Infrastrukturstudier

Infrastrukturstudier Henriette Langstrup & Brit Ross Winthereik Ind i infrastrukturstudiernes forunderlige verden Infrastrukturstudier indenfor STS begyndte med undersøgelser af digitale samarbejdsplatforme (Star and Ruhleder 1994) og kommunikationssystemer (Castells 2000), og har de senere år bredt sig til undersøgelser af vejsystemer, kloakker, elektricitetsforsyning, dæmninger, IT og data, patientjournaler, vandforsyning og meget mere (Harvey and Knox 2015, Anand 2017, Morita 2016, Timmermans, Bowker, and Star 1998, Jensen 2016, Vertesi and Ribes 2019, Danholt and Langstrup 2012, Winthereik, Watts and Maguire 2019). Studier af infrastrukturer er vigtige, fordi de sætter os i stand til at stille spørgsmål til de måder, hvorpå processer i samfundet organiseres og udføres og til teknologiens rolle heri, uanset hvor forskelligartede og svært tilgængelige processerne umiddelbart måtte være. Som andre analytiske tilgange inden for STS bidrager infrastrukturstudierne til at gøre en del af virkeligheden til genstand for nysgerrig granskning. Her drejer det sig om den del, der handler om cirkulation af information, mennesker og ting. Forskerne var i starten mest optagede af, hvilken indflydelse bestemte tekniske infrastrukturer og klassifikationssystemer, som muliggjorde systematisering og kategorisering af information, havde på fagpersoners kommunikation og samarbejde over afstand. De ville vide, hvordan disse formelle systemer påvirkede kommunikationen, fagligheden og skabelsen af ny viden i komplekse organisationer. Disse studier gav indsigt i, hvad en infrastruktur overhovedet er (Bowker and Star 1999). Hvor betegnelsen infrastruktur indtil da havde været et teknisk og deskriptivt begreb, fik termen herefter et helt nyt analytisk potentiale. Studierne pegede på en grad af social og politisk kompleksitet, som ingen før havde påvist. Infrastrukturer er komplekse, skrev forskerne, bl.a. fordi de både er materielle installationer i den fysiske verden, og skabt gennem sociale og politiske processer og forhandlinger. De er fysiske men også formbare, ”en løsning, men også et allestedsnærværende problem, uundværlige, men også utilfredsstillende, allerede fysisk til stede, og altid under opbygning” (Edwards, Bowker, Jackson & Williams, 2009: 365, vores oversættelse). Vi har valgt at illustrere de centrale pointer i infrastrukturstudierne ved hjælp af Sundhedsplatformen – et IT system, som er sat i verden for understøtte sundhedsarbejde. 1 Sundhedsplatformen blev indført i to danske regioner mellem 2016 og 2017. Men inden vi præsenterer casen, viser vi, hvordan infrastrukturstudierne gennem årene har stået for flere teoretiske, analytiske og metodiske nybrud og ønsker herved at inspirere andre til at give sig i kast med analyser af infrastrukturer. Afslutningsvist spørger vi, hvorvidt infrastrukturstudiernes popularitet og udbredelse til andre akademiske felter har gjort dem mere eller mindre aktuelle for nutidig samfundsanalyse. Vi konkluderer, at når man har sat sig for at ville undersøge sammenvævninger af mennesker, teknologi, og politik er der stadigt meget at hente i infrastrukturstudierne. Desuden kommer der hele tiden nye infrastrukturer til, som med fordel kan gøres til genstand for analyse, idet infrastrukturerne kan fortælle om samfundets værdier og organisationsformer. Temaer i litteraturen Socio-tekniske arrangementer Infrastrukturstudiernes helt centrale forskere er sociologen Leigh Star og historikeren Geof Bowker. Deres bog Sorting Things Out: Classification and its Consequences (Bowker and Star 1999) gennemgår mange års undersøgelser af standarder, tekniske protokoller og klassifikationssystemer og er et hovedværk inden for infrastrukturstudier. Bogen foreslår, at infrastrukturer anskues som systemer, der rummer både sociale og teknologiske elementer, har indbyggede handleanvisninger, og som derfor ofte fungerer normsættende i de sammenhænge, hvor systemerne bruges. Bogen sætter sig for at besvare tre basale spørgsmål: Hvordan ordner og systematiserer klassifikationer og standarder verden? Hvilket menneskeligt arbejde er der behov for at udføre for at klassifikationer og standarder kan virke? Hvad sker der, med alt det der ikke passer