgruppe ved hjælp af forskellige synspunkter
på problematikken: f.eks. ved at undersøge sprogets betydning (Holmen, 2002, 2008; Laursen et al., 2008; Laursen
& UCC, 2010) elevernes og skolens kultur (Gilliam, 2009, 2010), identitet (Buchardt, 2005, 2010), pædagogiske
former og tilgange (Gitz-Johansen, 2006; Moldenhawer, 2001) samt kampen om dominans indenfor den
pædagogiske arena (Øland, 2009, 2012). Disse typer af (klasserums)studier danner grundlaget for den viden der på
nuværende tidspunkt findes i Danmark omkring problematikken knyttet til DSA-elevgruppen. Følgende indslag
supplerer denne viden ved at tage udgangspunkt i et forskningsprojekt der undersøger problematikken fra et
flerdisciplinært perspektiv, hvor der trækkes på almene og sproglige læringsteorier, lingvistiske analyser samt
pædagogisk sociologiske teorier og analyseredskaber.
1
modersmålsundervisningen er Dansk som andetsprog i folkeskolen (fremover, DSA) det fag,
som målrettet skal hjælpe ”de tosprogede” elever til ligelig adgang til skolens vidensformer og
dermed succes i skolen og sidenhen samfundet. Dette relativt nye fagområder er dog stadig i sin
udvikling og ved at finde sin plads både i læreruddannelsen og i praksis ude i skolerne, hvilket
yderligere komplicerer problematikken, for hvordan hjælper et sådan fag den i øvrigt ret så
uhomogene gruppe af elever som den officielle klassifikation ’tosproget’ rummer?
Den seneste tendens er, at DSA skal undervises som en dimension af skolens øvrige fag, og i
læreruddannelsen skal DSA nu indgå som en del af den mere almene pædagogiske uddannelse
frem for som eget afgrænset fag (Henvisning!). Pædagogisk og sproglæringsteoretisk giver
denne faglige integration god mening med hensyn til kontekst og praksisnære muligheder, men i
forhold til hvordan det kan lade sige gøre i virkeligheden kan det være bekymrende, især når
andetsprogspædagogikken som selvstændigt fagområde stadig er så relativ spæd i Danmark
sammenlignet med andetsprogspædagogik og forskning i udlandet. I følgende indslag
undersøges en del af problematikken ved at fremhæve nogle af de overordnede konklusioner fra
et (snart) afsluttet forskningsprojekt, som har haft til formål at undersøge Dansk som andetsprog,
når det undervises som dimension i faget historie – hvilke betingelser skabes der for læring af et
fagstof som på mange måder er abstrakt og fjernt fra elevernes hverdag, hvordan spiller samtaler
mellem lærer og elev ind i disse betingelser og hvilken forestilling om eleverne ser det ud til at
lærerne bygger deres pædagogiske tilgange ud fra? Problematikken søges belyst ved at lave
tekstnære lingvistiske analyser (ved hjælp af analyseredskaber fra systemisk funktionelle
lingvistik), som derefter perspektiveres og suppleres ved sociologiske analyser der trækker på
(Bernstein, 2000, 2001) og i særlig grad på Maton (2010, forthcoming) videreudvikling heraf
kaldet for Legitimation Code Theory (fremover, LCT).
Teoretisk ramme
Pædagogisk praksis bliver her undersøgt ud fra den pædagogiske diskurs, der foregår i
undervisningen mellem lærer og elev. Hvad der bliver sagt, til hvem, og hvornår er i denne
teoretiske ramme en vigtig del af billedet, idet kommunikationsindholdet kan være ideologisk og
institutionelt betingede såvel som kulturelt produktivt, reproduktivt eller transformativt og
afspejler således samfundet som helhed (Bernstein, 1977, 2000, 2001). Men ifølge Bernstein og
2
Maton handler det også om at selve kommunikationskanalen er med til at påvirke den kulturelle
og individuelle bevidsthed hos både lærere og elever. Kodeteorien fokuserer på at undersøge
hvad i kommunikationen det er, der gør at nogle elever er privilegeres eller gøres legitime, mens
andres sandsynlighed for succes i skolen (og sidenhen samfundet) mindskes. Det går ud på at
undersøge selve strukturen og indholdet i den måde de institutionelle og ideologiske beskeder
gives på. Det er i denne forbindelse at lingvistiske analyser fra den systemiske funktionelle
lingvistik (SFL) oprindeligt udviklet af (Halliday, 1976, 2009; Halliday & Matthiessen, 2004)
kan være særligt givtige.
Forbindelsen mellem disse sociologiske og lingvistiske perspektiver er i de seneste år blevet
styrket og videreudviklet af bl.a. Christie (2002); Christie and Martin (2007); Hasan (1999);
Hasan and Williams (1996). I de senere år har især Christie and Maton (2011); Hood (2011);
Macnaught et al. (in press); Martin (in press); Maton (forthcoming); Matruglio et al. (in press)
udfordret og udviklet begge teoriers komplementære perspektiver på det pædagogiske felt til det
der kan kaldes en lingvistisk orienteret pædagogisk socialrealisme. Det er indenfor denne
teoretiske spændevide følgende indslag placerer sig. Projektet der ligger bagved denne artikel
omfatter flere forskellige typer af analyser, både lingvistiske og sociologiske, som samlet set
giver et nuanceret billede af problematikken der knytter sig til ”de tosprogede elever” og deres
skolemæssige succes med udgangspunkt i forskellige analyser af lærer-elev samtaler i
undervisningen (Meidell, 2007; Sigsgaard, 2012, forthcoming-a). I analysen fremhæves nogle af
disse fund knyttet til et udvalgt eksempel, som også yderligere nuanceres ved hjælp at LCTs
begreber om semantisk tæthed og semantisk tyngde. Disse begrebers betydning og anvendelighed
i denne sammenhæng forklares i forbindelse med analysen af det valgte eksempel.
