I den indledende runde blev de 14 deltagende hold inddelt i 4 grupper – to grupper med fire hold og to gruppe med tre hold. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til mellemrunden, mens resten af holdene spillede placeringsrunde om 9.pladsen. I mellemrunden spillede de otte tilbageværende hold i to grupper med fire hold, hvorfra de to bedste hold i hver gruppe gik videre til finalerunden, mens de øvrige fire hold måtte spille om pladserne 5-8.
Canada blev verdensmestre for 11. gang, og deres suverænitet blev understreget af, at der kun blev scoret ét mål mod dem i deres otte kampe. Sølvmedaljerne gik til USA, mens Schweiz og Tjekkoslovakiet måtte ud i omkamp om bronzemedaljerne. Den blev dog først spillet næsten en måned efter VM, og det var schweizerne der triumferede i en kamp, der samtidig var afgørende for EM-titlen.
VM havde været afviklet hvert år siden 1930, men herefter måtte mesterskabet holde pause på grund af 2. verdenskrig. Og først i 1947 blev VM-turneringerne genoptaget.
De seks hold, der ikke gik videre til mellemrunden, spillede i placeringsrunden om placeringerne 9-14. Holdene blev inddelt i to grupper med tre hold, hvorfra de to gruppevindere gik videre til kampen om 9.pladsen, mens de øvrige hold blev rangeret efter deres placering i grupperne.
Holdene spillede i to grupper a fire hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til finalerunden. De øvrige hold spillede om placeringerne 5-8.
Ungarn, Tyskland og Polen spillede om 5.-7.pladsen i placeringsrunden, mens Storbritannien meldte afbud til placeringskampene og derfor endte på 8.pladsen.
