La grande bellezza vil gerne meditere over rigtigt mange emner, og selvom de ikke alle rammer plet, er filmens visuelle side altid gudesmuk og nok til at få mig til at åbne en inkognitofane med Momondo og afbrudsrejser.
Jeg har et lidt anstrengt forhold til den her slags segmenterede film. med 2 timer 20 minutters runtime er det sgu ikke mange vignetter, der må falde til jorden, før min hjerne begynder at hige efter dopamin via telefonen. Heldigvis er det…