Data: At være barn for 100 år siden – et tværfagligt emneforløb i historie
og dansk som andetsprog
Data til de følgende analyser blev hentet fra videooptagelser af et emneforløb i en femte klasse i
en skole udenfor København. De fleste af børnene på skolen og i klassen er tosprogede, og
skolen har derfor et stort fokus på at hjælpe denne elevgruppe bl.a. ved at have mindst en DSAlærer tilknyttet hvert klassetrin. Over de sidste år har skolen også fokuseret på DSA både som
3
fagområde og indenfor de øvrige fagområder ved at efteruddanne størstedelen af lærerne
indenfor DSA med den 300-timer lange efteruddannelse udbudt af UCC’erne.
De rå data til projektet består af i alt ca. 10 timers klasserumsundervisning optaget på to
videokameraer, som efterfølgende er blevet systematisk gennemgået, noter taget og
transskriberet hvor muligt. Da interessen i projektet har været at undersøge lærer-elev
interaktioner blev der videooptaget med både håndholdt kamera (for at fange specifikke lærerelev samtaler især under gruppearbejde) og med et stationært kamera (mere rettet mod
diskussioner i klassen som helhed). Optagelserne er fra et emneforløb i skolens 5. klasse, som
skolens DSA-ansvarlige lærer (Bonny) havde initieret sammen med klassens historielærer Adam
og dansklærer (Sarah). Emnet forløb over 6 undervisningsgange fordelt over 4 uger.
Det valgte materiale til emneforløbet, ”Sat Ud - et online undervisningsmateriale til historie og
dansk” (Alinea, 2007) er et online opgave-baseret multimediemateriale hvor eleverne bliver
præsenteret for det berømte danske maleri af samme navn, malet af Erik Henningsen i 1892.
Ifølge lærervejledningen er Sat Ud særligt velegnet for tosprogede elever da opgaverne i
forbindelse med billedet er udviklet med vægt på kommunikative færdigheder både inden for
læsning, skrivning og det mundtlige sprog, fx ved dialog og gruppe- og klassediskussioner
(Clausen, 2007). Materialet udgøres af en række skærmbilleder fra maleriet samt fotografier
af ’Familien Sørensens lejlighed’ på Arbejdermuseet, som ledsages af et narrativ fortalt af
spøgelset af den lille pige i maleriet, i materialet opkaldt Alma.
Gennem undervisningsforløbet brugte eleverne hovedparten af tiden på Sat Ud materialet. De
lyttede til Almas fortælling om sit eget og hendes families liv i København for ca. 100 år siden
ved at sidde i grupper på to elever om en bærbar computer. Hendes fortælling afbrydes undervejs
af en opgaveskærm hvor der stilles et spørgsmål eller en opgave som skal besvares inden
eleverne kan fortsætte igennem materialet. Således forventes det, at eleverne tilegner sig en
indsigt i hvordan levevilkårene var for en arbejderfamilie i Danmark omkring århundredeskiftet,
og derfra grundene til dannelsen af fagforeninger og hvorledes dette førte til udviklingen af
Danmark til en demokratisk velfærdsstat.
4
Analyse og Diskussion – hvornår har vi demokrati i Danmark?
I det følgende fremhæves et eksempel fra de transskriberede data, som analyseres og diskuteres
undervejs. Analyserne bygger på nogle af de fund mere detaljerede lingvistiske og sociologiske
analyser, som blev gennemført i projektet som helhed. Således bruges det følgende eksempel til
at trække trådene fra flere forskellige typer af analyser til et samlet billede af hvilke
læringsbetingelser eleverne får stillet gennem undervisningsforløbet, for derefter at sige noget
om hvilken betydning dette har for deres forståelse af stoffet.
Det valgte eksempel udgør et relativt kort klip fra den sidste time i undervisningsforløbet, hvor
der blev lagt hovedvægt af energien fra lærernes side på at sørge for at eleverne havde forstået
tre vigtige ord fra Sat Ud materialet og dermed fra hele undervisningsforløbet: politik,
demokrati, og fagforening. De tre ord er taget fra materialets opgave 15:
Hvorfor blev faderen fyret?
Hvad kæmpede faderen for?
Hvad betyder de svære ord, Almas mor sagde: politik, fagforening og demokrati
Slå ordene op hvis du er i tvivl og lav evt. ordkort over dem.
Skriv dine svar ned på et stykke papir.
Du kan også prøve at tage kontakt til en fagforening for at finde ud af hvad en fagforening laver.
Klik på pilen når opgaven er løst.