ind i systemerne og kategorierne? Bowker og Stars forskning er dels inspireret af Computer Supported Cooperative Work (CSCW), særligt feltets empiriske og begrebsmæssige fokus på arbejde (se også kapitel x), dels af Aktørnetværksteorien (ANT), og særligt ANTs antagelse om, at alt i princippet kan analyseres som dele af heterogene netværk (se også kapitel x), og dels antropologi og kybernetik, hvor symboler, systemer og kommunikation står centralt. Gregory Bateson (Bateson 1972) var en væsentlig inspiration for Star’s etnografiske teknologistudier. Bowkers inspiration er især filosofien, litteraturen og historiske perspektiver (Bowker 2005). 2 Bowker og Star hævdede, at deres fælles interesse var studiet af ’kedelige ting’. Det blev sagt halvt i spøg, halvt i alvor, for at indramme det empiriske objekt. For hvordan ved man, at man har at gøre med en infrastruktur? For at få greb om fænomenet og muliggøre undersøgelser af det, udviklede forskerne en oversigt over infrastrukturers egenskaber (se fig. 1). Indlejret: Infrastrukturer er nedsunket i og del af andre arrangementer (sociale såvel som tekniske). Transparent: Infrastrukturer understøtter arbejde, men er usynlige. Man behøver ikke kunne se en infrastruktur for at kunne gøre brug af den. Rækkevidde: Infrastrukturer er udstrakte i både tid og rum. De rækker udover enkeltsående begivenheder og fysiske steder. Lært gennem medlemskab: Man lærer at bruge infrastrukturer gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Knyttet til konventioner: Infrastrukturer er formet af og former sociale konventioner. Tager form efter standarder: Infrastrukturers rækkevidde og transparens er betinget af deres anknytning til tekniske standarder. Bygget på en etableret base: Infrastrukturer er lagdelte i den forstand at de hviler ovenpå eksisterende systemer, standarder og strukturer. Bliver synlige ved sammenbrud: Ved infrastrukturers sammenbrud bliver det muligt at se ellers usynlige elementer og funktioner. Undergår løbende forandring og tilpasning: Fordi infrastrukturer er lagdelte, udstrakte og komplekse kan ingen have total kontrol med en infrastruktur eller ændre den oppefra. Ændringer sker gennem forhandling og tilpasning lokalt. Fig. 1: Infrastrukturers egenskaber (oversat og tilpasset af forfatterne efter Star & Ruhleder, 1996; Star, 1999). Definitionsrammen er brugbar til at få greb om alt det, vi ikke umiddelbart kan observere. Vi kan observere veje og elektricitetskabler, men disse fysiske kendetegn, er kun små dele af større systemer. For mange infrastrukturer gælder det, at vi i dagligdagen kun ser få af deres fysiske træk – såsom kloakdækslet i vejbanen. Meget mere gemmer sig i undergrunden, murværket, suser gennem luften og er indskrevet i standarder, protokoller og udvekslingsformater. Det bliver fx tydeligt hvis vi tænker på kunstig intelligens, som en infrastruktur for myndigheders beslutninger: Vi ser afgørelserne, som borgerne modtager i deres digitale post, men de 3 arrangementer, der henter data ind fra forskellige offentlige systemer, de algoritmer, der har lært at søge efter bestemte mønstre efter at have trænet på mange andre borgeres data, ser vi ikke umiddelbart. Man kan dog af og til observere infrastrukturers naturlige sammenbrud og her få syn for meget mere af kompleksiteten. Det udviklede Bowker og Star et begreb for: infrastructural inversion, der som begreb kan bruges til at modarbejde infrastrukturernes tendens til at forsvinde (s. 36). Infrastrukturel inversion foreskriver, at man som forsker prøver at åbne infrastrukturen for beskrivelser af, hvordan den er blevet til (historisk, organisatorisk), hvordan den benyttes og af hvem (beskrive kulturelle og sociale dimensioner), hvilke standarder den rummer, hvilke værdier, valg og fravalg (politik), den indeholder og hvilke afledte effekter brugen af den har. Eksempelvis analyserer Bowker og Star den sydafrikanske apartheids politiske klassifikationssystemer og peger på, hvordan uligheden mellem sorte og hvide var indlejret i hverdagens materielle organisering, fx hvor folk måtte opholde sig. Deres pointe er, at da uligheden er infrastrukturelt indlejret (embedded), og undergår løbende forandring og tilpasning, er det næsten umuligt at observere