Introduktion

Peripeti, 2007

Rhetorica Scandinavica, 2022

I Homérs Odysseen kommer Odysseus omsider hjem efter et meget snørklet Middelhavskrydstogt af 10 års varighed. Den hjemkomst er uventet og ubelejlig for hans hustrus mange bøvede bejlere. I kender historien og ved at den er rigtig god. Men også for den person der kommer hjem, kan hjemkomsten vaere uventet. Det forekommer når nogen har rejst en lang og snørklet tur fra det ene fremmede sted til det andet-og så opdager at det sidste fremmede sted de er kommet til, dét er faktisk deres hjem. Det kan også vaere en god historie. Sådan én handler denne forelaesning om. Historien begynder med en studerende fra rigets udkant der rejser af sted til den størst mulige by for at laese litteraturvidenskab. I dette fag, viser det sig, er der kun én underviser, en aeldre professor, der ca. hvert andet semester laeser op af gulnede notater fra før Anden Verdenskrig, og ca. hvert andet semester holder han så frisemester. Han giver os dog ét godt råd, nemlig at vi skal shoppe rundt og følge undervisning i andre fag. Det gør vi, og det laerer vi meget af. Et studenteroprør er imens ved at traekke op i horisonten-det bryder løs et par år senere. Vor student, som så småt er mig selv, oplever dette studenteroprør på naermeste hold. En af lederne af oprørets første bølge bor på samme kollegium og har sammen med studiekammerater besat sit institut-døgnet rundt. Den slags kraever at man har øl, også om natten, og øl om natten kan man få på vores kollegium, fordi indflyttere dér på skift skal vaere ølmaend og stå til rådighed 24/7. Til gengaeld må Christian Kock er professor emeritus i retorik ved

Tidsskriftet Antropologi

Nordic studies in education, 2019

Den paedagogiske uddannelse til gymnasielaerer i Danmark har en mere end 200 år gammel tradition. Uddannelsen kaldes paedagogikum, og den foregår i starten af ansaettelsen som laerer, men efter afslutningen af den faglige kandidatuddannelse ved et universitet. En vaesentlig dimension i uddannelsen er at socialisere universitetskandidater til at blive gymnasielaerere. I denne artikel undersøger vi, hvordan denne socialisering foregår i de teoretiske dele af paedagogikum inden for fagene dansk, matematik og samfundsfag. På baggrund af et etnografisk inspireret studie analyseres ud fra Bourdieus sociologiske teori paedagogikums praksisformer og diskurser, således som det kommer til udtryk gennem undervisning og anvendelse af paedagogiske teorier samt forskning. På den baggrund diskuteres potentielle konsekvenser af paedagogikum i lyset af de gymnasiale uddannelsers formål.

Psyke & Logos

1. Handling, engagement og erindring For 15 år siden fik jeg bogen I voldens kølvand i julegave. Det var så stor en oplevelse at læse i den, at jeg, efter at børnene var faldet i søvn, blev oppe hele natten og læste den i ét langt stræk. Den gjorde indtryk, fordi den så tydeligt så traumatisering i et socialpsykologisk lys og dermed knyttede an både til social støtte og til mulig forebyggelse gennem fjernelse af magt- og livsforhold, der kan føre til, at mennesker får muligheder for at udbytte, ydmyge, misbruge og ødelægge hinanden og for at slå hinanden ihjel gennem krigshandlinger, tortur, mishandling og fattigdom. Judith Lewis Herman skrev i bogen: “At studere psykiske traumer er at berette om forfærdelige begivenheder. Når det drejer sig om naturkatastrofer eller uafvendelige begivenheder, føler de vidner, der fortæller om dem, uden videre med ofret. Men når de traumatiske begivenheder skyldes en menneskelig plan, bliver vidnerne fanget i konflikten mellem offer og gerningsmand....