(Alinea, 2007, skærmbillede 68)
Eleverne havde problemer med at udføre denne opgave i gruppearbejdet, hvilket begrunder
lærernes valg af at tage ordene op i den sidste lektion i forløbet. Af de to timer afsat til den sidste
lektion, blev der dog brugt længere tid en forventet til helklassediskussionen af disse tre ords
betydninger (65 minutter), hvilket var på bekostning af en anden planlagt del af lektionen, hvor
eleverne skulle have mulighed for at fremlægge en dialog for hinanden som de havde skrevet og
øvet. I et efterfølgende interview forklarede lærerne, Sarah og Adam, at de følte det var særligt
Comment [ AVMS1] : Behøver jeg
nævne det? Jeg tror måske egentlig ikke det
gør noget for at støtte den efterfølgende
analyse og derfor nok godt kan slettes.
Hvad synes du?
vigtigt for eleverne at have fået et kendskab til disse ord for på den måde at danne grobund for
f.eks. næste års (6. klasses) historie- og danskundervisning, hvor tematikken fra Sat Ud
undervisningsforløbet evt. kunne genoptages. Derfor så de det som vigtigt at børnene havde fået
en forforståelse som der senere ville kunne bygges videre på.
For at forstå hvorfor denne opgave er så besværlig for eleverne, trækkes der på LCTs begreber
om semantisk tyngde (semantic gravity) og semantisk tæthed (semantic density). Semantisk
5
tyngde har at gøre med i hvor høj grad betydningen af en ting eller et begreb er bundet til den
givne kontekst. En forstærkelse af semantisk tyngde er forbundet med at bevæge sig fra et
abstrakt koncept ned til konkrete eksempler på selve konceptet. F.eks. kan man eksemplificere
demokrati ved at tale om elevrådet i skolen og hvordan det fungerer. I så fald er der en større
semantisk tyngde. En mindskelse af semantisk tyngde sker når man fra flere forskellige konkrete
eksempler abstraherer til et koncept ved at drage generaliserende principper frem og dermed
bevæger sig op til en mere abstrakt forståelse. En sådan mindskelse sker når man på baggrund af
en diskussion om elevrådet, f.eks. finder frem til at demokrati bl.a. omfatter repræsentation og
stemmeret.
Med mere semantisk tæthed menes det, at der knyttes mange meninger til en ting eller et begreb i
en given kontekst. I stedet for blot at kalde et ord for abstrakt og dermed svært tilgængeligt, viser
termen ”semantisk tæthed” hvordan dette er tilfældet. Desto højere den semantiske tæthed, desto
flere betydninger knytter sig til et givent begreb. For eksempel er demokrati et begreb med
relativt høj semantisk tæthed idet mange relaterede betydninger er knyttet sammen med det (og
disse kan være forskellige afhængig af hvilken kontekst det tages op i). I konteksten af
undervisningsmaterialet tilknyttes der mange andre begreber som f.eks. udvikling, folkestyre,
politik, og forbedrede levevilkår for arbejdere og børn. Men i andre kontekster, som også ses i
klasserummet i det efterfølgende eksempel, knyttes der yderligere og andre betydninger til
demokrati, som f.eks. retfærdighed, ligestilling, repræsentation, flertal og procenter,
flerstemmighed, valgfrihed, og det modsatte af et diktatur.
Selv om det ikke altid er tilfældet, sker det ofte at en lav semantisk tæthed forekommer samtidigt
med en stor semantisk tyngde og vice versa. Forskellen på der hvor den semantiske tæthed er
størst samtidigt med den semantiske tyngde lavest og hvor den semantiske tæthed er mindst
samtidigt med den semantiske tyngde højest kaldes for den semantiske spændevidde (semantic
range) (Macnaught et al., in press; Maton, forthcoming; Matruglio et al., in press), og kan være
et nyttigt koncept i forhold til at forstå både noget om hvor stort et ’spring’ man må lave for at
forstå og bruge et begreb men også hvordan eleverne evt. kan støttes til at nå ’op’ til den slags
meninger der værdsættes in en skolekontekst, som oftest ligger højere oppe på den semantiske
spændevidde (ibid.).
6
Opgave 15 laver et rimeligt stort spring på den semantiske spændevidde fra de først to
spørgsmål, som er meget kontekstnære (forståelsesbærende) spørgsmål i forhold til Almas
fortælling om hendes far, til en løsrivelse fra denne (og andre) kontekster hvor begreberne
politik, fagforening og demokrati bedes forklaret evt. ved at slå disse op i en helt
dekonkstualiseret kilde (ordbogen). For at kunne forklare på skrift hvad ordene betyder, kræver
det at eleverne selv skal kunne bevæge sig fra et relativt sematisk tungt og mindre tæt eksempel
som for dem kan forventes at være både fremmet og fjernt – altså fra historien fortalt af et
spøgelse af en pige i et maleri af en familie der bliver sat ud i København for over 100 år siden –
lave generaliseringer, finde og sortere i de mange betydninger der kan knyttes til hvert af disse
ord (altså bevæge sig op ad den semantiske spændevidde) for at danne en sætning om deres
betydning. Uden hjælp, er dette en svær opgave selv for elever med dansk som modersmål og
med en etnisk dansk (og kulturelt fokuseret) baggrund.