de grundlæggende principper, endsige ændre dem og komme uretfærdigheden til livs. Dette fokus på infrastrukturers indlejring og løbende tilpasning kan hjælpe med at forklare, hvordan tekniske systemer er tilvirket ud fra herskende sociale normer og konventioner, som dog kan være svære at identificere, fordi normerne netop ikke er formuleret eksplicit. Størrelse og lokalisering Trods ovenstående begrebsramme er det dog stadigt ikke så enkelt at finde infrastrukturer eller at afgrænse dem empirisk. Spørgsmålet om lokalisering blev således også et emne for infrastrukturstudierne. Et klassisk studie, som netop kan siges at handle om lokalisering af en infrastruktur, satte sig for at undersøge elektricitetssystemets tilblivelse og sammenhæng med styring og statsmagt (Hughes 1983). Hughes viser hvordan statslige institutioner, teknologiske opfindelser og opfindere, samt sociale og politiske processer og finansielle betingelser påvirker hinanden på et utal af måder. Produktion og distribution af elektricitet er således en effekt af både sociale, politiske og tekniske faktorer (se også Abram, Winthereik, and Yarrow 2019). I enhver case vil der både teoretisk og empirisk være et utal af muligheder, men uanset hvad man vælger at undersøge, vil man stå overfor udfordringen vedrørende infrastrukturens omfang. Infrastrukturer er infrastrukturer på grund af deres dimensioner. De er således ikke 4 alene komplekse på grund af deres sammensathed, men også fordi de er vidtrækkende. Vil man have greb om størrelsen, kan man dog ikke ’bare’ studere dem fra individets synspunkt (the human scale), men må kombinere flere perspektiver. Edwards og medforfattere konstaterer fx, at infrastrukturer slår bro over ”tre slags skala — global/lokal, stor/lille og langsigtet/kortsigtet” og at dette medfører udfordringer såvel praktisk som teoretisk (Edwards 2003). Men hvordan kan man studere noget, der er svært at lokalisere (Jensen 2010). Kan man få greb om infrastrukturer, der fysisk såvel som diskursivt rækker ud over, hvad man som forsker kan observere? Jensen’s svar, med inspiration fra Bruno Latour, er, at infrastrukturer som fx en elektronisk patientjournal altid vil være ’delvist eksisterende’, da dens mange ’virkeligheder’ ikke meningsfuldt kan presses ind i en og samme forståelsesramme. En af forfatterene til dette kapitel har med begrebet ”omsorgsinfrastruktur” netop sat fokus på udfordringerne ved at lokalisere, de mange virkeligheder der skal sameksistere før medicinsk behandling og omsorg kan gives i patienters hjem (Danholt & Langstrup 2012; Langstrup 2013). Egenomsorg for en person med blødersygdom – noget som kan virke meget individuelt og afgrænset til den enkeltes hjem – afhænger af formelle og forbundne arrangementer som logistik, telefon- og internetforbindelser, hjemmets fysiske indretning og geografiske placering. Alt det skal løbende etableres og vedligeholdes – et arbejde, der tit udføres af pårørende, sekretærer og borgerne selv. Hjemmet viser sig altså at være en del af omsorgsinfrastrukturen og ikke blot en uformel sfære i kontrast til det formelle sundhedsvæsen. Her bliver infrastrukturbegrebet altså brugt til at synliggøre sameksistens og usynligt forbindelsesarbejde mellem elementer af forskellige størrelse, fx hjem og hospitalsvæsen (se også Will & Weiner, 2018). Magt Som feministisk tænker brugte Leigh Star sig selv og sine egne oplevelser som materiale for generaliseret viden om positionering, (u)lighed og forskel. Bogen Boundary Objects and Beyond (Bowker et al. 2015) er en samling af nøgletekster, der udkom efter Stars død. Bogen viser en forsker, der bruger sig selv og egne oplevelser til at udvikle teoretiske, analytiske og metodiske pointer. Star selv kom ud af en arbejderfamilie, og hendes forståelse for, dem der udfører usynligt arbejde for andre, gennemsyrer hendes arbejde. I en af sine artikler beskriver Star fx, hvordan hun som kunde med løgallergi kommer på ekstraarbejde i McDonalds standardiserede mad-maskineri, som måske er nemt og effektivt for de fleste, men sætter dem, som gerne vil købe en burger uden løg, på arbejde. De må enten vente på, at systemet møder deres behov, 5 eller selv pille løgene ud. Således kan infrastrukturens effektivitet siges at