2010

At tid og historie hører uløseligt sammen, er for historikere af fag en del af vor børnelaerdom. Derfor har kronologi traditionelt vaeret en af historiefagets vigtigste hjaelpediscipliner, og fra min studietid husker jeg, hvordan vi måtte tilegne os dens grundbegreber, og hvordan vi blev ekserceret i brugen af R.W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel (1868). Vor grundbog, Herluf Nielsens Kronologi (1962), tog afsaet i en skelnen mellem matematisk og historisk kronologi. Hvor den matematiske beskrev himmellegemernes uforanderlige bevaegelser, redegjorde den historiske for "de systemer for tidsregning, som hvert enkelt folkeslag til et hvilket som helst tidspunkt har indført for at skabe fasthed i den daglige tilvaerelse". 52 Disciplinen skal hjaelpe faghistorikere med at orientere sig i de mange historiske (dvs. variable) kronologier og oversaette deres dateringer til en matematisk (dvs. absolut) kronologi. Sidstnaevnte blev ikke opfattet som en historisk kronologi blandt lere, men som noget helt saeregent: En objektiv videnskab, der de inerer, hvad historisk tid egentlig er. En sådan vestlig tidsforståelse lagde Rudolf Wendorff til grund for sit murstensvaerk: Zeit und Kultur. Geschichte des Zeitbewusstseins in Europa (1980). Her blev vesterlaendinges tidsforståelse(r) set som udtryk for europaeisk kultur og som en dynamisk kraft, der var med til at forklare, at Vesten globalt set indtog en saerstilling. Men allerede før det vaerk var sendt i handlen, var fagfolk begyndt at problematisere en traditionel vestlig tilgang til tid. Udgivelsen af Reinhart Kosellecks Vergangene Zukunft. Zur Semantik geschichtlicher Zeiten i 1979 udgjorde et vigtigt vendepunkt. 53 Hvor laerebøger i kronologi antog, at den matematiske kronologi havde a klaret, hvad historisk tid er, pegede Koselleck i vaerkets allerførste saetning på, at besvarelsen af det spørgsmål udgør et af de allermest vanskelige inden for historiefaget. Den forskel i taenkemåde skyldtes selvfølgelig ikke, at Koselleck anfaegtede validiteten af astronomisk videnskab, men var en følge af, at hans forståelse af historisk tid er en ganske anden end den, der ligger til grund for en matematisk kronologi.

Religionsvidenskabelig Skriftrække

Dette første nummer af Religionsvidenskabelig Skriftraekke er et festskrift. Ligesom selve ordet 'fest' bygger skriftet her bro fra det højtideligt-højstemte til det lystigt-larmende. Sigtet med udgivelsen og dens 29 selvstaendige bidrag er at fejre Hans Jørgen Lundager Jensens virke som professor i Religionsvidenskab på Aarhus Universitet samt at markere hans nye status som pensionist. Overgange påkalder sig opmaerksomhed. Udgivelsen er monstrøs i betydningen sammensat. Den består af en raekke essays; visse straeber efter den akademiske form og tone, mens andre er causerende, prunkende, panegyriske. Hvad der binder disse bidrag sammen, er deres faelles ønske om at dvaele ved en faglig begejstring, som har fået naering af drøftelser med Hans Jørgen Lundager Jensen. Faktisk har 'begejstring' netop vaeret vores (redaktionens) kortnavn for projektet-først på ideplanet og siden i diverse korrespondancer samt filmapper. Termen er den bedste til at indfange vores holdning til og stadige energi-tilflydning fra udgivelsens modtager. Skriftet er opdelt i fire tematiske afdelinger. Den første, "Tidens krumninger", handler i bred forstand om myter og om fortaelleglaedens evige genkomst. Den anden, "Bitre urter, usyret brød", angår trangen til systematik og struktur som vaesentligt element i den menneskelige tilvaerelsestolkning og i den religionsvidenskabelige analyse heraf. Den tredje, "Den lange sommer", udforsker fryd, vellyst og hygge som tematiske konstanter i Hans Jørgen Lundager Jensens forfatterskab (og livsudfoldelse). Den fjerde, "Herlighedens nedstigning", tager udgangspunkt i Hans Jørgen Lundager Jensens interesse for ritualer og pligtfølelser for institutioner og traditioner. Overskrifterne til de fire afdelinger er plukket i Hans Jørgen Lundager Jensens laerde, klare og poetiske doktordisputats Den fortaerende ild. Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente (2000); festskriftsbidragene bevidner, at denne vaegtige bog samt de øvrige 200 (t-o h-u-n-d-re -d-e) af Hans Jørgen Lundager Jensens udgivelser har sat sig dybe spor i dansk religionsforskning. Bidragene demonstrerer samtidig, at mennesket Hans Jørgen Lundager Jensen og hans begejstring for sit fagstof har smittet generationer. Herfor skylder vi tak. Tak siger vi ligeledes de 29 bidragydere; en saerlig skal gå til professor emerita Kirsten Nielsen for ildhu og korrekturlaesning af manuskriptet i sin helhed. Vi håber, at udgivelsen må vaere laesere til gavn og til glaede.

Dicionário Global dos Direitos Humanos, 2024

It is about (ver abaixo em português): 1. The current concept of poverty 2. Poverty as a violation of human rights and the legal right to protection in Portugal 3. Poverty in Portugal today (some conclusions) 4. A historical perspective on the concept of poverty and attitudes towards the poor in the Western World 5. Poverty and the Christian religion - a historical perspective. Trata-se de: 1. O atual conceito de pobreza 2. A pobreza como violação dos direitos humanos e o direito legal à proteção em Portugal 3. A pobreza em Portugal na atualidade (algumas conclusões) 4. Perspetiva histórica do conceito de pobreza e das atitudes para com os pobres no Ocidente 5. Pobreza e religião cristã - perspetiva histórica