Med dette i tankerne kastes der nu et nærmere blik på selve samtalen mellem læreren Sarah og
den samlede klasse i den sidste lektion af emnet, hvor ordet demokrati netop diskuteres og
forsøges forklaret. Denne samtale vælges til fremhævelse her, bl.a. fordi den er et eksempel på
både hvordan en forklaring fra læreren gives og hvad forklaringen egentlig indeholder. Ved ca.
50 minutter efter timens start har eleverne siddet stille på deres skamler samlet i midten af lokalet
mens Sarah og Adam har stået foran og skiftedes til at føre den samlede klassediskussion mens
den anden agerede skribent på klassens tavle og flipover hvor der blev lavet mindmaps til ordet
politik. Efter ca. 20 minutters diskussion af politik begynder Sarah på demokrati. Hun beder en af
pigerne, Samyra, om at læse op hvad der står på hendes papir (- det som Samyra havde skrevet
ned under de tidligere timers gruppearbejde hvor hun gennemførte materialet med sin makker).
Der går dog noget tid med at prøve at forstå hvad Samyra har skrevet, da hun kun delvist har
kopieret en definition fra klassens ordbog og ikke kan huske hvad det betyder eller hvad der stod
i ordbogen. Når dette bliver tydeligt for lærerne kalder Sarah så på Renata, men Renata har også
svært ved at svare. De øvrige elever er efterhånden ved at være rastløse og både Sarah og Adam
bruger en del energi på at få dem til at sidde stille og lade være med at råbe op med diverse svar.
Sarah beder derfor eleverne om at, ”vi tager et minut, ikke pause, men hvor man lige vender
hovederne med sin makker og så siger man hvornår er det at vi har demokrati i Danmark”
hvorefter eleverne ’summer’ med hinanden i ca. 5 minutter. Ved at bede eleverne diskutere med
hinanden hvornår ”vi har demokrati i Danmark” giver Sarah eleverne mulighed for at svare på
7
hvad demokrati er, på et lavere niveau på den semantiske spændevidde, idet de skal finde frem til
konkrete eksempler, som derfor både er kontekstspecifikke og mindre abstrakte. Herefter kalder
Sarah på elevernes opmærksomhed for at høre hvad de nåede frem til 2:
1
2
3
4
5
Sarah
Renata
Sarah
Renata
Sarah
6
7
flere elever
Sarah
Jeg starter selvfølgelig med at spørge Renata fordi det var Renata der ikke kunne svare.
Elevrådet
Når man vælger til elevrådet. Hvordan fungerer det herinde i vores klasse?
Vi skal, man skal.. altså den der (***)
Så skal de stemme om det, ikke? Så der har vi faktisk vores to politikere, hvem er det vores
to politikere er herinde?
[kalder ud] Hussain! Niels!
Hussain og Niels, I er vores politikere. I er FOLKET i klassens repræsentanter. Så vi
forventer I opfører jer ordentligt og er nogle gode eksempler ikke?
Renata har fundet et eksempel (elevrådet), som Sarah anerkender, men beder Renata om forklare
yderligere ved at fortælle hvordan ’det fungerer herinde i vores klasse’. Sarah beder altså Renata
om bevæge sig endnu længere ned af den semantiske spændevidde ved at øge den semantiske
tyngde. Renata har lidt svært ved at svare, og svarer i øvrigt så stille at det at svært at høre hvad
hun siger (linje 4). Men Sarah gentager og omformulerer ved at tilføje bestemte fagord: stemme,
politikere, folket, repræsentanter, i (formegentligt) et forsøg på at knytte flere betydninger til,
dog uden at gøre dette eksplicit. Herefter fortsætter hun ved at spørge en anden elev, Samyra:
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Sarah
Samyra
Sarah
Samyra
Sarah
flere elever
Sarah
Fahran
Sarah
Fahran
Sarah
Fahran
Sarah
Samyra hvornår kender du til demokrati herinde?
I frikvartererne?
I frikvartererne, hvad tænker du på i frikvarterene?
At man selv bestemmer hvad man laver
Er det demokrati når man selv må bestemme hvad man har lyst til at gøre?
[kalder ud] ja! nej!
Hvad siger du Fahran?
emmmm, (****)
Når I hvad?
(**) når I spørger hvad vi kunne gøre bedre =i frikvarterene
=Og hvad gør man så?
Såååå, så siger man (**) og så kan man gøre det
[ser ud som om hun ‘tygger’ på svaret mens hun kigger rundt]
I ovenstående ses det samtalemønster som ofte bruges af lærerne både i helklassesdiskussion og i
mindre grupper, når de forsøger at hjælpe eleverne til at ’komme frem’ til et svar som kan
godtages. Dette mønster er velkendt fra (sprog)pædagogisk klasserumsforskning ved navnet IRF
(initiation, response, feedback) og bruges typisk af lærere til at ’tjekke’ hvad elever ved og om
de har forstået (Sinclair & Coulthard, 1975). En mere detaljeret lingvistisk undersøgelse af denne
type samtalemønster viser i mellemtiden at lærerne i denne klasse ofte kun giver vag feedback
2
Transskriptionskonventionerne følger de, som beskrives af Eggins and Slade (2005, p. 5). Se Appendiks 1 for en
oversigt. Derudover, lettes skelnen mellem lærerenes og elevernes ture ved at lærernes ture står med kursiv.