hvile på, at en arbejdsbyrde pålægges personer, som konstant og usynligt eksluderes (Star 1991). En af de sætninger, som bedst beskriver, hvordan det kan opleves at være ekskluderet fra et privilegium, er udtrykket ”den enes infrastruktur er den andens murstensmur” (Star 2002a, 116, vores oversættelse). Dette udtryk er en generaliseret beskrivelse af oplevelsen, man kan have, af ulige adgang til fx viden eller information, når man ikke kender infrastrukturens funktionalitet, ikke har lært at anvende den, eller ikke kender til den gennem en gruppe, som man tilhører. Pointerne er i alle tilfælde, at infrastrukturer skaber forskelle og dermed indlejrer magt, og at infrastrukturer i mange tilfælde kan siges at vedligeholde ulighed, blandt de som berøres af infrastrukturen. Ligesom infrastrukturerne kan være svære at lokalisere, kan effekterne af dem dog også være svære at få greb om, men fremfor at antage at de er neutrale, kan man, som Star foreslog, starte med at spørge ”Qui bono?” – hvem eller hvad har fordel af, at en given infrastruktur er, som den er, og hvem betaler prisen eller har besværet? Omtrent 25 år efter Star og Bowkers banebrydende arbejde er interessen for infrastrukturers politik og deres konsekvenser stadig intakt. Madeleine Reeves undersøger, hvordan infrastrukturer tillader mobilitet for nogle, men ikke for andre (Reeves 2016). Hendes undersøgelse af migranter på grænsen mellem Ukraine og Rusland viser sammenhænge mellem infrastrukturer og bureaukrati, og at infrastrukturer ikke bare genererer ulighed i bestemte gruppers muligheder. Hun peger også på, at den usikkerhed, der skabes, når der er uigennemsigtighed i beslutninger, får grundlæggende betydning for folks liv. Reeves følger russiske kvinders migration frem og tilbage over grænsen, som midlertidige arbejdere i et samfund, hvor bureaukratiet er vedvarende og solidt opbygget, men også umuligt at gennemskue. Kvinderne oplever bureaukratiet som vilkårligt og uretfærdigt. De oplever fx at man kan ’ramme den sorte liste’ (fall into the black list), hvilket vil sige at stå ved en landegrænse, men ikke at kunne få lov til at krydse den – uvist af hvilken grund. Klassifikationer, der viser grænsevagterne, om du må krydse grænsen i dag, bankrådgiveren om du må låne til et hus, eller sagsbehandleren om du er nem eller svær at få i job, er altså ikke altid nemme at få adgang til, endsige at få indblik i og forstå. I en infrastruktur bliver magten distribueret og allestedsnærværende, og beslutninger bliver derfor svære at lokalisere (Lowrie 2017). Som forsker kan man vælge at undersøge dem, der bliver ramt, dvs. ofrene for de beslutninger, der kan synes (og måske også er) helt tilfældige (Amoore 2018). Man kan også kigge på forhandlingerne mellem dem, der ’sidder med ved bordet’ og afgør, hvad der skal bygges, hvordan der skal kategoriseres, klassificeres og standardiseres (Stark, 2018, 6 Jørgensen, Gad, og Winthereik under udgivelse). Man kan tillige undersøge, hvilke effekter dette har for menneskers handlemuligheder (Ruppert, Isin, and Bigo 2017), eller sågar undersøge analysemetoderne, selve algoritmen eller kategorierne. Hvad skal de kunne? Hvordan bliver de til? Hvilken viden indskrives eller udelades i klassifikationer og indikatorer? (Jensen and Winthereik 2013, Merry, Davis, and Kingsbury 2015). Sundhedsplatformen Mere end en patientjournal Sundhedsplatformen (SP) er et it-system, der blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i perioden maj 2016 til november 2017. 44.000 sundhedsprofessionelle i de to regioner skønnes i dag at bruge SP i deres arbejde, og endnu flere patienter har adgang til platformen gennem app’en MinSundhedsplatform. It-systemet, der er udviklet af det amerikanske firma Epic, skal understøtte sundhedsfagligt arbejde, administration og planlægning samt sikre kommunikation om patienter og behandling for alle relevante aktører. Ordet ”platform” anvendes, fordi der er tale om et system, der samler en række forskellige funktioner og applikationer i én løsning. Et af formålene med SP var at erstatte de mange forskellige systemer, som sundhedsprofessionelle ellers skulle forholde sig til i deres arbejde. Hele 30 systemer blev nedlagt og erstattet af funktioner i SP, og