Spring til indhold

Baked Alaska

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Baked Alaska

Baked Alaska også kaldet Norsk omelet, eller blot Indbagt is, er en dessert, der består af is (typisk vanille- eller nougatis) på en lagkagebund med marengsovertræk. Retten sættes kortvarigt i ovnen, hvorved æggemassen bliver varm og sprød, hvorimod isen fortsat er kold.

Retten findes i flere varianter. Fysikeren Nicholas Kurti udviklede i 1969 en "reverse Baked Alaska" ved brug af mikrobølgeovn, hvorved retten er varm indeni og kold udenpå.

Navnet 'Baked Alaska' blev givet retten på Delmonico's Restaurant af chefkokken Charles Ranhofer i 1876 i anledning af en fejring af USA's nylige erhvervelse af området Alaska fra Rusland.[1] Navnet 'Baked Alaska' og 'Norsk omelet' (eller omelette à la norvégienne som retten kaldes i Frankrig) henviser til de lave temperaturer i Alaska og Norge.[2]

Den 1. februar er 'Baked Alaska Day' i USA.[3]

  1. ^ Beskrivelse på foodreference.com
  2. ^ Ayto, John. The glutton's glossary:a dictionary of food and drink terms. ISBN 978-0-415-02647-5.
  3. ^ "Statesymbolsusa.org". Arkiveret fra originalen 17. december 2011. Hentet 10. december 2013.
Spire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.