8
eller undlader helt at give et svar (Sigsgaard, 2012), hvilket også ses i de ovenstående linjer:
Sarah spørger Samyra (linje 8) om hvornår hun kender til demokrati (det vil sige hun har en
forestilling om hvilken svar kan godtages frem for andre) men Samyras svar ”i frikvartererne” er
ikke et af disse. Sarah giver Samyra mulighed for at uddybe sit svar, men derpå er Sarahs
feedback ret vagt idet hun stiller et spørgsmål tilbage til Samyra (linje 12). Flere af eleverne
byder ind med ”ja” og ”nej” til Sarahs spørgsmål, men uden at give svar kalder Sarah på den
næste elev, Fahran (linje 14). Dermed springer Sarah den vigtige del af samtalen over, hvor hun
som autoritet egentlig har mulighed for at give tydelig viden i forhold til hvad demokrati er eller
ikke er (ibid.). Hvilket betyder at Samyra og resten af eleverne i klassen selv må regne ud, om
det ”at man selv bestemmer hvad man laver” egentlig har noget med demokrati at gøre eller ej og
evt. hvordan. Sarah fortæller heller ikke eksplicit om Farhans efterfølgende svar er rigtigt eller
forkert, selv om hun beder ham uddybe sit svar (linjer 14-20). Men han kan nok regne ud (ved at
aflæse hendes kropssprog) at det ikke helt var rigtigt uden at vide hvad der evt. var i den rigtige
retning, fordi det næste Sarah gør, er at kalde på Hussain:
21
22 Hussain
23 Sarah
24 Adam
25 Sarah
Hussain?
Når vi skal holde sommerfest og sådan noget. Hvis der ikke kommer mange så er det
ligesom så er det under halv. Og så, så bliver det ikke accepteret. Så bliver det aflyst
Det kunne faktisk godt være lidt derhen af, ik? Når man tilmelder sig til noget, og vi har
sagt, hvis der ikke kommer lidt over 50 procent. Så aflyser vi.
Så det kan man faktisk godt sige, på nær at vi ikke har siddet og stemt om det. Det er noget
vi [gestures to A] har stemt om i vores team. Og vi er fire med 25 procents rettigheder, og
vi er enige 100 procent. Så det er, = hvad hedder det = det er flerstemmigt.
= flerstemmigt
flerstemmigt, [smågriner] nå ja.
Hussain er af lærerne omtalt som klassens dygtige elev. I interviewet efter undervisningsforløbet
fortalte Sarah og Adam at Hussain ikke har de samme problemer som de fleste af klassens øvrige
elever, men det nok også hænger sammen med at hans forældre begge er uddannede og at han i
det hele taget er “kvik”. Af samme grund får Hussain ofte lov til at lave noget andet eller noget
mere end hvad resten af klassen laver. I hans svar, formår Hussain at gøre hvad der forventes
både af opgaveteksten og af lærerne: at kunne bevæges sig op af den semantiske spændevidde
ved at rekontekstualisere for at forklare et aspekt (flertal til godtagelse af en beslutning) af
begrebet demokrati. For at gøre dette må han bevæge sig fra en høj semantisk tæthed og lille
semantisk tyngde (hvornår kender du til demokrati herinde?) til en sammenhæng hvor der er en
lav semantisk tæthed og større semantisk tyngde (når vi skal holde sommerfest), generalisere
herfra for så at bevæge sig op ad den semantiske spændevidde til hvor der er højere semantisk
9
tæthed og mindre semantisk tyngde (så bliver det ikke accepteret. Så bliver det aflyst). Denne
bevægelse kaldes af LCT for den semantiske bølge (semantic wave) (Maton, forthcoming).
Klasserumsstudier med dette perspektiv viser i mellemtiden, er det netop er denne bevægelse op
ad bølgen igen, som er afgørende for om studerende / elever formår at klare sig godt (Macnaught
et al., in press; Matruglio et al., in press).
I linje 23 ses et eksempel på at læreren giver en forklaring på en af de betydninger der knytter sig
til demokrati idet hun taler om at der skal være et flertal i stemmeprocessen for at noget kan
vedtages demokratisk. Hun omformulerer Hussains svar og knytter flere fagord på (50 procent,
rettigheder, flerstemmigt), dog uden at forklare disses betydning alene eller for demokrati som
koncept inden hun kalder på den næste elev:
26
27
28
29
30
31
32
33
34
Jonathan
Sarah
Jonathan
Sarah
Jonathan
Sarah
Jonathan
Sarah
Jonathan?
eem, vi har snakket om sådan et emne om at man skal være ude i frikvarterene?
= ja
Oog og så skal barnet stemme om det, ik?
ja
Og over halvtreds procent stemmer . nej, Såå, =
=Ja, hvad skal vi så? skal vi så være inde eller ude?=
=så må man stadig være inde i klassen=
Jeps. Det var et godt eksempel! og elevrådet var et godt eksempel.
Fra linjerne 26 til 34 ses en del af samtalen, hvor en af klassens øvrige elever, Jonathan, også
formår at give et bud, som Sarah godkender som “et godt eksempel” (linje 34). Dette gør han
bl.a. ved at knytte de ’rigtige’ fagord på – han taler om at ”stemme om det” og ”over halvtreds
procent” og hvilket resultat dette medfører (at ”man stadig må være inde i klassen” - linje 33).
