Paris - historie

Paris' første biskop var Saint Denis. Omkring år 250 led han martyrdøden ved halshugning på Montmartre. Hans mirakel var, at han samlede sit afhuggede hoved op og bar det hen til det sted, hvor Saint-Denis katedralen ligger. Han blev helgenkåret og kongerigets beskytter.

Sainte Geneviève, der blev parisernes skytshelgen, var født i Nanterre, vest for Paris, omkring 420. Hun drev ifølge overleveringen hunnerne, ledet af Attila, væk fra Paris, da de truede byen i 451.

Herefter, i 470'erne, blev byen så belejret af frankerne, og befolkningen sultede. Geneviève organiserede derfor en konvoj af både, der bragte hvede til Paris og frelste indbyggerne fra sultedøden, og omkring 480 fik hun den frankiske leder Childerik til at benåde fanger, der skulle henrettes uden for byens mure. Disse indsatser gjorde hende til skytshelgen.

Frankerkongen Chlodovech 1., søn af Childerik af merovinger-slægten, erobrede dog Paris og gjorde den til sin hovedstad i 508.

I 800-tallet var stedet et støttepunkt for den frankiske kongeslægt karolingerne. Seinen er sejlbar til Paris, så op igennem 800-tallet drog vikinger på togt op igennem floden og nåede byen, som de plyndrede og brændte flere gange, indtil de indgik en aftale og rejste væk efter det sidste overfald i 885-886.

I 987 blev Hugo 1. Capet valgt til konge, og capetingerne afløste karolingerne som regerende kongeslægt. De beholdt magten indtil 1328 og havde Paris som deres hovedstad.

I begyndelsen af Ludvig 14.s regeringstid førte den generelle forarmelse af befolkningen i 1648 til, at folket rejste sig mod kongen, kaldet Fronden. Det var en række borgerkrige, der fandt sted mellem 1648 og 1662, som også ramte havde effekt uden for Paris. Det var medvirkende til at kongen femten år senere flyttede hoffet til Versailles.

Med Ludvig 14. startede et nyt storstilet byggeprogram. I 1670 blev de gamle bymure revet ned for at gøre plads til nye boulevarder. Byen blev ved med at vokse og flere sumpede områder ved Seinen blev inddraget. Hôpital de la Salpêtrière blev bygget til at huse fattige og syge og Hôtel des Invalides til de sårede soldater. Place des Victoires og Place Vendôme blev anlagt. Der blev også etableret nye kvarterer mod vest, med moderne, palæer til aristokratiet i forstæderne Saint-Germain og Saint-Honoré.

I midten af 1700-tallet anlagde Ludvig 15. Place de la Concorde og byggede kirken Sainte-Geneviève, det senere Panthéon. Dertil kom opførelsen af École Militaire med paradepladsen Champ-de-Mars.

Februarrevolutionen i 1848 bragte kejser Napoleon 3. til magten, og han gav Georges Eugène Haussmann ansvaret for at modernisere Paris. Det skete i perioden 1853-1869. Slumkvartererne i centrum blev ryddet, der blev anlagt nye brede boulevarder, Étoile-pladsen omkring den store triumfbue fandt sin form med tolv avenuer og gader, der strålede ud fra pladsen. Louvre og Tuilerierne blev forbundet til et samlet kompleks, og opførelsen af Garnier-operaen startede i 1861. Hallerne blev fornyet med metalpavilloner, og byen fik et moderne kloaksystem.

I 1870 tabte Frankrig krigen mod Preussen, og i foråret 1871 forsøgte pariserne at oprette en social republik, Pariserkommunen. Den blev nedkæmpet af regeringen, men inden havde kommunarderne sat ild til mange officielle bygninger, som Tuilerierne og rådhuset.

På denne baggrund opstod Den Tredje Republik og Sacré-Cœur blev opført på Montmartre. Der blev åbnet nye stormagasiner, og i 1889 åbnede Verdensudstillingen med Eiffeltårnet som vartegn. Fra 1890'erne udbyggede man forstæderne med store fabriksanlæg og de nye arbejderkvarterer.

Mens Algierkrigen fandt sted, mellem 1954 og 1962, var der mange voldelige antikrigsdemonstrationer. Dertil kom adskillige angreb fra OAS (Organisation de l’Armée Secrète), en højreekstrem militærorganisation, der blev grundlagt i 1961, og som var imod at Frankrig skulle opgive Algeriet.

Paris var også centrum for Majrevolten i 1968, det hidtil største studenteroprør i Frankrig med demonstrationer og besættelser af universitetsbygninger, der blev fulgt af mange store strejker. Begivenhederne fandt sted i maj og juni 1968. Oprøret svækkede i sidste ende præsident de Gaulles autoritet, og han trådte tilbage i april 1969.

I 2015 blev Paris ramt af flere terrorangreb. I januar gik det ud over ansatte på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo og folk i et jødisk supermarked med mere end ti døde. I november var der koordinerede terrorangreb med bomber uden for Stade de France, det franske nationalstadion, og skud mod gæster på restauranter og på spillestedet Bataclan i nærheden af Place de la République. Her døde over hundrede mennesker, og flere hundrede blev sårede.

I 2018 opstod protestbevægelsen De gule veste med demonstrationer over hele landet, også i Paris. Den 1. december kom én af disse helt ud af kontrol, da demonstranterne gik ned ad Champs-Élysée mod Place de la Concorde. Politiet mistede kontrollen med vold, plyndringer og vandalisme til følge.

I år 1900 blev byggeriet af Metroen påbegyndt samtidig med, at bilerne blev stadig flere. Derfor sløjfede man forsvarsringen i 1920 og byggede en ringvej rundt om byen.

I 1957 begyndte man at anlægge et nyt erhvervs- og administrationskvarter vest for byen, La Défense. I forbindelse med oprettelsen af Den Femte Republik i 1958 med Charles de Gaulle i spidsen blev mange af Paris’ bygninger og monumenter renset, ligesom at flere af de historiske kvarterer blev renoveret, bl.a. Maraiskvarteret.

For at markere Den Franske Revolutions 200-års-jubilæum i 1989 satte præsident François Mitterrand et stort byggeprogram i gang i 1982. Det omfattede den nye triumfbue, la Grande Arche, i La Défense, glaspyramiden i Louvre, Bastilleoperaen, Det Arabiske Institut, industri- og teknikbyen i La Villette og en ny bygning til nationalbiblioteket.