som en chef med ansvar for implementeringen forklarede, er SP ”meget mere end en journal” (interview, november 2018). Ganske som det er tilfældet med mange af de infrastrukturer, der er blevet undersøgt af STS-forskere, strækker SP sig således over mange forskellige lokaliteter og skal tilgodese mange forskellige behov og arbejdsformer. Implementeringen af SP bragte imidlertid langt flere problemer og meget mere kritik med sig end forventet. I årene, der fulgte, gik produktiviteten ned, læger sagde op, budgetter blev overskredet og medierne lagde spalteplads til voldsomme skænderier om hvorvidt systemet var en forbedring eller en faglig og politisk skandale. En chef fra KoncernIT i region Sjælland, som er den enhed, der er ansvarlig for implementering af SP i regionen – beskriver det som et ledelsesproblem: ”Vores problem har ikke været systemet. Vores problem er ikke teknologien. Det er vores implementering og vores forandringsledelse, som ikke har været god nok” (interview, november 2018). I et infrastrukturperspektiv vil man dog være skeptisk overfor at betragte problemer med teknologi, problemer med implementering og ledelse som helt adskilte forhold. For at forstå SP, må vi som udgangspunkt se den som et socio-teknisk fænomen. Denne sammenvævning af det sociale og det tekniske træder faktisk også frem, når den samme chef 7 senere i interviewet forklarer, at et vigtigt politisk motiv for implementeringen var at ændre måden at arbejde på: ”Vi prøver at forandre fagligheden omkring, hvordan du laver en journal, og vi prøver at ændre i fagligheden, omkring hvordan du behandler dine patienter” (interview, november 2018). Citatet peger på, at it-systemer er meget mere end brugergrænseflader, diagnosesystemer, firewalls og netværksforbindelser – infrastrukturer handler også om arbejde, kultur og magt. SP er derfor interessant som case. Systemet, historien og kontroverserne om dets udvikling og implementering viser meget tydeligt, at det tekniske, det sociale og det politiske er sammenvævet på mangfoldige måder.1 Lad os derfor dykke længere ned i undersøgelsen af SP med et infrastrukturperspektiv. Standarder og konventioner I modsætning til studier af infrastruktur, der ser på sammenbrud, har vi her at gøre med en infrastruktur, der blev tydelig i forsøget på at etablere den. Faktisk medvirker problemerne med dens implementering til at gøre andre, underliggende infrastrukturer og konventioner synlige. Meget af kritikken af SP har handlet om, at systemet ikke ”talte sammen med” mange af de andre systemer, der allerede blev brugt i behandling, kvalitetssikring og forskning. Når vi tænker på, hvordan enhver ny infrastruktur skal tilpasses andre systemer, er det klart, at en platform som SP ikke bare kan ”rulles ud”. Den skal snarere ”væves sammen” med de mange lag af infrastrukturer, der allerede eksisterer. SP skal forholde sig til en etableret base, som er nedsunken, men måske netop derfor, er usynlig for dem, der bygger det nye system. Her vil det for en infrastrukturforsker være interessant at se på SPs sociale historie eller oprindelse. I udbuddet om opgaven faldt valget som nævnt på et amerikansk system Epic, der ifølge beslutningstagerne havde vist sit værd i andre landes sundhedsvæsner. Man vidste godt, at systemet skulle tilpasses danske forhold, men omfanget heraf og kontroverserne, der siden opstod omkring det konkrete tilpasningsarbejde, var på dette tidspunkt ukendte. Ser man på det nu, år senere, er det imidlertid tydligt, hvordan infrastrukturarbejde på en gang er teknisk, politisk og socialt. De personer, der arbejder med at udvikle og tilpasse infrastrukturer, ved selvfølgelig ofte godt, at udvikling og implementering ikke blot er et spørgsmål om den rette teknologi. Sociale og kulturelle forhold spiller også ind. Fx fortæller en af de IT-arkitekter, der deltog i arbejdet med at tilpasse SP til en dansk kontekst, hvordan nogle af de udfordringer, de mødte, netop handlede om at SP var udviklet til en amerikansk arbejdspraksis. Dermed var systemet udviklet til at understøtte bestemte standarder, normer og regler. Arkitekten omtalte sit arbejde som ’reverse engineering’, et udtryk, der rummer noget af den infrastrukturelle 8 inversion som Bowker og Star