Ligesom Hussain, tager Jonathan et begreb med høj semantisk tæthed og lille tyngde (demokrati)
og bevæger sig ned til et (andet) konkret eksempel (”om at man skal være ude i frikvarterene” –
linje 27), hvor den semantiske tæthed er lavere og semantiske tyngde er større, for derefter at
trække et aspekt af demokrati frem (flertal til godtagelse af en beslutning).
Man kan undre sig over hvorfor Samyras svar, som jo også handler om frikvartererne, dog ikke
blev godkendt af Sarah. En analyse ved hjælp af LCTs begreber til specialisering (specialisation)
viser at eleverne i højere grad skal agere indenfor en knower code hvor de sociale relationer til
emnet fremhæves som vigtige, frem for en knowledge code hvor der sættes fokus på de
epistemiske relationer (Sigsgaard, forthcoming-b). En sådan analyse tyder på at Samyras bud om
selv at bestemme i frikvartererne ikke bliver godkendt, fordi det ikke er baseret på en fælles
10
oplevelse i klassen, men er hendes egen oplevelse, og derfor ikke baseret på en social relation,
som anerkendes af læreren som legitim (ibid.). Dette viser således at eleverne forventes at kunne
benyttes sig af en knower kode for at tilegne sig viden og demonstrere forståelse inden for de
epistemiske forhold som for demokrati. Men de få ikke eksplicit hjælp til at lære hvordan denne
bevægelse mellem en knowledge code og en knower code kan gøres succesfuldt.
Efter Sarahs ros af eksemplerne elevrådet og være inde eller ude i frikvarteret (linje 34) rækker
Samyra hånden op for at stille et opklarende spørgsmål:
35
36
37
38
39
Samyra
Sarah
Samyra
Sarah
Samyra?
Dem øøø forældre, de der fire som har arrangeret sommerfesten
ja
er det ikke også demokrati?
Jo. faktisk det er det. Faktisk, når vi sidder til de der forældremøder . så tager vi
selvfølgelige ikke de forældre der ikke er der. De har ikke nogen stemmer. Man kan godt
komme med en stemme og tage et papir også . Men ellers så sidder vi her og så er der
faktisk nogen herinde der siger om de vil gerne .. være forældrerepræsentanter i klassen,
og så er det alle de andre forældre der siger ok det synes vi er i orden,
eller vi stemmer om det. Det er også demokrati. Så faktisk er de forældre JERES forældres
talerør til os. Eller hvis der er noget de er utilfredse med så kan de faktisk skrive eller
ringe til kontaktforældrene, ikke? [kigger rundt og nikker] Det er rigtigt.
Med denne forklaring trækker Sarah igen det aspekt af demokrati frem, som handler om at
demokrati (her) handler om at der skal være et flertal i stemmeprocessen for at noget kan
vedtages demokratisk.
I bagklogskabets klare lys er det også værd at nævne at Samyras bud, faktisk godt ville kunne
have været brugt til at fremhæve endnu et aspekt af demokrati, som tidligere blev omtalt i
undervisningen, da diskussionen handlede om politik. I den forbindelse blev der nemlig talt om
ligestilling bland kønnene og at diktaturer (hvor man ikke selv kan bestemme) ikke var en
demokratisk politisk model. Samyras bud på ”at man selv bestemmer hvad man laver” (linje 11)
kunne derfor godt have været brugt til at fremme aspekter af demokrati der har at gøre med
valgfrihed og stemmeret. Havde Sarah eller Adam lavet denne forbindelse til den tidligere
samtale, ville de muligvis have givet eleverne et mere nuanceret billede af hvilken størrelse
demokrati egentlig er, og hvilke betydninger der kan knyttes til i forskellige sammenhænge.
Dette kræver dog at lærerne selv er klare over hvilke (af de mange) aspekter af demokrati de
gerne vil have på banen og laver en prioritering over disse inden undervisningen og samtalen
med eleverne overhoved går i gang. Sådan som undervisningen faktisk forløb efterlades eleverne
til selv at skulle lave mange af de mellemregninger som ikke er helt oplagte, og som mange af
11
eleverne har svært ved. Derfor kan man også nemt tro at eleverne kommer til at opleve at nogle
bare er dygtigere end andre uden egentlig at vide hvad det er der gør det.
Konklusion
I den ovenstående analyse vises der hvordan begreberne semantisk tyngde og semantisk tæthed
fra LCT kan bruges til at analysere en pædagogisk kontekst og sammenholde forskellige typer af
datakilder (undervisningsmaterialer, observerede lærer-elevsamtaler og interview) for at give en
forståelse for hvorfor eleverne i den observerede klasse synes at have svært ved at tilegne sig den
viden der af lærerne forventes forstået gennem undervisningsforløbet. Ved både at analysere den
valgte samtale og opgaven i materialet med LCTs semantik, ses det at eleverne skal kunne
bevæge sig hen af en semantisk bølge uden at de egentlig får hjælp til dette hverken af lærerne
eller materialets stof. Derudover stilles der epistemiske krav i forhold til at vise at eleverne har
forstået stoffet, men samtidigt forventes der at eleverne tilegner sig denne viden og agerer i
klasserummet indenfor en knower code (Sigsgaard, forthcoming-b). Ovenstående analyser viser
også at lærerne har svært ved at give eleverne en tydelig forståelse af hvad demokrati som et
abstrakt begreb egentlig er, idet deres feedback til eleverne enten er vagt eller kun fæster sig ved
et enkelt aspekt deraf og derfor bliver dette semantisk tætte begreb reduceret til kun et enkelt
aspekt, uden yderlige sikkerhed for at alle elever har forstået dette.
