Dansk som andetsprog

Denne artikel praesenterer fund fra et afsluttet ph.d. projekt, der som det første i Danmark anvender de analytiske redskaber semantisk taethed og semantisk tyngde fra Karl Matons Legitimation Code Theory (LCT). Begrebernes anvendelighed eksemplificeres ved at undersøge samtaler mellem laerere og elever i et dansk som andetsprogsforløb i en 5. klasses historieundervisning og det anvendte undervisningsmateriale Sat Ud. Gennem artiklen opbygges et argument for, at både undervisningsmaterialet og den observerede paedagogiske tilgang kun delvist tilgodeser elevernes faglige og sproglige udvikling, og stiller således skarpt på, om problemer med danske minoritetselever i skolen egentlig skyldes deres anderledes baggrund, som det ofte antages, eller snarere beror på den paedagogiske praksis de møder i skolens undervisning. Indledning Uddannelse ses af mange som nøglen til samfundsmaessig lighed, og i Danmark er målet, at folkeskolen skal give alle børn lige muligheder for at klare sig godt i samfundet. Imidlertid viser sociologisk-paedagogiske undersøgelser, at skolesystemet tvaertimod er en institution, der reproducerer samfundets sociale struktur. Resultatet er, at bl.a. børn med andet modersmål end dansk statistisk set klarer sig dårligere end etnisk danske børn (Egelund, Pohl, & Schindler,

Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske elever -sådan er det ifølge fx PISA Etnisk (2009), men sådan behøver det ikke at vaere, hvis undervisningen i højere grad synliggør, hvad og hvordan eleverne skal praestere, og hvad der gør, at et svar er mere vaerd end et andet. Meget forskning og udviklingsarbejde peger på, at hvis den ordinaere fagundervisning prioriterer sproglige mål og arbejde, vil isaer tosprogede elever klare sig bedre . En sproglig vinkel i den almindelige fagundervisning, hvor både faglige og sproglige mål tydeliggøres for eleverne, kan vaere med til at synliggøre, hvad der ellers og isaer for tosprogede elever virker usynligt: hvorfor er én elevs svar bedre end en andens? Og hvordan kan de svage elevers svar støttes til at blive staerkere og mere 'legitime'? Det kraever, at laererne selv er bevidste om, hvad der anerkendes eller ses som legitim viden i deres fag, og hvordan denne legitimitet fremgår af et valgt undervisningsmateriale i deres undervisningssammenhaeng. Denne bevidsthed kan gøre det nemmere at planlaegge undervisningen sådan, at elevernes forståelse af faget udvikles og opbygges systematisk.

This article takes its point of departure in findings from a study in which one case of Danish as a Second Language was studied when embedded in a fifth grade History unit taught in a school with 85% bilingual students (Sigsgaard, 2013). Using Legitimation Code Theory (Maton, 2014) and systemic functional linguistics (Martin & Rose, 2007) as an analytical framework, conclusions from the study raise questions as to how the pedagogic practices support or impede students’ learning. Building on these findings, the article explores what is expected of students to be seen as ‘legitimate’ in situations where they are asked to ‘use your own words’ to demonstrate understanding. Observations from the classroom show that students must demonstrate mastery of four mental steps which are, however, both implicit and un-scaffolded, leaving students floundering from both a History and a second-language perspective.