anbefalede. Det var et arbejde med at synliggøre de mange forskellige konventioner, der var indlejret i systemet. Han siger: ”Der er meget stor forskel på den måde man driver sundhedsvirksomhed i USA og i Danmark. (…) I Amerika har man helt tydeligt en opfattelse af, at IT-systemer, det er sådan noget der skal give mulighed og begrænse. Så for hver af de her lægetyper var der ting man kunne, og ting man ikke kunne. Og det samme for sygeplejersker, dem var der også flere typer af. Så journalen var ligesom delt i lag, om hvad man havde tilgang til. Så en del af konfigurationen det var at prøve at finde ud af, hvor de her lag lå, hvad de her lag faktisk dækkede, og så prøve at slå dem sammen, så de matchede op med en dansk organisationsstruktur.” (Interview, november 2018). IT-arkitekten taler i interviewet om, at der er bygget bestemte konventioner ind i SP, og at han og de mange andre, der havde fået til opgave at tilpasse SP til danske forhold, måtte fjerne den ”klump” af kultur, der sad og påvirkede systemets funktionalitet. I tråd hermed siger en overlæge, at SP simpelthen er designet til en interaktion mellem læge og patient, der er mere forsigtig (defensiv) end normen er i det danske sundhedsvæsen (interview, december 2018). Nærmere adspurgt fortæller hun om de mange autogenererede standardfraser, som systemet rummer. De er i forbindelse med hendes oplæring i systemet blevet præsenteret som effektive smutveje, men er i virkeligheden eksempler på at der laves dokumentation for ting, som ofte ikke er relevante for den situation, hun sidder i. Her kan hun mærke, hvordan en mere forsigtig amerikansk dokumentation, en ”praksiskonvention”, som Star kalder det, er blevet til en norm, der konkret påvirker hendes arbejde og gør journalen omfangsrig, og – måske – mindre anvendelig i en dansk sammenhæng. De konventioner fra bl.a. det amerikanske sundhedssystem, der har formet SP, mødte som nævnt også den installerede base – og dermed mødte den de danske konventioner, der var indlejret i de systemer, som Sundhedsplatformen skulle ”tale sammen med” i det allerede meget digitaliserede danske sundhedssystem. Interoperationaliteten, som man kalder det med en teknisk vending, blev dermed sat på spil. Især det system, der hedder Fælles Medicinkort (FMK), viste det sig svært at integrere med SP, hvilket skabte store problemer for arbejdet med medicinering og for patientsikkerheden. Udover nogle egentlige fejl, hvor en forkert dosis blev printet på pilleglas og udleveret til patienter2, så foreskriver SP også nogle arbejdsgange i forbindelse med medicinering, som skabte frustration blandt de sundhedsprofessionelle. Ved indlæggelse skal lægen indhente den medicin patienten allerede får fra FMK til SP, men det er 9 svært at få overblik, og afstemningen med patienten bliver meget tidskrævende. Ved udskrivning skal medicinen igen afstemmes, men en del læger oplever at få fejlmeldinger fra SP, som de ikke forstår, og nogle afslutter derfor journalarbejdet, uden at medicinkortet er afstemt. En anonym læge fortæller, at for at undgå det krævende arbejde med afstemning af medicin, registrerer de akutte patienter som ”skadepatienter”, hvilket tillader at de kan ordinere medicin direkte i FMK via fanebladet ”vaccination”, uden at alle medicinoplysninger skal afstemmes i SP. Ved at omgå en af de standarder, som infrastrukturen introducerer, sparer de 5 minutter per patient, hvilket er meget tid i en travl hverdag. Set udefra ser det ud som om, systemet virker – der er interoperationelt – men det er den skjulte socio-tekniske smutvej, der får det til at virke, hvilket måske introducerer nye risici og fejl. Konklusion Trods forskelle i teoretisk tilgang og metoder er der blandt infrastrukturforskere på tværs af forskellige discipliner bred enighed om, at det er nødvendigt at undersøge infrastrukturer empirisk netop på grund af deres forskelligartethed. Infrastrukturerne er ikke almægtige – de væves ind i vores sociale relationer og organisationer - og bliver tilsvarende ændret gennem både åbenlys modstand, skjulte tilpasninger og almindelig brug. Undersøger man SP med denne tilgang, ser man, at forestillingerne om, hvad SP burde kunne, mødte en kompleks virkelighed af eksisterende systemer