Det samtalemønster lærerne ofte benytter sig af under hele undervisningsforløbet, som
andetsteds er blevet problematiseret i forhold til hvilken viden eleverne egentlig får adgang til
(Sigsgaard, 2012, forthcoming-a) giver en del af forklaringen på problematikken, men
ovenstående analyser viser at den måde undervisningen udføres på også kan problematiseres i
forhold til hvilken forberedelse lærerne ser ud til at have gjort sig. Et elevcentreret læringssyn
(Alexander, 2008) kunne ligge til grund for hvorfor det observerede undervisningsforløb ser ud
som det gør, og hvorfor en stor del af undervisningen fra lærernes side tager form af spørgsmål
til eleverne. Ovenstående analyser viser i mellemtiden at en anden form for forberedelse ville
være nyttig, hvor de epistemiske relationer og de semantiske forhold tages med i overvejelserne
hvis lærerne i højere grad skal skulle kunne anerkende og trække på den viden eleverne egentlig
kommer med frem for (blot) at forsøge at knytte relevante fagord til elevernes bud på hvad
demokrati er.
12
Comment [ AVMS2] : Alstå at den viden
der nås frem til stammer fra eleverne… en
elevcentreret pædagogik, som i bund og
grund bygger på sociale relationer, men
inden for en ’verden’ af epistemiske krav,
kræver en anden form for forberedelse af
lærerne. De skal være meget mere bevidste
om hvilke epistemiske relationer er legitime
og relevante, hvis de gerne vil bruge denne
tilgang, og så skal de være mere eksplicitte
i deres feedback til eleverne (frem for bare
at spørge den næste og håbe på at der
kommer noget bedre)…. Det ved jeg ikke
hvordan kan siges på en måde der ikke
lyder vildt fordømmende og nedgørende af
lærerne! Hjælp!
13
Henvisninger
Alexander, R. (2008). Essays on Pedagogy. London & New York: Routledge, Taylor & Francis
Group.
Alinea. (2007). SAT UD – et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet.
København: Alinea.
Bernstein, B. B. (1977). Towards a theory of educational transmissions (2 ed. Vol. 3). London:
Routledge & Kegan Paul.
Bernstein, B. B. (2000). Pedagogy, symbolic control and identity – theory, research, critique (2
ed.). London: Taylor & Francis Publishers, Ltd.
Bernstein, B. B. (2001). Basil Bernstein – pædagogik, diskurs og magt (T. Bøgeskov, Trans.).
København: Akademisk Forlag.
Buchardt, M. (2005). Identitetspolitik i skolen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2005, nr. 4, 10-17.
Buchardt, M. (2010). Når 'religion' bliver til 'kultur' og 'erfaring' i klasserummet.
Religionslæreren, Årg. 106, nr. 3 (2010), 4-7.
Christie, F. (2002). Classroom discourse analysis: a functional perspective. London: Continuum.
Christie, F., & Martin, J. R. (Eds.). (2007). Language, Knowledge and Pedagogy: Functional
linguistic and sociological perspectives. London: Continuum.
Christie, F., & Maton, K. (2011). Disciplinarity: Functional linguistic and sociological
perspectives. London: Continuum.
Clausen, I. M. (2007). Lærervejledning, Sat Ud - et online undervisningsmateriale til historie og
dansk. København: Alinea.
Egelund, N., Jensen, P., & Tranæs, T. (2007). PISA Etnisk 2005 : kompetencer hos danske og
etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005 (pp. 143 sider). København, Odense:
Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Egelund, N., Pohl Nielsen, C., & Schindler Rangvid, B. (2009). PISA Etnisk – Etniske og danske
unges resultater i PISA 2009. København: Anvendt Kommunalforskning (AKF).
Eggins, S., & Slade, D. (2005). Analysing casual conversation: Equinox.
EVA. (2007). Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen: Danmarks Evaluerings Institut.
Gilliam, L. (2009). De umulige børn og det ordentlige menneske: identitet, ballade og muslimske
fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. PhD Revideret udgave af ph d -afhandling,
Danmarks Pædagogiske Universitet, 2006, Århus Universitetsforlag, Århus.
Gilliam, L. (2010). Den gode vilje og de vilde børn. Antropologi(62), 153-174.
Gitz-Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole - integration og sortering (1. udgave ed.).
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Halliday, M. A. K. (1976). System and function in language: selected papers. London,.
Halliday, M. A. K. (2009). Language and Education (Vol. 9). London: Continuum.
Halliday, M. A. K., & Matthiessen, C. M. I. M. (2004). An Introduction to Functional Grammar
(3 ed.). London: Hodder Arnold.
Hasan, R. (1999). Pedagogy and the shaping of consciousness: linguistic and social processes.
London: Cassell.
Hasan, R., & Williams, G. (1996). Literacy in society. London: Longman.
