Jeg har alle dage været forelsket i Harris Dickenson, men aldrig har jeg været mere forelsket i ham end i denne her slightly acoustic rolle. FUCK hvor er han HOT og underlig!!!!
Ellers synes jeg slet ikke den var hot denne her film:(( den var sgu for vanilla til hverken efterlade et særligt indtryk eller sætte gang i en samtale om den kvindelige seksualitet. Der var så meget potentiale, men der var simpelthen ikke nok på spil til, at den kunne udleve det.
Kan ikke understrege nok gange, hvor meget man skylder sig selv at se denne her film. Da der var 30 minutter tilbage, overvejede jeg seriøst, om jeg skulle stoppe med at se videre, udelukkende fordi tanken om at have den sidste lille del af denne her film tilgode resten af mit liv, var virkelig rar. Dog er jeg glad for, at jeg ikke havde viljestyrken til det, fordi livet er bare lidt bedre efter at have set denne her film.…
Wouwsa er altså ret meget på røven over denne her her film!!!
Ikke fordi den efterlader et helt vildt indtryk, men fordi den er lidt retningsløs og underfundig. En form for hverdagskunst. En film der handler om bare at være til. Den er både eksistentiel og alvorlig, men samtidig meget fin og lattermild. Dag Johan Haugerud har et helt unikt filmsprog, har ikke rigtig set noget, der minder om før. Fotografering wow, lyd wow, klipningen wow, soundtracket wow, manuskriptet WOW,…
Nr. 8: Altså ved ikke hvad der sker for, af jeg efter afslutningen på mit julebenspænd tilfældigvis kun ser film med 1 julescene wtf?! Sorry hvis folk er ligeglade, jeg skal nok stoppe nu og lave en liste i stedet