til behandling, registrering, journalisering, forskning og patientkommunikation. Analysen viser, at en digital platform ikke bare er et teknisk system, men et kompleks af politik, værdier, konventioner og magtrelationer (se også kap. X). Mens den offentlige debat om SP mest har handlet om professioners arbejdsbyrde og konsekvenser for patienterne, så kan ”infrastrukturel omvending” (inversion) eller studier af SP som en kontroversiel teknologi føre forskeren nogle andre steder hen, fx ind i en undersøgelse af de normer, kategorier og standarder, der berører selve velfærdstatens kerne: For hvilke værdier og antagelser er indskrevet i de standarder og kategoriseringer, der karakteriserer sundhedsvæsenets digitale rygrad? Hvordan og hvornår blev detaljeret og meget standardiseret dokumentation en central del af de sundhedsprofessionelles arbejde? Infrastrukturer er forunderlige, de er ”ting, men også relationer mellem ting” (Larkin 2013: 329). Vi har i dette kapitel argumenteret for at undersøgelser af deres bestanddele og historie kan belyse velfærdsstater, professioner, kultur og magt. En infrastrukturanalyse vil således kunne hjælpe med at besvare spørgsmål om den empiriske virkelighed og samtidig give indsigt i evigt aktuelle diskussioner om analyse og metode. Vi har i dette kapitel også berørt 10 nogle af de spørgemål, som fx hvor man finder en infrastruktur, hvordan man afgrænser den, og hvordan man får greb om de mange måder, den kan være sammensat på. En meget anvendt vending inden for STS, der indikerer, at selvom systemer er håndfaste, udbredte og kan virke næste naturgivne, så kunne de have været på en anden måde, og derfor kan de også ændres (it could have been otherwise) (Star 1990, Law 1991). Infrastrukturstudier modsætter sig gængse forestillinger om tekniske systemer som uomgængelige teknologiske fremskridt og som værdineutrale strukturer for samfundet. Infrastrukturer har historie. De er under permanent tilblivelse og kræver konstant vedligeholdelse. De er svære, men ikke umulige at ændre, men det nytter altid noget at blive bevidst om deres eksistens, historie, bestanddele og konsekvenser. Litteraturliste Abram, S., B. R. Winthereik, and T. Yarrow. 2019. Electrifying Anthropology: Exploring Electrical Practices and Infrastructures. London and Oxford: Bloomsbury Academic. Amoore, L. . 2018. "Cloud geographies: Computing, data, sovereignty." Progress in Human Geography 42 (1):4-24. Anand, Nikhil. 2017. Hydraulic city water and the infrastructures of citizenship in Mumbai. Durham: Duke University Press. electronic resource. Bateson, Gregory. 1972. Steps to an Ecology of Mind: Ballantine Books, Inc. Bossen, C. 2014. "Boundary-Object Trimming: On the Invisibility of Medical Secretaries’ Care of Records in Healthcare Infrastructures." Computer Supported Cooperative Work 23 (1):75–110. Bossen, C., N.L.H. Møller, P. Bertelsen, and S. Vikkelsø. 2017. "Lægesekretærers rolle i digitaliseringen overses." Dagens Medicin, March 17. Bowker, G, and S L Star. 1996. "Hvordan Ting Virker." Philosophia 25 (3-4):195-220. Bowker, G., and S.L. Star. 1999. Sorting Things Out: classification and its consequences. London: MIT Press. Bowker, Geoffrey C. 2005. Memory practices in the sciences, Inside technology. Cambridge, Mass.: MIT Press. Bowker, Geoffrey C., Stefan Timmermans, Adele E. Clarke, and Ellen Balka. 2015. Boundary objects and beyond : working with Leigh Star, Infrastructures series. Cambridge, MA: The MIT Press. 11 Castells, Manuel. 2000. The rise of the network society. 2nd ed, Information age. Oxford ; Malden, MA: Blackwell Publishers. Danholt, P, and H. Langstrup. 2012. "Medication as Infrastructure." Culture Unbound 4:513532. Edwards, Paul N. 2003. "Infrastructure and modernity: Force, time, and social organization in the history of sociotechnical systems " In Modernity and Technology, edited by Thomas Misa, Philip Brey and Andrew Feenberg, 184-225. The MIT Press. Harvey, Penelope, and Hannah Knox. 2015. Roads : an anthropology of infrastructure and expertise, Expertise (Ithaca, N Y ). Ithaca ; London: Cornell University Press. Hughes, Thomas Parke, and American Council of Learned Societies. 