Holmen, A. (2002). Betydningen af sprog, tosprogethed og sprogligt bårne kulturformer for
integrationsprocesserne. Aalborg: Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Ålborg
University.
14
Holmen, A. (2008). Sprog som nøglen til uddannelse og læring. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1,
20-25.
Hood, S. (2011). Writing discipline: Comparing inscriptions of knowledge and knowers in
academic writing. In F. Christie & K. Maton (Eds.), Disciplinarity: Functional linguistic
and sociological perspectives. London: Continuum.
Laursen, H. P., f., Daugaard , L. M., Undervisningsministeriet, & Skole, D. V. p. V. (Eds.).
(2008). Sproget med i alle fag : andetsprog og didaktik i folkeskolen (1. udgave ed.).
Kbh.: Undervisningsministeriet.
Laursen, H. P., f., & UCC, P. (Eds.). (2010). Tegn på sprog : skrift og betydning i flersprogede
klasserum (1. udgave ed.). Kbh.: UCC.
Macnaught, L., Maton, K., Martin, J. R., & Matruglio, E. (in press). Jointly constructing
semantic waves: Implications for teacher training. Linguistics and Education(Special
Issue on 'Cumulative knowledge-building in secondary schooling').
Martin, J. R. (in press). Embedded literacy: Knowledge as meaning. Linguistics and
Education(Special Issue on 'Cumulative knowledge-building in secondary schooling).
Maton, K. (2010). Analysing knowledge claims and practices: Languages of legitimation. In K.
Maton & R. Moore (Eds.), Social Realism, Knowledge and the Sociology of Education Coalitions of the mind (pp. 35-59). London: Continuum.
Maton, K. (forthcoming). Knowledge & knowers : towards a realist sociology of education.
London: Routledge.
Matruglio, E., Maton, K., & Martin, J. R. (in press). Time travel: The role of temporality in
enabling semantic waves in secondary school teaching, Linguistics and Education.
Linguistics and Education(Special Issue on 'Cumulative knowledge-building in
secondary schooling').
Meidell, A.-V. (2007). At lære dansk, at lære igennem dansk, at lære om dansk - En fagdidaktisk
analyse af faget Dansk som andetsprog og dets officielle pædagogiske diskurs. Cand.
mag. Speciale, Københavns Univeristet, København.
MinisterietForBørnOgUndervisning. (2011). Hjælp til skoler med mange tosprogede elever.
Press Release Retrieved 01-11-2011, from http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVMDK/Content/News/Udd/Folke/2011/Jun/110621-Hjaelp-til-skoler-med-mangetosprogede-elever
Moldenhawer, B. (2001). En bedre fremtid?: skolens betydning for etniske minoriteter.
København: Hans Reitzel.
Sigsgaard, A.-V. M. (2012). Using exchange structure analysis to cast light on particular
pedagogic practices in teaching Danish as a Second Language and History. Paper
presented at the Internations Systemic Functional Congress 39, Sydney, Australia.
Sigsgaard, A.-V. M. (forthcoming-a). Hvad skal jeg skrive? – Det må du selv vide…: om
hvordan fokus på hhv. handling og viden i lærer-elev samtaler kan skabe misforståelser.
NordAnd.
Sigsgaard, A.-V. M. (forthcoming-b). Who learns what? Teaching democracy with social
relations in Danish as a Second Language embedded in a 5th grade History unit.
Sinclair, J. M., & Coulthard, R. M. (1975). Towards an analysis of discourse: the English used
by teachers and pupils. Oxford: Oxford University Press.
Saarup, J., Andersen, B., Luna, J., Schlamovitz, J., & Timm, L. (2004). Evaluering af dansk som
andetsprog i folkeskolen: CVU København & Nordsjælland.
15
Øland, T. (2009). Grænser for progressive pædagogikformer : sociologiske undersøgelser af
progressive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige
skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som
ledelse af individuel frihed 1970 og 2005 (2. udgave ed.). Kbh.: Hexis.
Øland, T. (2012). Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00’erne. Dansk
Pædagogisk Tidsskrift, 60(2), 14-27.
16
Appendiks 1 – Transskriptionskonventioner
Symbol
.
ingen afsluttende
tegnsætning
,
?
!
STORE
BOGSTAVER
““
() og (**)
(ord i parenteser)
[ord i firkantede
parenteser]
==
…
[pause – 4 sek]
– efterfulgt af tale
ord med ekstra
vokaaaaaler
Betydning
Sikkerhed, færdiggørelse (typisk faldende tone)
Indebærer en ikke-afslutning (ingen endelig intonation)
Segmentering af tale: vejrtrækningstid
Usikkerhed (stigende tone eller spørgsmål)
“overrasket” intonation
Eftertrykkelig betoning og / eller øget volumen
En forandring i stemmekvalitet i forbindelse med rapporteret tale
Ikke-transskriberbar tale, hvor hver * = ca. en stavelse
Transskribentens gæt
Non-verbal information
obs: længere nonverbale informationer og beskrivelser af f.eks. bevægelse
skrives på egen linje
Overlap (Berøring, samtidighed)
Kort tøven (mindre end tre sekunder)
Længere (3 sekunder eller flere) pause inden for en tur
falsk start / genstart
Udvidet vokal lyd i ordet / udtrukket udtale
17