Jeg missede hypetoget, da det kørte, og da jeg endelig fik set den, var det for længst dampet væk.
Brygmann er selvfølgelig skøn, men ellers føles filmen som en halvhjertet genindspilning af Blinkende Lygter – bare uden charmen. Manuskriptet er klodset, karaktererne overkarikerede, og humoren nærmer sig til tider Rasmus Heide-niveau. Derudover er der en parade af stereotyper, jeg naivt troede, vi var kommet videre fra i 00’erne.
Sikke en skuffelse.