1983. "Networks of power electrification in Western society, 1880-1930." In. Baltimore: Johns Hopkins University Press,. ACLS Humanities E-Book. Restricted to UCB IP addresses. http://hdl.handle.net/2027/heb.00001. Jensen, Casper Bruun. 2010. Ontologies for developing things : making health care futures through technology, Transdisciplinary studies. Rotterdam, The Netherlands ; Boston: Sense Publishers. Jensen, Casper Bruun. 2016. Pipe Dreams: Sewage Infrastructure and Activity Trails in Phnom Penh”. Ethnos. Jensen, Casper Bruun, and Brit Ross Winthereik. 2013. Monitoring movements in development aid : recursive partnerships and infrastructures, Infrastructures series. Cambridge, Mass.: The MIT Press. Jørgensen, B. , C. Gad, and B.R. Winthereik. under udgivelse. "Organizing Artificial Intelligence." In Contested Technologies: Future Anthropologies edited by D. Lanzeni, S. Pink and K. Waltorp. Bloomsbury. Law, J. 1991. A Sociology of Monsters: essays on power technology and domination. London: Routledge. Lowrie, I. 2017. "Algorithmic rationality: Epistemology and efficiency in the data sciences." Big Data & Society:1-13. Merry, Sally Engle, Kevin E. Davis, and Benedict Kingsbury. 2015. The quiet power of indicators : measuring governance, corruption, and rule of law, Cambridge studies in law and society. New York: Cambridge University Press. Morita, A. 2016. "Infrastructuring Amphibious Space: The Interplay of Aquatic and Terrestrial Infrastructures in the Chao Phraya Delta in Thailand." Science as Culture 25 (1):117-140. 12 Petersen, A.C.M., L.R. Christensen, and T.T. Hildebrandt. 2020. "The Role of Discretion in the Age of Automation." Computer Supported Cooperative Work. Reeves, M. 2016. "The black list: on infrastructural indeterminacy and its reverberations " In Infrastructures and Social Complexity: A Companion, edited by P. Harvey, C.B. Jensen and A. Morita, 296-308. London and New York: Routledge. Ruppert, E., E. Isin, and D. Bigo. 2017. "Data Politics." Big Data & Society:1-7. Star, S L. 1991. "Power, Technologies and the Phenomenology of Standards: On Being Allergic to Onions." In A Sociology of Monsters: Power, Technology and the Modern World, edited by John Law, 27-57. Oxford: Basil Blackwell. Star, S L, and K Ruhleder. 1994. "Steps towards an ecology of infrastructure: complex problems in design and access for large-scale collaborative systems." Computer supported cooperative work, Chapel Hill, North Carolina, USA. Star, S. L. 1990. "Introduction: The Sociology of Science and Technology." Social Problems 35:1997-2015. Timmermans, S, G C Bowker, and S L Star. 1998. "The Architecture of Difference: visibility, control and comparability in building a nursing interventions classification." In Differences in medicine, edited by A M Mol, 202-25. Durham and London: Duke University Press. Vertesi, Janet, and David Ribes. 2019. "DigitalSTS : a field guide for science & technology studies." In. Princeton, New Jersey: Princeton University Press,. text. JSTOR. Restricted to UCB, UCD, UCI, UCLA, UCM, UCR, UCSB, UCSC, and UCSD http://www.jstor.org/stable/10.2307/j.ctvc77mp9. Winthereik, B R, L. Watts, and J. Maguire. 2019. "The Energy Walk: Infrastructuring the Imagination." In digitalSTS: A Field Guide for Science & Technology Studies, edited by Janet Vertesi and David Ribes, 348-363. Princeton and Oxford: Princeton University Press. Forslag til videre læsning Carse, Ashley. 2012. Nature as Infrastructure: Making and Managing the Panama Canal Watershed. Social Studies of Science, 42(4):539–563. Harvey, Penny, Casper Bruun Jensen and Atsuro Morita (eds.). 2016. Infrastructures and Social Complexity – A Companion. Routledge. 13 Kuchinskaya, Olga. 2014. The Politics of Invisibility: Public Knowledge about Radiation Health Effects after Chernobyl. MIT Press. Starosielski, Nicole. 2015. The Undersea Network. North Carolina: Duke University Press. Vertesi, Janet and David Ribes (eds.). 2019. digitalSTS: A Field Guide for Science & Technology Studies. Princeton and Oxford: Princeton University Press. 1 Se fx Markus Bernsen, Weekendavisen, 5. oktober 2018. https://www.weekendavisen.dk/2018- 40/samfund/tavshedsloeftet. 2 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/ingen-opdagede-fejl-i-25-aar-udskaeldt- sundhedsplatform-har-sat. 14